Besluttet 30. september, Ældrerådet, Herning
Orientering om sundhedsreform
Sundhedsreformen medfører i de kommende år omfattende ændringer i sundhedsvæsenet. Målet er at skabe et sundhedsvæsen med mere nærhed, bedre sammenhæng og større lighed for borgerne. På mødet orienteres og drøfter Ældrerådet status på arbejdet med udvikling af det nære sundhedsvæsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældrerådet, Herning Kommune
- Hvornår
- Onsdag 30. september 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I 2024 blev sundhedsreformen vedtaget. Reformen bygger på en ambition om at skabe et sundhedsvæsen med mere nærhed, bedre sammenhæng og større lighed for borgerne.Sundhedsreformen er den største ændring af sundhedsvæsenet siden kommunalreformen og vil blive gennemført over en årrække. Reformen omfatter blandt andet:
etablering af sundhedsråd, som er startet op i 2026 i en forberedende år overdragelse af en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne, herunder akutsygepleje, specialiseret rehabilitering, dele af den avancerede genoptræning, patientrettet forebyggelse samt midlertidige pladser med sundhedsfaglige indsatser investeringer i lokale og nære sundhedstilbud udarbejdelse af en national sundhedsplan og lokale nærsundhedsplaner en reform af almen praksis indførelse af nye kronikerpakker en ny folkesundhedslov
Ældrerådet har tidligere været orienteret om sundhedsreformen og har senest været involveret i forbindelse med forhandlingerne om opgaveoverdragelsen i foråret 2026. Rådet har desuden været inviteret til borgermødet om nærsundhedsplanen "Sundhed tættere på dig", som blev afholdt den 21. september 2026 i Herning Kommune.På mødet den 30. september orienterer forvaltningen om status på arbejdet med sundhedsreformen. Oplægget vil have særligt fokus på arbejdet med nærsundhedsplanen og de nye sundhedsråd samt på kommende initiativer som kronikerpakker og den nye folkesundhedslov.Formålet er at give Ældrerådet indsigt i de kommende ændringer og skabe mulighed for en drøftelse af rådets
perspektiver på udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Økonomi
Ingen konsekvenser.
Indstilling
FORMANDEN INDSTILLER,
at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning, at Ældrerådet drøfter perspektiver til arbejdet med nærsundhedsplan og sundhedsråd samt kommende elementer.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning. Ældrerådet fremhævede behovet for en enkel og sammenhængende overgang for borgerne samt tydelig hjælp til borgere, der har svært ved at finde rundt i systemet. Ældrerådet spurgte til status i forhold til nedsættelse af patient-pårørenderåd. Forvaltningen undersøger og orienterer Ældrerådet efterfølgende. Præsentationen vedlægges referatet.
Kilde: Herning Kommune, Ældrerådet, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.