Herning
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 15. september, Herning Byråd, Herning

Renovationsgebyrer 2027

Renovationsområdet er gebyrfinansieret og skal "hvile i sig selv". Gebyrerne fastsættes derfor ud fra de forventede udgifter.

Affald

Kort fortalt

Hvem
Herning Byråd, Herning Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen er tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Private husstande
Renovationsgebyrerne for private husstande er opdelt i følgende gebyrer:
Gebyr pr. affaldsbeholder (typisk 2 beholdere pr. husstand) Gebyr til øvrige ordninger (genbrugspladser, glascontainere, storskrald og farligt affald) Gebyr til fælles udgifter (affaldsplan, regulativer og information)
Udgifterne til affaldsbehandling er generelt stigende. Samtidig er der usikkerhed om, hvor stor en del af udgifterne til emballageaffald der bliver dækket af det udvidede producentansvar. Herning Kommune har indsendt et momskrav til Skat, hvor sagen forventes afgjort senest i 2027.
Producentansvaret betyder, at producenterne via kollektive ordninger skal betale kommunernes udgifter til indsamling og behandling af emballageaffald. Kommunens øvrige udgifter til affaldsordningerne skal fortsat dækkes af renovationsgebyrerne.
På nuværende tidspunkt dækkes 62,5 % af udgifterne til emballageaffald af producentansvaret. Lovgivningen forventes ændret, så en større del af udgifterne bliver dækket, og hvor Herning Kommune forventer at få dækket 95 %. Da den endelige kompensation endnu ikke kendes, ligesom at momskravet endnu ikke er afgjort, er der beregnet tre forslag til renovationsgebyrer for 2027.
De nye beregninger af gebyrerne viser, at for at dække de forventede udgifter på renovationsområdet fratrukket kompensationen fra producentansvaret, skal der ske en tilpasning af gebyrerne.
Gebyr for en typisk husstand
En typisk husstand har to todelte affaldsbeholdere på hver 240 liter. Gebyret er momsfrit.
Forslag til gebyrer for en typisk husstand fremgår af skemaet nedenfor.

Affaldsgebyrer typisk husstand - kr./år

Forslag Forslag Forslag

240 l affaldsbeholder til mad- og restaffald - 14 dages tømning
240 l affaldsbeholder til papir/pap + metal/plast/mad- og drikkekartoner - 3 ugers tømning

Øvrige ordninger (genbrugspladser, glascontainere, storskrald og farligt affald)
Fælles udgifter (affaldsplan, regulativer og information)
I alt
Ændring i forhold til 2026

De tre forslag bygger på følgende forudsætninger:
Forslag 1 er beregnet ud fra, at det udvidede producentansvar dækker 62,5 % af udgifterne til emballageaffaldet, hvilket svarer til den gældende lovgivning.

Forslag 2 er beregnet ud fra, at det udvidede producentansvar dækker 95 % af udgifterne til emballageaffaldet, hvilket er et optimistisk, men ikke urealistisk skøn, da Herning Kommune har lave omkostninger på renovationsområdet sammenlignet med andre kommuner.

Forslag 3 er beregnet ud fra, at det udvidede producentansvar dækker 95 % af udgifterne til emballageaffaldet samtidig med, at gebyrer til øvrige ordninger reduceres med 75 kr., således at det samlede renovationsgebyr for en typisk husstand fastholdes på samme niveau som i 2026. De 75 kr. svarer til i alt ca. 3,3 mio. kr. og finansieres af den forventede tilbagebetaling af momskravet.
Herning Kommune havde i 2026 Danmarks laveste samlede renovationsgebyr for en typisk husstand, og selv med de anbefalede reguleringer af gebyrerne forventes Herning Kommune fortsat at være blandt de billigste kommuner.
Forvaltningen anbefaler, at renovationsgebyrerne tilpasses de forventede udgifter, og at der vælges ét af de tre forslag (bilag 1).
Erhvervsaffald
Herning Kommune har siden 2023 tilbudt virksomheder at få indsamlet visse typer erhvervsaffald, når affaldet i art og mængde svarer til affaldet fra en husstand.
Ordningen skal tilbydes til markedspriser. Byrådet besluttede den 15. november 2022, punkt 227, at erhverv skal betale et gebyr svarende til gebyret for private husstande plus 5 %. Forsyningstilsynets retningslinjer angiver, at erhverv skal betale den faktiske kostpris plus 5 15 %.
Det er frivilligt for virksomhederne, om de vil benytte den kommunale affaldsordning eller en privat ordning. Gebyrerne er momspligtige, og der er udarbejdet en særskilt takstoversigt for erhverv. Overskuddet fra tillægget på erhvervsgebyrerne skal overføres til det

skattefinansierede område.
Forvaltningen anbefaler, at gebyrerne fortsat fastsættes til priserne for private husstande plus 5 %, og at erhvervsgebyrerne i bilag 2 godkendes.
Genbrugspladsgebyr for erhverv
Erhverv betaler ikke gebyr til øvrige ordninger eller fælles udgifter. I stedet betaler virksomhederne 150 kr. ekskl. moms pr. besøg på genbrugspladserne.
Dette gebyr har været uændret siden 2007. Beregningerne viser, at det nuværende gebyr ikke dækker omkostningerne til erhvervsaffald.
Forvaltningen anbefaler, at gebyret forhøjes til 200 kr. ekskl. moms pr. besøg.
Kommunale institutioner og virksomheder
Affald fra kommunens egne institutioner og virksomheder skal betragtes som erhvervsaffald.
Forsyningstilsynet har tidligere i en række sager i andre kommuner tydeliggjort, at de kommunale institutioner og virksomheder skal betale markedspriser for det forbrændingsegnede affald. Genanvendeligt affald kan fortsat indsamles til samme priser som for private borgere.
Der skal derfor fastsættes særskilte gebyrer for det forbrændingsegnede affald (restaffaldet) for de kommunale institutioner og virksomheder.
Forvaltningen anbefaler, at gebyrerne for kommunale institutioner godkendes (bilag 1).
Momskrav
Herning Kommune afventer fortsat Skats behandling af det indsendte momskrav. Tilgodehavende moms vil kunne anvendes til takstnedsættelse (forslag 3), kommende investeringer f.eks. renovering af glasstationer, opgraderinger af genbrugspladserne og fremtidig udskiftning af skraldespande og kasser til farligt affald.
Investeringerne er ikke medregnet i de foreslåede gebyrer for 2027. Der vil blive fremsendt en særskilt sag herom, når afgørelsen fra Skat foreligger.
Forslag til renovationsgebyrerne for henholdsvis private husstande og kommunale institutioner samt for erhverv vedlægges som bilag.

Indstilling

MILJØ-, INFRASTRUKTUR- OG NATURUDVALGET INDSTILLER,
at det samlede renovationsgebyr for en typisk husstand fastholdes på samme niveau som i 2026 (forslag 3). Forslaget finansieres af den forventede tilbagebetaling af momskravet i 2027

at renovationsgebyrerne for erhverv fastsættes til markedspriser svarende til gebyrerne for de private husstande + 5 % jf. takstoversigt for erhverv, bilag 2
at kommunale institutioner og virksomheder opkræves markedspriser for det forbrændingsegnede affald jf. takstoversigt for private husstande og kommunale institutioner, bilag 1
at genbrugspladsgebyret for erhverv fastsættes til 200 kr. ekskl. moms pr. besøg.
Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Kilde: Herning Kommune, Herning Byråd, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.