Besluttet 12. august, Social- og Sundhedsudvalget, Herning
Forslag for fokusområder for uddeling af § 18 midler
Social og Sundhedsudvalget uddeler årligt tilskud til frivilligt socialt arbejde efter Serviceloven og Barnets lov. På mødet den 10. december 2025 blev der uddelt 2.881.800 kr. fra denne pulje for 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Sundhedsudvalget, Herning Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen er tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Fokusområdet for 2027 foreslås at være initiativer, der understøtter sammenhold og fællesskab, med afsæt i 2 af byrådets ambitioner:
1. At styrke og udvikle handlekraften 2. At ville være verdensmestre i hverdagsliv
Aktiviteterne skal rette sig mod borgere i udsatte positioner i Herning Kommune, herunder sårbare børn, unge, voksne og ældre samt borgere med sygdom eller handicap.
Det tilstræbes, at hele kommunen tilgodeses bedst muligt, herunder en geografisk spredning.
Aktiviteter, der etableres i partnerskab med Herning Kommune, prioriteres.
Der ydes ikke tilskud til:
Julehjælp eller lignende forplejning Lokaler og kontordrift Foreninger med egen / lokal formue
Det anbefales, at der i puljen for 2027 kan ydes tilskud til transport samt til underholdning og oplægsholdere.
Forhåndsaftaler: To foreninger har en forhåndsaftale med Herning Kommune om tildeling af midler. Det drejer sig om Herning Frivilligcenter, der indstilles til 900.000 kr., og Selvhjælp Herning, der indstilles til 750.000 kr. Begge foreninger har faste personaleudgifter, og Herning Frivilligcenter har desuden en betydelig huslejeudgift.
Samspillet mellem velfærdsområderne i Herning Kommune, foreninger og lokalsamfund er, i lyset af nye reformer, vigtigere end nogensinde.
Det foreslås, at det årlige dialogmøde mellem politikere og borgere afholdes på biblioteket den 10. september 2026, hvorefter puljen åbnes for nye ansøgninger. Dialog mødet vil have fokus på, hvilken forskel midlerne fra §18-puljen har skabt i 2026, samt hvordan der lokalt og gennem frivillige kræfter kan skabes sammenhold og fællesskab med afsæt i forståelsen af byrådets ambitioner og ved hjælp af puljemidlerne i 2027.
Indstilling
DIREKTØREN FOR SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE INDSTILLER,
at der i 2027 afsættes 900.000 kr. til Frivilligcenter Herning og 750.000 kr. til Selvhjælp Herning af Serviceområde 18, Sundhed og Ældre som en ikke bindende forhåndstilkendegivelse
at fokusområde for 2027 godkendes
at dato og indhold for dialogmøde godkendes.
Beslutning
Indstillingen er tiltrådt.
Kilde: Herning Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.