Herning
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 21. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget, Herning

Haunstrup Lokalhistoriske Museum søger tilskud til foredrag

Haunstrup Lokalhistoriske Museum søger et tilskud på 3.500 kr. til afvikling af et ud af to foredrag i sæsonen 2026/2027.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Herning Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på herning.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Haunstrup Lokalhistorisk Museum fungerer som både lokalhistorisk museum og arkiv, og har til huse på Haunstrup Hovedgade. Her udstilles forskellige historiske ting samt billed- og lydoptagelser.
Museet har 88 medlemmer, der fra tid til anden samles om aktiviteter med historisk islæt. I løbet af foreningens sæson ønsker museet at afholde to foredragsarrangementer. Til det første arrangement i oktober 2026 ønskes det at præsentere et foredrag med Johs. Poulsen, der vil fortælle om sine mange år i Byrådet i Herning. I foråret 2027 vil foreningen gerne have besøg af Inge Marie Kirketerp fra Gjellerup.
De to foredrag beløber sig til i alt 4.000 kr. til honorering samt kørsel, og derudover kommer en udgift på 3.000 kr. til leje af Haunstrup Huset. I alt 7.000 kr.
Foredraget i oktober afvikles forud for sagens behandling, hvorfor foreningen kun søger om 3.500 kr. til dækning af honorering og leje af lokale i foråret 2027. Det første foredrag dækker foreningen selv udgiften til.
Museet har fremsendt et regnskab for 2025 udvisende et overskud på 4.570 kr. og har en egenkapital på 86.847 kr. Foreningen har årligt udgifter til husleje, forbrug, udgivelse af medlemsblad to gange årligt, fællesaktiviteter samt gebyrer til bank med videre.

Indstilling

DIREKTØREN FOR BY, ERHVERV OG KULTUR INDSTILLER,
at der bevilliges et tilskud på 3.500 kr. til et foredrag ved Haunstrup Lokalhistorisk Museum i foråret 2027,

at tilskuddet finansieres af Serviceområde 15, Kultur, Kulturudvalgets rådighedsbeløb, hvor der pr. 24. september 2026 resterer 446.748 kr.

Kilde: Herning Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.