Herning
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 21. oktober, Social- og Sundhedsudvalget, Herning

Orientering om status for omlægning af plejeboliger til ældreboliger på Kastaniegården

I 2023 vedtog Byrådet en balanceplan for Serviceområde 18, Sundhed og Ældre. Et af elementerne i balanceplanen er, at Kastaniegården i Aulum omlægges fra plejeboliger til ældreboliger. Da balanceplanen blev besluttet, var det forventningen, at omlægningen kunne være gennemført pr. 1. januar 2027.

BoligerÆldre og sundhed

Bydele i sagen: Aulum

Kort fortalt

Hvem
Social- og Sundhedsudvalget, Herning Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på herning.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget drøftede på mødet den 14. december 2022, punkt 114, lukning af 16 plejeboliger på Kastaniegården. Lukningen var et element i en samlet balanceplan for Serviceområde 18, Sundhed og Ældre. Byrådet godkendte efterfølgende balanceplanen på mødet den 24. januar 2023, punkt 12.
Beslutningen omhandlede, at plejecentret Kastaniegården, som på daværende tidspunkt bestod af 16 plejeboliger og 15 ældreboliger, gradvist skulle omlægges til 31 ældreboliger. Beboerne blev i forbindelse med beslutningen orienteret om omlægningen og dermed lukningen af plejecentret.
Forventningen var på daværende tidspunkt, at Kastaniegården som plejecenter ville være udfaset senest 1. januar 2027. Pr. 1. september 2026 er der imidlertid fortsat fire beboere i plejeboligerne på Kastaniegården.
For at opretholde den samme pleje og omsorg til de fire beboere i plejeboligerne, også efter 1. januar 2027, leverer et team fra Borgernære Indsatser den relevante pleje og omsorg. Derudover vil beboerne på Kastaniegården få leveret madservice fra én af de fire fritvalgsleverandører i Herning Kommune fra 1. januar 2027.

For at kunne dække beboernes behov for pleje og omsorg i plejeboligerne i nattetimerne tilknyttes en nattevagt. Ordningen med nattevagten opretholdes, så længe der er beboere i plejeboligerne.
Samlet set får de organisatoriske ændringer ikke betydning for serviceniveauet for beboerne.

Økonomi

De oprindelige beregninger i balanceplanen fra 2023 forudsatte, at der ikke ville være udgifter til plejeboliger på Kastaniegården efter 1. januar 2027.
De nuværende beregninger viser ekstraordinære udgifter på op til ca. 1,5 mio. kr. årligt til det særlige plejetilbud (primært til nattevagtsbetjening) til de fire plejeboliger ved den planlagte organisering fra 1. januar 2027. Udgiften vil falde ved ændringer i antallet af beboere i plejeboligerne.
Hvis der alternativt opretholdes fast personale i dag-, aften- og nattevagt på Kastaniegården, er det vurderingen, at udgiften hertil er ca. 4,400 mio. kr.
Udgiften afholdes inden for rammen på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

Indstilling

DIREKTØREN FOR SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE INDSTILLER,
at orienteringen tages til efterretning.

Kilde: Herning Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.