Herning
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 22. september, Børne- og Familieudvalget, Herning

Frigivelse af anlægsbevilling til ombygning og udvidelse af Vinding Børnehus

Vinding Børnehus er presset på kapacitet på grund af stigende børnetal i institutionen. Det har medført pædagogiske udfordringer og arbejdsmiljøproblemer for medarbejderne i hverdagen. Der foreslås en mindre ombygning samt udvidelse med 200 m2 til en samlet anlægssum på 6,5 mio. kr.

Skoler og børnBudget og økonomi

Bydele i sagen: Sørvad

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Herning Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen er tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Vinding Børnehus er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Herning kommune. Institutionen driver deres virke fra en kommunalt ejet matrikel med bygning på Gyvelvej 5, 7550 Sørvad.
Kapaciteten i Vinding Børnehus er presset. Det giver arbejdsmiljøproblemer og pædagogiske udfordringer. En af årsagerne er det stigende antal vuggestuebørn i institutionen.
En tilbygning på 200 m2 samt ombygninger vil imødegå problemerne med plads til såvel pædagogiske aktiviteter, indretning, som understøtter et godt arbejdsmiljø, samt acceptable personaleforhold. Samtidig vil den bedre indretning efter om-og tilbygningen, give institutionens rammer fleksibilitet til at håndtere eventuel ændring af børnehavestart til 3 år og SFO-start til august. Anlægsudgiften er estimeret til 6,5 mio. kr.

Økonomi

Anlægsudgiften på i alt 6,5 mio. kr. foreslås finansieret af afsat rådighedsbeløb på Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, profitcenter A311000014 pulje til udvidelse/ændring af pladskapacitet med 3,616 mio. kr. i 2026 inkl. overførsler fra

tidligere år, 1,762 mio. kr. i 2027 og 1,122 mio. kr. i 2028. Det vil betyde, at der ikke er budget til andre udvidelser/ændringer af pladskapaciteten i 2026 og 2027. I 2028 vil der være et restrådighedsbeløb på 0,640 mio. kr. Aktuelt er der ikke andre ikke-håndterede kapacitetsudforinger på dagtilbudsområdet.

Indstilling

DIREKTØREN FOR BØRN OG UNGE INDSTILLER,
at den foreslåede ombygning og udvidelse af Vinding Børnehus godkendes
at der til ombygning og udvidelse meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 3,616 mio. kr. i 2026 på Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, nyt profitcenter. Der afsættes rådighedsbeløb på 1,762 mio. kr. i 2027 samt 1,122 mio. kr. i 2028 på samme profitcenter
at anlægsudgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på 3,616 mio. kr. i 2026, 1,762 mio. kr. i 2027 og 1,122 mio. kr. i 2028 på Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, profitcenter A311000014 pulje til udvidelse/ændring af pladskapacitet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Kilde: Herning Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.