Herning
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 25. august, Herning Byråd, Herning

Midlertidig udlejning af ASA bygningen - Herning+

Region Midtjylland har kontaktet Herning Kommune med henblik på at leje dele af bygningsmassen ved Herning+. Region Midtjylland ønsker at leje dele af de gamle hospitalsbygninger for at anvende dem til vaccinecenter i den kommende 4 måneders periode (influenza vaccine).

Boliger

Kort fortalt

Hvem
Herning Byråd, Herning Kommune
Hvornår
Tirsdag 25. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen er tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Region Midtjylland ønsker at leje 1.700 m2. af Herning Kommune. Det lejede omfatter dele af ASA bygningen (byg. 30 S) samt receptionen (byg. 30 M), minus kælderen. Lejemålet løber i 4 måneder - fra 1. september 2026 til 31. december 2026. Herning Kommune etablerer afspærring af de dele af bygningen, som lejer ikke har adgang til. Inkluderet i lejemålet er P-pladser beliggende umiddelbart udenfor receptionen. Lejemålet overtages, som det er og beset. Herning Kommune har således fraskrevet sig ansvaret for evt. fejl og mangler i ejendommen. Lejemålet overtages i øvrigt, som det står, med det installerede faste inventar og installationer. Den årlige leje er aftalt til 425.000 kr., som erlægges månedsvis forud.

Økonomi

Den årlige lejeindtægt udgør 425.000 kr. Lejeindtægten er momsfri. Lejeaftalen er

Den årlige lejeindtægt udgør 425.000 kr. Lejeindtægten er momsfri. Lejeaftalen er tidsbegrænset i 4 måneder, hvorefter lejemålet ophører - svarende til at lejemålet ophører 31. december 2026.
Indtægten i lejeperioden udgør således ca. 142.000 kr. Der afsættes driftsbudget til lejeindtægten på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme i 2026. Indtægten tilskrives de likvide aktiver.

-, ERHVERVS- OG UDDANNELSESUDVALGET INDSTILLER,
at lejeaftalen med Region Midtjylland indgås på de i sagen aftalte vilkår,
at der afsættes driftsbudget til indtægt fra udlejning af bygningen på 142.000 kr. i 2026 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme,
at lejeindtægten på 142.000 kr. i 2026 tilskrives de likvide aktiver.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Kilde: Herning Kommune, Herning Byråd, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.