Besluttet 24. juni, Økonomiudvalget, Hillerød
Kloakering af Maglekær i Gørløse - forslag til spildevandsplantillæg
Direktionen indstiller, at Natur, Miljø og Klimaudvalget indstiller til Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen at: 1. godkende forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2025 2. godkende at forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2025 ikke miljøvurderes 3. sende tillægget i offentlig høring i en periode på 8 uger BESLUTNINGSFORLØB Beslutning fra Natur, Miljø og Klimaudvalget, den 2. juni 2026, punkt 4: Udvalget godkendte indstillingen.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Hillerød Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget godkendte Natur, Miljø og Klimaudvalgets indstilling. Bilaget ”Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2025” er inden mødet sendt til Økonomiudvalget og vedhæftes referatet. Stedfortræder: Peter Ingemann Bentsen (C), Morten Meldgaard (C) Stine Østlund (C).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at Natur, Miljø og Klimaudvalget indstiller til Økonomiudvalget at
indstille til Kommunalbestyrelsen at:
1. godkende forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2025
2. godkende at forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2025 ikke miljøvurderes
3. sende tillægget i offentlig høring i en periode på 8 uger
BESLUTNINGSFORLØB
Beslutning fra Natur, Miljø og Klimaudvalget, den 2. juni 2026, punkt 4:
Udvalget godkendte indstillingen.
Fraværende:
Manuel Vigilius (C)
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 17. juni 2026, punkt 30:
Økonomiudvalget udsatte sagen.
Fraværende:
Annette Rieva (V)
Sagsfremstilling
Formålet med sagen er, at Kommunalbestyrelsen behandler forsalg til tillæg nr. 1 til
Spildevandsplan 2025 med henblik på offentlig fremlæggelse, og beslutter, at tillægget ikke
miljøvurderes, men alene er omfattet af miljøscreening.
Tillægget er nødvendigt som led i den løbende opdatering af spildevandsplanlægningen og for
at sikre det nødvendige plangrundlag for etablering af spildevandsanlæg. Spildevandsplanen
udgør det juridiske grundlag for udbygning og drift af offentlige spildevandsanlæg.
Tillægget tager konkret udgangspunkt i, at der i planlægningen er udlagt arealer til tekniske
anlæg, som nu ønskes realiseret, og hvor der derfor skal skabes overensstemmelse mellem
arealplanlægning og spildevandsplan.
Tillæg nr. 1 skaber de planmæssige rammer for at fastlægge placeringen af et teknisk anlæg til
håndtering af regnvand fra Maglekær, som er et planlagt byområde i Gørløse. Herudover
fastlægger tillægget, at et nyt opland optages som separatkloakeret opland i
spildevandsplanen. Det sanitære spildevand ledes til rensning på Skævinge Renseanlæg.
Forslag til tillæg nr. 1, er vedlagt som bilag 1.
Placering af det tekniske anlæg til håndtering af regnvand samt de nye kloakoplande, er ikke
udpeget i den gældende spildevandsplan for Hillerød Kommune. Det er derfor nødvendigt med
dette tillæg, der skaber et gældende plangrundlag for etablering af tekniske anlæg til
håndtering af regn- og spildevand.
Forslag til tillæg nr. 1 sendes i 8 ugers offentlig høring. Grundejere, som kan blive berørt af
tillægget, vil blive orienteret direkte om høringsprocessen. Efter høringsperioden bearbejdes
kommentarer og indsigelser, og eventuelle ændringer og rettelser indarbejdes i tillægget. Den
endelige udgave af tillægget til spildevandsplanen forelægges herefter Kommunalbestyrelsen
til godkendelse. Hvis der efter høringen ikke er væsentlige ændringer i tillægget fra forslaget,
vedtager forvaltningen tillægget administrativt jf. delegationsplanen. Et tillæg til
spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ enhed.
Miljøscreening
Forvaltningen har foretaget en screening af de forventede miljømæssige konsekvenser af en
realisering af tillæggets indhold i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM). Resultatet af screeningen er, at forvaltningen vurderer at der ikke
skal udarbejdes en miljøvurdering af tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2025. Det skyldes at
tillægget alene omfatter mindre ændringer af spildevandsplanen, og der ikke ved screeningen
er identificeret konsekvenser af planen, som kan påvirke miljøet væsentligt. Udkast til
afgørelsen er vedlagt som bilag 2.
Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan
2025, vil blive offentliggjort samtidig med, at forslag til tillægget til spildevandsplanen sendes i
offentlig høring.
Retsgrundlag
Tillæg 1 til Spildevandsplan 2025 er udarbejdet i henhold til:
1. Miljøbeskyttelsesloven: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 1742 af 22.
december 2025.
2. Spildevandsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 nr. 1446 af 27. november 2025.
3. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) nr. 1608 af 9. december 2024.
4. Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. nr. 1098 af 21.
august 2023.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Økonomiudvalget godkendte Natur, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.
Bilaget ”Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2025” er inden mødet sendt til
Økonomiudvalget og vedhæftes referatet.
Stedfortræder: Peter Ingemann Bentsen (C), Morten Meldgaard (C)
Fraværende:
Stine Østlund (C)
Kilde: Hillerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.