Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 26. august, Kommunalbestyrelsen, Hillerød

Forslag fra Radikale Venstre om venskabsby i Ukraine

Direktionen indstiller til Kommunalbestyrelsen at drøfte forslag fra Radikale Venstre om venskabsby i Ukraine.

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Hillerød Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Kommunalbestyrelsen sender forslaget til Økonomiudvalgets behandling, hvor forvaltningen vil fremlægge en sag. Stedfortrædere: Vivi Wøldike (A), Rikke Macholm (F) Louise Colding (A) og Søren Lerche (F).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Kommunalbestyrelsen at drøfte forslag fra Radikale Venstre om
venskabsby i Ukraine.

Sagsfremstilling

Forslag fra Radikale Venstre:
'RV fremsender initiativforslag til kommunalbestyrelsen om at indstille, at forvaltningen
undersøger muligheden for at Hillerød kommune bliver venskabsby med en relevant ukrainsk
kommune og at forvaltningen udarbejder et oplæg til etablering af et venskabsbysamarbejde,
herunder samarbejdsområder, organisering og økonomi i et sådant samarbejde.
Begrundelse for forslag om etablering af venskabsbysamarbejde med en ukrainsk kommune af
tilsvarende størrelse som Hillerød
Ruslands invasion af Ukraine har understreget betydningen af international solidaritet,
demokratiske fællesskaber og samarbejde mellem land på flere niveauer.
Kommuner spiller en vigtig rolle i genopbygningen af Ukraine.
Hillerød Kommune har stærke traditioner for borgerinddragelse, velfærd, uddannelse,
klimaindsatser og lokal demokratisk udvikling. Disse erfaringer kan være værdifulde for en
ukrainsk kommune, der arbejder med at genopbygge lokale institutioner og styrke borgernes
hverdag. Et samarbejde bør have et gensidigt fokus ift videndeling, erfaringsudveksling og
partnerskaber.
Et venskabsbysamarbejde med en ukrainsk kommune af omtrent samme størrelse som
Hillerød vil skabe rammerne for:
Udveksling inden for skole-, dagtilbuds-, kultur- og fritidsområdet.

Samarbejde om klima, bæredygtighed og grøn omstilling.
Erfaringsudveksling om lokal demokratiudvikling og borgerinddragelse.
Netværk mellem foreninger, institutioner, virksomheder og civilsamfundsaktører i de to
kommuner.
Beredskabsarbejde
Muligheder for fælles projekter finansieret gennem danske, europæiske eller
internationale støtteordninger.
Et venskabsbysamarbejde vil sende et tydeligt signal om, at Hillerød Kommune står sammen
med Europas demokratier og bidrager aktivt til den langsigtede genopbygning af Ukraine.
For Hillerøds borgere kan samarbejdet styrke den internationale forståelse og skabe konkrete
muligheder for kulturudveksling, skoleprojekter og samarbejde mellem lokale aktører.
Samarbejdet vil dermed være til gavn for både den ukrainske partnerkommune og Hillerød
Kommune.
På den baggrund foreslås det, at Hillerød Kommune undersøger mulighederne for at indgå et
officielt venskabsbysamarbejde med en ukrainsk kommune af sammenlignelig størrelse med
Hillerød og fremlægger en model for organisering, samarbejdsområder og eventuelle
finansieringsmuligheder.'

Retsgrundlag
Ikke vurderet.

Økonomi

Ikke vurderet.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen sender forslaget til Økonomiudvalgets behandling, hvor
forvaltningen vil fremlægge en sag.

Stedfortrædere: Vivi Wøldike (A), Rikke Macholm (F)
Fraværende:
Louise Colding (A) og Søren Lerche (F)

Kilde: Hillerød Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.