Herning
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 23. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Herning

Ensemble MidtVest - Årsrapport 2025

Ensemble MidtVest fremsender årsrapport for 2025, som udviser et overskud på 0,293 mio. kr. Årsrapporten fremsendes til Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse. Forvaltningen har desuden modtaget revisionsprotokollat.

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Herning Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen er tiltrådt. Fraværende: Lone Nielsen Punkt 103: Orientering om udbetaling fra Ungepuljen 20.00.00-Ø40-1-13 Fraværende: Lone Nielsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Ensemble MidtVest er et af Danmarks fem klassiske basisensembler, og støttes af de tre kommuner Herning, Holstebro og Struer, samt Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.
Ensemblets årsregnskab for 2025 udviser et overskud på 0,293 mio. kr., mod et budgetteret overskud på 0,073 mio. kr., hvilket kan henføres til lidt højere indtægter fra fundraising og egenindtægter end forventet samt en lidt lavere udgift til kunstnerisk produktion.
Ensemblet har i 2025 haft indtægter på 10,830 mio. kr., hvoraf tilskud fra Statens Kunstfond udgjorde 6,373 mio. kr., tilskud fra kommunerne udgjorde 3,147 mio. kr., fonde og sponsorer udgjorde 0,798 mio. kr. og egenindtægter udgjorde 0,511 mio. kr.
Ensemblet havde i samme periode udgifter for 10,537 mio. kr. De væsentligste udgifter var kunstnerisk produktion på 8,250 mio. kr., samt administration, ledelse og markedsføring på 2,176 mio. kr.
Egenkapitalen var pr. 31. december 2025 på 0,820 mio. kr. efter overførsel af årets resultat. Herning Kommune ydede i 2025 et tilskud til Ensemble MidtVest på 1,716 mio. kr. Herudover stiller Herning Kommune lokaler på HEART til rådighed for Ensemblet. Udgifter vedrørende lokalerne på 1,069 mio. kr. i 2025, er indarbejdet i det tilskud, som HEART modtager fra Herning Kommune.
Forvaltningen har modtaget revisionsprotokollat. Den eksterne revision har ikke givet anledning til forbehold.
2025 startede traditionen tro med Vintertoner festivalen, der denne gang blev afviklet i Herning. Her samarbejdede ensemblet med en lang række lokale aktører som eksempelvis Huset no7,

Kulturhotellet Højhuset, Herning Svømmehal, Herning Musikskole og Herning Bibliotek. Desuden blev festivalens meditationskoncert optaget til DR P2 som første koncertudsendelse i deres "Ro på" initiativ.
Igennem hele året har ensemblet deltaget i flere forskellige events og projekter samt afviklet egne koncerter. I 2025 startede ensemblet et længere samarbejde med Teatret Sleipner om forestillingen Vivaldis Vilde Liv, der blandt andet også var en stor del af programmet for Kulturfest Herning 2026.
Der blev i 2025 afholdt 73 koncerter med hele ensemblet og 78 koncerter med dele af ensemblet, som i alt blev til 151 koncerter. I alt deltog 15.810 publikummer til koncerter i løbet af 2025 mod 13.797 publikummer i 2024, hvilket er en pæn stigning.
Formidlingsmæssigt har ensemblet arbejdet med koncertvirksomhed for forskellige målgrupper i et forsøg på at gøre den klassiske musik lettere tilgængelig for flere. Dette sker eksempelvis ved et meget blandet og nyt repertoire samt afvikling af koncerter uden for de klassiske rammer i koncertsalene. Desuden har ensemblet som en del af deres kerneopgave fortsat haft fokus på musikalsk formidling til særligt børn og unge både teoretisk og praktisk. Der er spillet i alt 31 skolekoncerter, og ensemblet har i 2025 været projektejer på samarbejdsprojektet "Lydspor", der undersøgte unges oplevelse af klassisk musik både som lyttende og udøvende, samt hvordan musikken har kunnet fungere som understøttende for fællesskaber. Slutteligt har ensemblet også afviklet en række forskellige familiekoncerter eksempelvis sammen med naturformidler Emil Sanderhoff.
Som det ellers har været kendt i tidligere år, har der for 2025 ikke været indgået en formel rammeaftale for Ensemble MidtVest. Kulturministeriet meddelte i 2024 at man arbejdede på udviklingen af et nyt styringskoncept for driftstøttede institutioner. Dette har betydet, at der ikke længere indgås et rammeaftaledokument, men at basisensemblerne skal leve op til rammerne for basisensembler 2025-2028. Aftalekommunerne har alle ved den politiske behandling forpligtiget sig til at være en del af aftalen for den nye fireårige periode.
Hvert år ved bevillingsstart vil ensemblet modtage et bevillingsbrev, hvor formålet med tilskuddet præciseres i overensstemmelse med ordlyden i rammer for basisensemblerne. Ensemblet skal i årsrapporten afrapportere på baggrund af de fremsendte rammer. Forvaltningen vurderer, at ensemblet har opfyldt deres rammer.
Herning Kommune er tilsynsførende for Ensemble MidtVest, hvorfor indstillingen sendes til de øvrige aftalekommuner og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik til orientering.
Forvaltningen har behandlet det fremsendte regnskab i henhold til normal praksis og Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, samt Bekendtgørelse nr. 1817 af 29. december 2025 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

Indstilling

DIREKTØREN FOR BY, ERHVERV OG KULTUR INDSTILLER,
At Ensemble MidtVests årsrapport for 2025 godkendes.

At Ensemble MidtVests årsrapport for 2025 godkendes.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt. Fraværende: Lone Nielsen

Punkt 103: Orientering om udbetaling fra Ungepuljen 20.00.00-Ø40-1-13 Fraværende: Lone Nielsen

Kilde: Herning Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.