Herning
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 28. september, Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, Herning

Ung indflydelse - videre proces

Sagen vedrører den videre opfølgning på anbefalingerne fra projektet Ung indflydelse.

Kort fortalt

Hvem
Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, Herning Kommune
Hvornår
Mandag 28. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen er tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Projektet Ung indflydelse har haft til formål at styrke unges demokratiske deltagelse i Herning Kommune gennem en ungeborgersamling. Ung indflydelse er et eksempel på en måde at understøtte Byrådets ambitioner om ungeinddragelse.
Byrådet blev præsenteret for ungeborgersamlingens anbefalinger på et temamøde den 3. februar 2026 og modtog den samlede anbefalingsrapport den 10. marts 2026. Anbefalingerne er efterfølgende blevet sammenholdt med anbefalinger fra projekterne Ung i Herning og Det gode ungeliv med henblik på at skabe et samlet grundlag for det videre arbejde med unges deltagelse og indflydelse i kommunen.
På budgetkonferencen den 14. april 2026 blev Byrådet præsenteret for en række mulige initiativer med afsæt i de gennemgående temaer på tværs af anbefalingerne. Samtidig blev følgende politiske forankring af det videre arbejde skitseret:
Børne- og Familieudvalget: Demokratisk undervisning.
Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget: Unge i det administrative og politiske system samt Ungeaktiviteter.
Temaet Ændret kommunikation indgår ligeledes i anbefalingerne. Arbejdet med dette tema er allerede igangsat.
Den tidligere godkendte procesplan foreslås justeret. Det indstilles, at Økonomi-, Erhvervs- og

Uddannelsesudvalget godkender følgende reviderede procesplan:
Oktober - December 2026 Udarbejdelse til form og format af nye ungeinitiativer
Januar 2027 Forelæggelse af sag for Børne- og Familieudvalget, Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget og siden Byrådet med henblik på beslutning om, hvilke initiativer der skal arbejdes videre med, samt økonomi.
Status senest 3. februar 2027 Ungeborgersamlingens Herning-deltagere modtager en samlet status og begrundet implementeringsoversigt for alle 14 anbefalinger.
Vedlagt er oplæg fra budgetkonferencen den 14. april 2026.

Indstilling

UNDERDIREKTØREN FOR DIREKTIONENS STAB INDSTILLER,
at Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget påtager sig opgaven tilknyttet temaerne Unge i det administrative og politiske system samt Ungeaktiviteter
at sagen videresendes til Børne- og Familieudvalget med anbefaling om, at udvalget påtager sig opgaven tilknyttet temaet Demokratisk undervisning
at den reviderede procesplan for det videre arbejde med anbefalingerne fra Ung indflydelse godkendes.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Kilde: Herning Kommune, Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.