Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 12. august, Ældre, Social og Sundhedsudvalget, Hillerød

Introduktion af nyt fagudvalg - Træningssektionen

Direktionen indstiller, at Ældre, Social og Sundhedsudvalget tager introduktionen til Træningssektionen til efterretning.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældre, Social og Sundhedsudvalget, Hillerød Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Udvalget tog introduktionen til Træningssektionen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at Ældre, Social og Sundhedsudvalget tager introduktionen til
Træningssektionen til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget vil på mødet få en introduktion til de indsatser, som Træningssektionen leverer, samt
til Træningssektionens organisering.
Sektionsleder for Træningssektionen deltager i mødet.
De væsentligste opgaver i Træningssektionen er:
Træning af borgere med en genoptræningsplan efter Sundhedslovens § 140, fx efter en
knæoperation
Træning af borgere med kronisk sygdom i et forløbsprogram efter Sundhedslovens §
119, fx borgere med diabetes
Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens § 86 og Ældrelovens §
10, fx borgere der skal genvinde funktionsniveau
Rehabilitering efter Servicelovens § 83a og Ældrelovens § 10, fx borgere der får
hjemmehjælp og skal genvinde funktionsniveau.
Træningssektionen har ca. 55 medarbejdere.
Træning gives som holdtræning eller som individuel træning på Sundhedscentret eller i
borgerens hjem.
Borgere, der har fået en genoptræningsplan efter Sundhedslovens § 140, skal have et tilbud
om opstart af genoptræning senest syv dage efter, at genoptræningsplanen er udstedt. Hvis de
syv dage ikke kan overholdes, kan borgeren vælge en godkendt privat leverandør af træning,
som kommunen skal betale. Hillerød Kommune overholder tidsfristen på syv dage.
En del af træningen leveres via digitale løsninger. En af løsningerne er Det Digitale
Sundhedscenter, som er et partnerskab mellem Region Syddanmark og en række kommuner
og patientforeninger. Med Det Digitale Sundhedscenter samles en række forskellige initiativer
og digitale tilbud inden for sundhedsfremme og forebyggelse under samme ramme.
Omdrejningspunktet i Det Digitale Sundhedscenter er udvikling og integrering af digitale
løsninger i kommunernes sundhedscentre. De digitale løsninger skal understøtte og supplere

de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, som sundhedscentrene allerede har.
I forbindelse med Sundhedsreformen overgår de midlertidige pladser på
Rehabiliteringsafdelingen til regional drift sammen med den specialiserede neurorehabilitering
og den specialiserede/avancerede genoptræning. Da genoptræningen på
Rehabiliteringsafdelingen leveres af medarbejdere fra Træningssektionen betyder det, at i alt
14 medarbejdere fra Træningssektion bliver virksomhedsoverdraget til Region Østdanmark pr.
1. januar 2027. Samtidig overtager regionen ansvaret for den patientrettede forebyggelse. Her
har Region Østdanmark og Hillerød Kommune indgået en horisontal samarbejdsaftale om, at
kommunen løser opgaven. Det betyder, at de medarbejdere, som arbejder med
forløbsprogrammerne, fortsat vil være ansat i Hillerød Kommune efter 1. januar 2027
finansieret af regionen.

Retsgrundlag
Træningssektionen leverer indsatser efter Sundhedsloven §§ 119 og 140, Serviceloven § 86
samt Ældreloven § 10.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udvalget tog introduktionen til Træningssektionen til efterretning.

Kilde: Hillerød Kommune, Ældre, Social og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.