På dagsordenen 21. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget, Herning
Ansøgning om tilskud til Herning-bogen 2026
Historisk Forening for Herning Kommune har fremsendt ansøgning om tilskud til udgivelse af Herning-bogen 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Herning Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på herning.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Historisk Forening for Herning Kommune søger et tilskud ved Kultur- og Fritidsudvalget til udgivelse af Herning-bogen 2026. Bogen er udkommet hvert år siden 1982.
Foreningens bestyrelse samt de frivillige lægger hvert år et stort arbejde i udarbejdelse af bogen, der er på ca. 200 sider. Artiklerne til bogen skrives af foreningens medlemmer eller personer med relevant viden om årets tema. Årets Herning-bog har titlen ”Byen og Mælken”. Bogen indeholder fortællinger som ”Håndværkerforeningen – et hus med historie og foreningen bag”, ”Nygades forvandling”, og ”Mejeriernes storhed og fald”. Bogpræsentationen sker den 26. november 2026 i Historiens Hus.
Historisk Forening for Herning Kommune arbejder udover med den årlige Herning-bog også med arrangementer med historisk islæt som eksempelvis filmfremvisninger, udflugter og foredrag. Foreningen oplyser til forvaltningen, at der er 600 medlemmer.
Kultur- og Fritidsudvalget har gennem en årrække ydet et årligt tilskud på 10.000 kr. til udgivelsen af Herning-bogen mod at modtage 10 eksemplarer af bogen. Forvaltningen henstiller til, at administrationen bemyndiges til at behandle de årlige ansøgninger på op til 10.000 kr. administrativt i Kultur- og Fritidsudvalgets nuværende periode.
Indstilling
DIREKTØREN FOR BY, ERHVERV OG KULTUR INDSTILLER,
at der bevilliges 10.000 kr. med forventning om modtagelse af 10 eksemplarer,
at forvaltningen bemyndiges til at behandle kommende ansøgninger om Herning-bogens udgivelse på op til 10.000 kr. administrativt i indeværende byrådsperiode,
at tilskuddet finaseres fra Serviceområdet 15, Kultur, Kulturudvalgets rådighedsbeløb, hvor der pr. 24. september 2026 resterer 446.748 kr.
Kilde: Herning Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.