Herning
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 18. september, Byplan- og Bosætningsudvalg, Herning

Endelig vedtagelse af lokalplan for et boligområde ved Tangsøparken i Hammerum

Herning Byråd har på mødet den 21. april 2026 foreløbigt vedtaget forslag til lokalplan nr. 31.B15.3 for boligområde ved Tangsøparken i Hammerum, Delområde V.

BoligerByggeri og lokalplaner

Bydele i sagen: Hammerum

Kort fortalt

Hvem
Byplan- og Bosætningsudvalg, Herning Kommune
Hvornår
Fredag 18. september 2026
Status
Besluttet. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I 2021 blev et dispositionsforslag over hele Tangsøområdet udarbejdet og der udlagdes arealer til boliger, erhverv, offentlige formål, samt et sø- og fritidslandskab. Dispositionsforslaget førte i første omgang til lokalplan nr. 31.B15.1 hvilken blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022. Lokalplanen dækker over hele byudviklingsområdet Tangsøparken, som er opdelt i 10 delområder.
Lokalplanområdet der ligger i den sydøstlige del af Hammerum, omfatter et areal på ca. 3,8 ha, og støder op til boligområder mod nord og øst. Mod syd og vest afgrænses lokalplanområdet i dag af det åbne land, som på sigt forventes at blive lokalplanlagt til boligformål i overensstemmelse med rammelokalplanen for området.

Luftfoto over lokalplanområdet

Lokalplanens formål
Det er lokalplanens formål at danne grundlag for byudvikling ved at udlægge et areal til boligområde i den sydøstlige del af Hammerum, samt sikre bevaring af eksisterende beplantning. Herudover skal lokalplanen sikre tilgængelighed i og til området, ved fastlæggelse af placering af vej- og stiforbindelser. Stiforbindelserne skal sikre forbindelsen til de øvrige boligområder.
Lokalplanens indhold
Lokalplanen er en byggeretsgivende lokalplan, der fastlægger de overordnede rammer for områdets anvendelse og disponering. Der må indenfor området opføres boligbebyggelse som åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt fælleshus, med dertilhørende vej- og stiforbindelser, samt fælles fri- og opholdsarealer. Herudover afsættes der areal til regnvandshåndtering.
Gældende plangrundlag
Forslag til lokalplan nr. 31.B15.3 er en del af lokalplan nr. 31.B15.1 Lokalplanområdet vil med den endelige vedtagelse overgå fra en rammelokalplan til en byggeretsgivende lokalplan.
Infrastruktur
Lokalplanområdet skal vejbetjenes sydfra via Tangsøparken.
Offentlig høring
Forslag til lokalplanen har været i offentlig høring i perioden fra den 30. april 2026 til den 28. maj 2026. Der er i perioden indkommet en indsigelse fra Vejdirektoratet til planforslaget. Derudover er der modtaget et høringssvar fra borgere i området efter høringsfristens udløb. Indsigelsen fra Vejdirektoratet samt høringssvaret fra de berørte borgere kan ses i deres fulde ordlyd i det vedlagte høringsnotat.
Vejdirektoratet
1. Vejdirektoratet gør indsigelse mod lokalplanforslaget, da planlægningen ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at støjforhold fra Herningmotorvejen håndteres gennem bindende bestemmelser. Forvaltningen har været i dialog med Vejdirektoratet og har fremsendt et revideret lokalplanforslag, der tager højde for ovennævnte punkter.
Vejdirektoratet har efterfølgende fremsendt en skrivelse med tilkendegivelse af, at indsigelsen vil kunne frafaldes, hvis nærværende lokalplanforslag ændres i overensstemmelse med forvaltningens indsendte rettelse. Rettelsen omhandler tilføjelse af §12.1: støjdæmpende foranstaltninger uden for lokalplanområdet er etableret, således Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er overholdt.
Borgere i området 2. Borgerne oplyser, at de gennem flere år har observeret flagermus ved Tangsøparken 58 og sætter spørgsmålstegn ved lokalplanens konklusion om, at der ikke er registreret flagermus i området. Derudover udtrykker de bekymring for højtliggende bebyggelse i delområde II, som efter deres vurdering kan medføre øget indkigsgener og værdiforringelse af de eksisterende boliger i Tangsøparken.

Forvaltningens vurdering
I overensstemmelse med den tidligere dialog med Vejdirektoratet om betingelserne for at frafalde indsigelsen, foreslår forvaltningen at lokalplanen suppleres med følgende bestemmelse: § 12.1 Støjdæmpende foranstaltninger uden for lokalplanområdet er etableret, således Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er overholdt.
Forvaltningen har desuden konstateret en redaktionel fejl, idet bestemmelsen om parkering ikke fremgår af lokalplanteksten. Det foreslås derfor, at lokalplanen suppleres med følgende bestemmelse: § 4.10 Der skal minimum etableres følgende parkering: - 2 p-plads pr. bolig ved åben-lav boligbebyggelse, med mulighed for at placere den ene p-plads, som samlet parkering inden for boligområdet. - 1½ p-plads pr. bolig ved tæt/lav boligbebyggelse, samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor.
Endvidere er der foretaget en intern, tværfaglig vurdering af bebyggelseshøjden i området. På baggrund heraf foreslår forvaltningen, at den maksimale bebyggelseshøjde reduceres fra to etager til én etage. Som følge heraf udgår støjkonsekvenszonen på kortbilag 2, og § 7.2 ændres til følgende ordlyd: §7.2 Inden for delområde I og II, (jf. kortbilag 2) må bebyggelse opføres i maksimalt én etage.

Indstilling

DIREKTØREN FOR BY, ERHVERV OG KULTUR INDSTILLER,
at lokalplan nr. 31.B15.3 for Boligområde ved Tangsøparken i Hammerum, Delområde V, indstilles til endelig vedtagelse med følgende ændringer:
at der tilføjes ’§ 12.1 støjdæmpende foranstaltninger uden for lokalplanområdet er etableret, således Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er overholdt’.
at der tilføjes ’§ 4.10 Der skal minimum etableres følgende parkering: - 2 p-plads pr. bolig ved åben-lav boligbebyggelse, med mulighed for at placere den ene p-plads, som samlet parkering inden for boligområdet. - 1½ p-plads pr. bolig ved tæt/lav boligbebyggelse, samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor. ’
at lokalplanforslagets §7.2 ændres til ’Inden for delområde I og II, (jf. kortbilag 2) må bebyggelse opføres i maksimalt én etage’.
at støjkonsekvenszonen på kortbilag 2 udgår.

Beslutning

Tiltrådt

Kilde: Herning Kommune, Byplan- og Bosætningsudvalg, referat fra mødet fredag 18. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.