Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 11. august, Natur, Miljø og Klimaudvalget, Hillerød

Klimalandsby Uvelse - fortsættelse og udvidelse af pilotprojekt

Direktionen indstiller til Natur, Miljø og Klimaudvalget at: 1. tage orientering om afrapportering af pilotprojektet Klimalandsby Uvelse til efterretning 2. beslutte at fortsætte samarbejdet med den lokale organisator om Klimalandsby Uvelse i to år 3. beslutte at udvide samarbejdet med den lokale organisator til at omfatte flere bysamfund i to år.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Natur, Miljø og Klimaudvalget, Hillerød Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Udvalget godkendte indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Natur, Miljø og Klimaudvalget at:
1. tage orientering om afrapportering af pilotprojektet Klimalandsby Uvelse til
efterretning
2. beslutte at fortsætte samarbejdet med den lokale organisator om Klimalandsby
Uvelse i to år
3. beslutte at udvide samarbejdet med den lokale organisator til at omfatte flere
bysamfund i to år.

Sagsfremstilling

Sagen forelægges udvalget for at give status på pilotprojektet Klimalandsby Uvelse samt træffe
beslutning om videreførelse. Natur, Miljø og Klimaudvalget skal tage stilling til, om samarbejdet
med den lokale organisator fra pilotprojektet Klimalandsby Uvelse (klimaplanhandling 6.1.5)
skal fortsættes og udvides. I Klimaplanen er denne handling beskrevet som et pilotprojekt til
udvikling af et koncept for koncentreret involvering af borgere og civilsamfundsorganisationer i
kommunens lokalsamfund.
På mødet vil der være oplæg om Grønne Nabofællesskaber v/Democracy X, som er en
erhvervsdrivende fond, der faciliterer de lokale organisatorer i Hillerød og andre kommuner.
I bilag 1 ses rapport over aktiviteter i det første år (august 2025-juni 2026). Over 10 % af
Uvelses borgere er engageret i fællesskabets Facebookgruppe, og der har været op til 150–
200 personer ved enkelte arrangementer og over 100 børn ved lokale events.
Pilotprojektet i Uvelse har afviklet 14 åbne arrangementer samt en række løbende møder,
workshops og aktiviteter i lokale arbejdsgrupper. Der er gennemført omkring 160 individuelle
samtaler med borgere, hvilket har bidraget til at opbygge relationer, igangsætte projekter og
forankre indsatsen lokalt. Indsatsen har opnået synlighed både lokalt og nationalt, blandt andet
gennem landsdækkende og lokal presseomtale og formidling.
Tilbagemeldinger fra borgere i Uvelse peger på en oplevelse af fællesskab og fælles ansvar for
klimahandling. Rapporten viser, at der fortsat er momentum i indsatsen med planlagte
aktiviteter og igangværende arbejde med at søge ekstern finansiering til den videre udvikling.

Pilotprojektet i Uvelse gennemføres i samarbejde med Democracy x. Den lokale organisator er
ansat i Democracy x, som varetager kompetenceudvikling, faglig sparring og facilitering af et
tværkommunalt netværk med andre lokale organisatorer i f.eks. Brøndby, Næstved, Fredericia
og Hvidovre kommuner. Dette bidrager til faglig understøttelse af indsatsen og sikrer, at
erfaringer og metoder deles på tværs af kommuner.
Det er forvaltningens vurdering, at det koncept, der blev afprøvet i Uvelse, har et stort
potentiale og at metoden og samarbejdet med den lokale organisator kan udvides til at omfatte
flere bysamfund i Hillerød Kommune. En fortsættelse og udbredelse af samarbejdet vil således
understøtte Hillerød Kommunes arbejde med klimahandleplanen og styrke den lokale
forankring af klimainitiativer.
Forvaltningen foreslår, at samarbejdet med Democracy x og den lokale organisator fortsættes
og udvides således, at den lokale organisators indsats fremadrettet udbredes så flere
lokalsamfund kan få gavn af de opnåede resultater og metoder til borgerdrevet klimahandling.
En udvidelse vil samtidig skabe nye muligheder for etablering og styrkelse af lokale
fællesskaber, hvor borgere kan mødes om konkrete aktiviteter og handlinger, der fremmer grøn
omstilling og fælles løsninger i hverdagen.
Forvaltningen anbefaler, at samarbejdet med den lokale organisator forlænges, og at projektet
udvides til flere bysamfund for en toårig periode fra 1. september 2026 til 1. september 2028.
Forlængelsen af samarbejdet og udvidelsen til flere bysamfund vil samlet medføre en årlig
udgift på 380.000 kr. Udgiften finansieres inden for de eksisterende midler, der er afsat til
klimahandling. Democracy x vurderer, at de inden for den ramme kan organisere i 5-6
bysamfund. Indsatsen vil blive tilrettelagt på baggrund af interesse fra bysamfundene.
Indsats og resultater vil blive afrapporteret ved periodens udløb.

Retsgrundlag
Ikke relevant for sagen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udvalget godkendte indstillingen.

Kilde: Hillerød Kommune, Natur, Miljø og Klimaudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.