Herning
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 1. september, Børne- og Familieudvalget, Herning

Ansøgning om ombygning af daginstitutionen Klatretræet, Kibæk

Til orientering fremlægges ansøgning fra daginstitutionen Klatretræet, Kibæk, om ombygning, således institutionen bliver bedre indrettet og får flere toiletter.

Skoler og børn

Bydele i sagen: Kibæk

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Herning Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Orienteringen er taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Institutionen Klatretræet har sendt en ansøgning til Børne- og Familieudvalget om midler til ombygning og renovering af daginstitutionen. Bestyrelsen peger på, at en del af institutionen er oprindeligt bygget til SFO. Den indretning passer ikke til børnehavebørn. Blandt andet er der mange gennemgangsrum. Dette skaber forstyrrelser og hæmmer mulighederne for fordybelse. Der mangler toiletter. I dag er der 4 toiletter til op til 80 børnehavebørn. Vuggestuen, som ligeledes blev taget i brug i 2018, blev oprindeligt dimensioneret til én gruppe. I dag rummer vuggestuen flere grupper. Der er ikke etableret personaletoilet i vuggestuen, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Økonomi

Der er ikke udarbejdet projekt med tilhørende økonomi for ønskerne.

Indstilling

DIREKTØREN FOR BØRN OG UNGE INDSTILLER,
at ansøgningen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

Kilde: Herning Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.