Besluttet 1. september, Børne- og Familieudvalget, Herning
Orientering om tilsynsrapporten for 10. klasse
Herning Kommunes 10. klassetilbud drives af Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier, jf. driftsoverenskomsten fører Herning Kommune det pædagogiske tilsyn. Tilsynet for skoleåret 2025-2026 vurderer, at tilbuddet lever op til kravene inden for gældende lovgivning på folkeskoleområdet.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Herning Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen er taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Jævnfør driftsoverenskomsten er det vedtaget, at Herning Kommune fører det pædagogiske tilsyn med 10. klasse-tilbuddet. Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier fører det fornødne tilsyn med eleverne i skoletiden.
Tilsynsrapporten og den årlige beretning fra Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er begge vedlagt som bilag.
Tilsynet koncentrerer sig fortrinsvis om følgende 4 områder:
1. Elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk — konkrete observationer. 2. At skolens samlede undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen 3. At skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre 4. Kontraktopfyldelse
Opsamling på tilsynet
På baggrund af tilsynsbesøgene er det tilsynsførendes vurdering, at undervisningen fremstår velorganiseret med tydelig klasseledelse og klare rammer for elevernes deltagelse.
Skoledagene igangsættes struktureret, og der kommunikeres tydelige forventninger til både
indhold og arbejdsformer.
Der observeres en anerkendende og professionel tilgang til eleverne, herunder i arbejdet med fraværsopfølgning, hvor der udvises både systematik og omsorg for den enkelte elevs tilknytning til fællesskabet.
Undervisningen er kendetegnet ved:
Klar faglig formidling med korte og præcise instruktioner Gode læringsrammer med ro og tydelig struktur Positive og konstruktive dialoger mellem lærere og elever Varierede arbejdsformer, som understøtter engagement og deltagelse
Der ses en generelt høj elevdeltagelse, hvor eleverne er imødekommende og i stand til at redegøre for deres arbejde. Ligeledes understøttes elevernes læring gennem løbende vejledning.
Lærerne oplever, at deres leder sikrer en meget tydelig ledelse af skolen.
Tilsynet vurderer, at underviserne arbejder målrettet og professionelt frem mod aflæggelse af eksamen i de enkelte fag.
Det vurderes, at alle ansatte udviser stor faglighed med stor social forståelse for en meget differentieret elevgruppe.
På skolen er en respektfuld atmosfære, og derudover opleves stor samhørighed blandt underviserne understøttet af en meget deltagende og synlig ledelse.
Supplerende kan oplyses, at skolen har et særligt fokus på elevfravær med henblik på at mindske fravær og sikre elevernes fremmøde.
Samlet vurdering
Undervisningen fremstår fagligt velfungerende med tydelig klasseledelse, høj grad af struktur og en anerkendende tilgang til eleverne. Variation i undervisningen og positiv lærer-elev relation bidrager til et trygt og læringsfremmende miljø.
Indstilling
DIREKTØREN FOR BØRN OG UNGE INDSTILLER,
at orienteringen om tilsynsrapport og årlig beretning for 10. klasse tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen er taget til efterretning.
Kilde: Herning Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.