Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Hillerød

Ændring i retningslinjer for udbetaling af rengøringstilskud til foreninger i kommunale klubhuse

Direktionen indstiller, at Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget indstiller til Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen, at: 1. Godkende nyt forslag vedrørende kriterier for udbetaling af rengøringstilskud til foreninger i kommunale klubhuse 2.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Hillerød Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Kommunalbestyrelsen godkendte Økonomiudvalgets indstilling. Stedfortrædere: Stefan Stormskjold Madsen (C), Dorthe Aalholt (V) Dan Riise (V) og Charlotte Sørensen (C).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget indstiller til
Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen, at:
1. Godkende nyt forslag vedrørende kriterier for udbetaling af rengøringstilskud til
foreninger i kommunale klubhuse
2. Godkende fordeling af den økonomiske ramme til rengøringstilskud – herunder
beslutning om at tilskuddet fremover fremskrives med KL’s gældende pris- og
lønfremskrivningsprocent.
BESLUTNINGSFORLØB
Beslutning fra Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget, den 2. juni 2026, punkt 4:
Udvalget godkendte indstillingen.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 17. juni 2026, punkt 33:
Økonomiudvalget udsatte sagen.
Fraværende:

Annette Rieva (V)
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 24. juni 2026, punkt 21:
Økonomiudvalget godkendte indstillingen.
Stedfortræder: Peter Ingemann Bentsen (C)

Sagsfremstilling

Sagen redegør for den gældende praksis for udbetaling af rengøringstilskud til foreninger i
kommunale klubhuse, som blev godkendt i juni 2011 af det daværende byråd. Med baggrund i
Hillerød Kommunes ejendomsstrategi og en stigning i antal brugere i flere af bygningerne
peger forvaltningen på en ændring i tilskudskriterierne.
Samtidig foreslår forvaltningen, at Kommunalbestyrelsen godkender en stigning i
rengøringstilskuddet, som kan gennemføres indenfor den nuværende budgetramme samt
godkender en årlig regulering af tilskudsbeløbets størrelse svarende til KL’s pris- og
lønfremskrivningsprocent.
I dag modtager 16 foreninger rengøringstilskud efter de gældende kriterier. Derudover er der
en særaftale omkring rengøring af handicaptoilettet ved Frydenborg området. Det samlede
årlige tilskud udgør i 2026 404.060 kr. brutto/359.613 kr. netto.
Forvaltningen har i de senere år modtaget henvendelser fra foreninger, der bl.a. peger på et
øget rengøringsbehov i bygningerne som følge af medlemstilgang samt flere foreninger og
brugere i bygningerne. Herudover peger foreningerne på, at tilskuddet ikke er blevet reguleret
siden 2011.
På baggrund af de indkomne tilbagemeldinger fra foreningerne foreslår forvaltningen, at de
nuværende tildelingskriterier for rengøringstilskud revideres, så der tages hensyn til
anvendelsesfællesskaber, hvor flere foreninger deler faciliteter.
Der er på denne baggrund udarbejdet et forslag til en ny tilskudsmodel, hvor differentierede
satser indgår afhængigt af både omklædningsfaciliteter og graden af anvendelsesfællesskab.

Forslag til ny tilskudsmodel:
Klubhuse med anvendelsesfællesskab (flere foreninger deler faciliteter):

Med omklædningsfaciliteter:

135 kr. pr. m²

Uden omklædningsfaciliteter:

108 kr. pr. m²

Disse satser svarer til en fremskrivning på 35 % af det nuværende tilskudsniveau.
Klubhuse uden anvendelsesfællesskab:

Med omklædningsfaciliteter:

115 kr. pr. m²

Uden omklædningsfaciliteter:

92 kr. pr. m²

Disse satser svarer til en fremskrivning på 15 % af det nuværende tilskudsniveau.
Foreningerne i denne kategori stiller ikke deres faciliteter til rådighed for andre brugere.

En ny tilskudsmodel vil udløse et samlet rengøringstilskud til foreningerne på 493.422 kr.
brutto/439.146 kr. netto.
Hillerød Kommune har i budget 2026 afsat 442.000 kr. netto. Tillagt momsandelsprocent kan
der udbetales 496.627 kr. brutto til foreningerne.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da en eventuel regulering af
rengøringstilskud vil kunne ske indenfor det afsatte budget. Hvis der på et tidspunkt sker
en regulering af det afsatte budget, vil dette have konsekvenser for fremtidig
beregningsmetode.

Der er i budget 2026 afsat 442.000 kr. netto.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

Stedfortrædere: Stefan Stormskjold Madsen (C), Dorthe Aalholt (V)
Fraværende:
Dan Riise (V) og Charlotte Sørensen (C)

Kilde: Hillerød Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 22. Læs den originale sag hos kommunen.