Besluttet 22. september, Beskæftigelsesudvalget, Herning
Godkendelse af hjemtagelse af forsikringsansvaret for borgere i virksomhedspraktik
Administrationen har undersøgt om forsikringsansvaret for borgere i virksomhedspraktik bør hjemtages. Analysen sammenholder den nuværende årlige forsikringspræmie hos forsikringsselskabet, Gensidige, med historiske udbetalinger og hensættelser i perioden 2021-2025.
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelsesudvalget, Herning Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen er tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Baggrund og formål
JobHerning har i dag en forsikringsordning, der dækker skader på borgere i virksomhedspraktik samt skader, som borgere forvolder på ting under virksomhedspraktikken.
Formålet med analysen har været at vurdere, om kommunen økonomisk og risikomæssigt bør fortsætte den nuværende forsikringsordning eller hjemtage forsikringsansvaret.
Den årlige præmie blev i 2025 forhøjet fra ca. 0,6 mio. kr. til ca. 1,8 mio. kr. Fra 2026 udgør præmien ca. 2 mio. kr. Der er ligeledes varslet en prisstigning i 2027. Den nuværende model giver en forudsigelig årlig udgift, idet forsikringsselskabet bærer risikoen for store og uforudsete skader.
Datagrundlag og historiske skadeudgifter
Analysen bygger på skadedata fra 2021-2025 og omfatter både udbetalte erstatninger og hensættelser til åbne sager. I perioden er der udbetalt ca. 2 mio. kr., og der er hensat ca. 2,1 mio. kr. til åbne og endnu ikke afsluttede sager. De samlede registrerede skadeomkostninger udgør dermed ca. 4,1 mio. kr. for perioden 2021-2025.
Skadernes størrelse varierer betydeligt. De fleste skader har små eller ingen udbetalinger, mens enkelte sager overstiger 1 mio. kr.
De seneste fem år har der været gennemsnitlige årlige udbetalinger på ca. 0,4 mio. kr. og årlige hensættelser på ca. 0,4 mio. kr. Det samlede historiske skadeniveau udgør dermed ca. 0,8 mio. kr. pr. år. Det vil sige, at de samlede historiske skadeomkostninger ligger under den nuværende forsikringspræmie på ca. 2 mio. kr. årligt.
Hjemtagelse vurderes at kunne reducere JobHernings årlige udgifter, hvilket skaber økonomisk potentiale.
Det nuværende forsikringsselskab, Gensidige, forventes at færdigbehandle de skader, der er anmeldt i forsikringens løbetid.
Belyste alternativer
Fortsat fuld forsikring
Fordele
Forudsigelig årlig udgift. Forsikringsselskabet bærer risikoen for store skader.
Ulemper og risici
Den nuværende årlige forsikringspræmie udgør ca. 2 mio. kr. De historiske skadeudgifter ligger lavere.
Fuld hjemtagelse
Kommunen bærer hele risikoen. Mulighed for lavere gennemsnitlige Store eller flere samtidige årlige omkostninger og direkte skader kan medføre kontrol med skadeudviklingen. budgetudsving og behov for
ekstra finansiering.
Forsikringsfaglig bistand og organisering
Ved en hjemtagelse kan kommunen efter behov købe forsikringsfaglig bistand hos Howden i krævende sager. Den oplyste aktuelle omkostning til ekstern bistand er ca. 1.200 kr. pr. sag. Herning Kommunes HR-afdeling kan understøtte etableringen af et samarbejde og udarbejdelsen af en aftale.
Administrationens vurdering
Administrationens vurdering er, at de historiske skadeomkostninger ligger under den nuværende forsikringspræmie, og at der derfor er et økonomisk potentiale ved hjemtagelse.
Hjemtagelsen skal ses som et af de konkrete bidrag, der skal understøtte realiseringen af den samlede besparelse på ca. 32 mio. kr. i forbindelse med udmøntningen af beskæftigelsesreformen.
Virkning og opfølgning
Det foreslås, at hjemtagelsen gennemføres fra 2027. Skadeudviklingen og reservebehovet følges løbende, således det årligt kan vurderes, hvorvidt den interne præmie skal reguleres. Eventuelle ekstra omkostninger vil således pålægges det efterfølgende års præmie.
Økonomi
Ved hjemtagelse af forsikringsansvaret overtager kommunen selv den økonomiske risiko for skader på borgere i virksomhedspraktik. Kommunen skal derfor kunne finansiere både de løbende skadeudgifter og de fremtidige forpligtelser, der kan opstå i åbne skadesager.
På baggrund af de historiske tal over en 5-årig periode er der et beregnet bruttopotentiale på ca. 0,6 mio. kr. årligt ved at hjemtage forsikringsansvaret. Potentialet er dog forbundet med usikkerhed, fordi skadeudgifter kan variere fra år til år, og fordi enkelte større skader kan få økonomisk betydning.
Ved hjemtagelse foreslås ordningen håndteret som en intern forsikringsordning. Det betyder, at der fastsættes en intern præmie, som skal dække de forventede skadeudgifter og bidrage til, at ordningen over tid balancerer økonomisk. Den interne præmie foreslås foreløbigt fastsat til 1,4 mio. kr. årligt.
På baggrund af de historiske skadeomkostninger vil en intern præmie på 1,4 mio. kr. samtidig give mulighed for opbygning af reserver til fremtidige skadeudgifter og udsving mellem årene. Den interne præmie er således fastsat højere end de historiske udbetalinger for at skabe robusthed over for udsving i skadeomkostningerne og sikre finansiering af fremtidige forpligtelser i åbne skadesager.
Niveauet bør følges og justeres, hvis skadeudviklingen viser et højere eller lavere behov.
Indstilling
DIREKTØREN FOR SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE INDSTILLER
at forsikringsansvaret for borgere i virksomhedspraktik hjemtages fra 2027
at der fra 2027 fastsættes en intern præmie på 1,4 mio. kr. årligt til dækning af forventede skadeudgifter ved hjemtagelse af forsikringsansvaret
at administrationen følger skadeudviklingen og forelægger en opfølgning for Beskæftigelsesudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet hvert år
at beskæftigelsesudvalget indstiller sagen til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Beslutning
Indstillingen er tiltrådt.
Kilde: Herning Kommune, Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.