Herning
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 28. september, Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, Herning

Aktører i Aulum søger tilskud til ny julebelysning

Aulum Borgerforening, Aulum Julebelysning, Aulum Handelsstandsforening samt Aulum Erhvervsudvikling ansøger om 100.000 kr. til udskiftning af julebelysning.

Kultur og fritidErhverv og job

Bydele i sagen: Aulum

Kort fortalt

Hvem
Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, Herning Kommune
Hvornår
Mandag 28. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen er tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Aulum Borgerforening, Aulum Julebelysning, Aulum Handelsstandsforening samt Aulum Erhvervsudvikling ansøger fælles om midler til udskiftning af den eksisterende julebelysning i Aulum.
Julebelysningen i byen er nu så nedslidt, at man er nødt til at tænke i både renovering og direkte udskiftning. I forbindelse med mulige løsninger er ønsket at skifte til en fuld LED-løsning af hensyn til både bæredygtighed og holdbarhed.
Projektet omfatter både ophæng til montering i lygtepælene, etablering af strøm, demontering og ny montering af granguirlander og LED lyskæder på ophæng, nye LED lysnet til eksisterende juletræder samt indkøb af rensdyr og kugler til byens juletræ.
I Aulum vil julebelysningen omfatte både Holstebrovej, Kirkegade, Skolegade, Danmarksgade, de to torve, pladsen omkring Julemandens Hus, Aulum Mølle samt byportene ved indfaldsvejene. Som noget nyt medtænkes også Lystanlægget, der blandt andet har fået et nyt "madpakkehus", som er oplagt at tænke ind i den festlige tid.

Økonomi

Det samlede beløb for projektet anslås til en udgift på 204.500 kr. herunder en forventet omkostning til el-arbejde på 75.000 kr.
Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget ansøges om et tilskud på 100.000 kr. mens der fra lokal side er rejst 104.500 kr. via virksomhedssponsorater, overskud fra julebanko samt bidrag fra byens borgere og foreninger.

Indstilling

DIREKTØREN FOR BY, ERHVERV OG KULTUR INDSTILLER,
at der ydes tilskud på op til 100.000 kr. i 2026 til udskiftning af julebelysningen i Aulum under forudsætning af, at der fremsendes dokumentation for afholdte udgifter,
at tilskuddet finansieres fra Serviceområde 15, Kultur (ØKE), Andre kulturelle opgaver i 2026.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Kilde: Herning Kommune, Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.