Herning
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 11. august, Børne- og Familieudvalget, Herning

Orientering om budgetoverholdelse på serviceområde 16 Børn og Familie

Børne- og Familieudvalget følger udviklingen i økonomien på serviceområde 16, Børn og Familie, tæt. Til orientering fremlægges forventninger til årets forbrug på baggrund af forbruget det første halve år.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Herning Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Orienteringen er taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Der er lavet opfølgning på myndighedsområdet pr. 31. maj. Dertil kommer en opfølgning på anbringelsesområdet pr. 31. juli.
Opfølgningen viser, at der forventes væsentlige budgetoverskridelser på myndighedsområdet.
På forebyggende og støttende indsatser ses stigende udgifter i forhold til 2025. Det skyldes, at der på grund af ventelister i kommunale tilbud er iværksat familiebehandling ved eksterne leverandører. Der ses også højere udgifter til tabt arbejdsfortjeneste end sidste år. Der ses fortsat stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.
Anbringelser: Her ses svagt vigende udgifter samlet set i forhold til opfølgningen pr. 31. marts. Dette gælder både pr. 31. maj og 31. juli. Der ses et færre antal anbragte, hvilket reducerer den samlede udgift, mens den gennemsnitlige pris pr. anbragt er højere end forventet pr. 31. marts.
Det forventede merforbrug på myndighedsområdet forventes på baggrund af en delvis opfølgning pr. 31. juli at udgøre -16 mio. kr., hvilket er lig opfølgningen pr. 31. marts.
Der er iværksat flere tiltag for at imødegå merforbruget:
For at imødegå og nedbringe merforbruget i 2026 pågår i øjeblikket en ekstern konsulentundersøgelse. Undersøgelsen har to spor:
Vurdering af den økonomiske styring på familieområdet. Formålet er at afdække, hvad der med fordel kan justere i vores styringsset-up skal ændres i økonomistyringen for at få

et område, som er er mere styrbart, end tilfældet er i dag. Vurdering af priserne på kommunens egne to børne- og ungehjem, Agerbo og Tjørringhus.
Udviklingen på området bekræfter, at der kan være store udsving i løbet af året, hvor få dyre enkeltsager kan ændre det økonomiske billede markant. Dette understreger behovet for fortsat fokus på stram økonomistyring og løbende opfølgning på udviklingen.

Indstilling

DIREKTØREN FOR BØRN OG UNGE INDSTILLER,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

Kilde: Herning Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.