Besluttet 12. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Herning
Fonden for Blichermuseet på Herningsholm - ansøgning om tilskud til vedligeholdelse
Fonden for Blichermuseet på Herningsholm (”Herningsholmfonden”) ansøger om tilskud til vedligehold af Herningsholm.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Herning Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen er tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Herningsholmfonden er en selvejende institution, der er stiftet af foreningen Herningsholms Venner i 1976. Herningsholmfonden har til formål at stille Herningsholm til rådighed for Blichermuseet og for andre kulturelle og repræsentative aktiviteter, herunder vielser.
Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede den 13. december 2021 et tilskud på 65.000 kr. om året i perioden 2022-2025 til vedligehold af Herningsholm under forudsætning af, at Herningsholmfonden rejste et tilsvarende beløb, og der har for perioden 2019-2021 været en tilsvarende bevilling.
Fonden står blandt andet foran en udskiftning af brandalarmeringssystemet, da det eksisterende system er forældet. Der er ligeledes behov for en udvendig kalkning af Herningsholm ligesom der er flere indvendige vedligeholdelsesopgaver.
Fonden ansøger nu om en fornyet bevilling på 70.000 kr. om året i perioden 2026-2029, i alt 280.000 kr. suppleret med et tilsvarende beløb fra Fonden, og der søges ligeledes løbende om tilskud fra andre fonde.
Økonomi
Forvaltningen indstiller, at der bevilges 70.000 kr. årligt i perioden 2026-2029, i alt 280.000 kr., og tilskuddet kan finansieres fra Kulturudvalgets Rådighedsbeløb i lighed med tidligere.
Indstilling
DIREKTØREN FOR BY, ERHVERV OG KULTUR INDSTILLER,
at der bevilges 70.000 kr. om året i perioden 2026 til 2029, i alt 280.000 kr. under
forudsætning af at Herningsholmfonden rejser et tilsvarende beløb, at tilskuddet finansieres fra Serviceområde 15, Kultur, Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedsbeløb, hvor der pr. 25.06.2026 resterer 526.788 kr.
Beslutning
Indstillingen er tiltrådt.
Kilde: Herning Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.