Besluttet 11. august, Erhverv og Uddannelsesudvalget, Hillerød
C4 Videncenter, halvårsrapportering 2026
Direktionen indstiller, at Erhverv og Uddannelsesudvalget godkender orienteringen fra C4 Videncenter vedrørende halvårsrapportering for 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhverv og Uddannelsesudvalget, Hillerød Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget kvitterer for en grundig halvårsrapportering, der viser et højt aktivitetsniveau og en bred indsats for at styrke Hillerød som erhvervs- og uddannelseskommune. Udvalget finder det positivt, at C4 bidrager til at skabe sammenhæng mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, kommune og byliv i overensstemmelse med samarbejdsaftalen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at Erhverv og Uddannelsesudvalget godkender orienteringen fra C4
Videncenter vedrørende halvårsrapportering for 2026.
Sagsfremstilling
Formålet med sagen er, at C4 Videncenter rapporterer deres aktiviteter knyttet til
samarbejdsaftalen med Hillerød Kommune for 1. halvår 2026.
Den nuværende samarbejdsaftale gælder for 2026, og er en forlængelse af samarbejdsaftalen
Samarbejdsaftalen indeholder de politisk prioriterede udviklingsområder:
Partnerskab for udvikling af erhvervskvarteret Industrivænget/Vølundsvej
Hillerød Kommune som Nordsjællands knudepunkt for erhvervslivet
Uddannelsesbyen Hillerød.
C4 har i første halvår angivet følgende som samlet værdiskabelse af samarbejdsaftalen:
Styrket sammenhængskraft mellem virksomheder, kommune, uddannelsesinstitutioner,
bymidteaktører, kulturaktører og foreningsliv
Synliggørelse af Hillerød som erhvervs-, handels-, uddannelses-, kultur- og oplevelsesby
gennem C4.dk og Hillerød.nu, events, sportslige samarbejder og kulturaktiviteter
Konkrete bidrag til uddannelsesområdet via juniormesterlære, Ungeløftet, Business
Innovation Games, Erhvervsakademi-samarbejde og studierelaterede aktiviteter
Løbende understøttelse af bymidte og handelsliv gennem events, koordinering,
markedsføring og håndtering af konkrete byrumsmæssige problemstillinger
Fortsat lokal erhvervsservice og netværksdannelse via C4 Videncenter, Erhvervshus
Hovedstaden og C4’s aktiviteter og møder
Organisatorisk kapacitet til at omsætte kommunale og erhvervsmæssige dagsordener til
konkrete samarbejder, aktiviteter og projekter.
Retsgrundlag
Ikke relevant for sagen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Udvalget kvitterer for en grundig halvårsrapportering, der viser et højt aktivitetsniveau og
en bred indsats for at styrke Hillerød som erhvervs- og uddannelseskommune. Udvalget
finder det positivt, at C4 bidrager til at skabe sammenhæng mellem erhvervsliv,
uddannelsesinstitutioner, kommune og byliv i overensstemmelse med samarbejdsaftalen.
Udvalget ser samtidig et potentiale i, at den kommende samarbejdsaftale, som skal
understøtte den nye erhvervsstrategi, i højere grad suppleres med fælles
resultatindikatorer, som kan styrke C4's rolle som netværks- og udviklingsaktør.
Kilde: Hillerød Kommune, Erhverv og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.