Besluttet 6. oktober, Børn og Familieudvalget, Hillerød
Forældrecafé - Den Musiske Helhedsskole
Forvaltningen indstiller, at Børn- og Familieudvalget godkender, 1. at Hillerød Kommune understøtter etableringen af en forældrecafé for familier med børn i mistrivsel, herunder ufrivilligt skolefravær i samarbejde med Den Musiske Helhedsskole, og 2. at der anvendes 75.000 kr. af afsatte borgerrettede midler til medfinansiering af indsatsen i 2026.
Kort fortalt
- Forslaget
- Hillerød Kommune understøtter etableringen af en forældrecafé for familier med
- Der anvendes 75.000 kr. af afsatte borgerrettede midler til medfinansiering af
- Hvem
- Børn og Familieudvalget, Hillerød Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget godkendte indstillingen. Mathias Skarby (I).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Børn- og Familieudvalget godkender,
1. at Hillerød Kommune understøtter etableringen af en forældrecafé for familier med
børn i mistrivsel, herunder ufrivilligt skolefravær i samarbejde med Den Musiske
Helhedsskole, og
2. at der anvendes 75.000 kr. af afsatte borgerrettede midler til medfinansiering af
indsatsen i 2026.
Sagsfremstilling
Ufrivilligt skolefravær er en væsentlig udfordring for en gruppe børn og unge i Hillerød
Kommune og har betydning for både trivsel, læring og deltagelse i fællesskaber. Kommunens
arbejde på området tager afsæt i en ambition om tidlig indsats, forebyggelse og inkluderende
fællesskaber, så flere børn og unge fastholder tilknytning til skole, læring og sociale relationer.
Indsatserne retter sig både mod barnet, familien og de fællesskaber, som barnet indgår i.
Erfaringer nationalt og lokalt peger på, at forældre til børn med omfattende skolefravær ofte
oplever stor belastning, usikkerhed og isolation. Tilsvarende erfaringer er kommet til udtryk i
Hillerød Kommunes midlertidige §17, stk. 4-opgaveudvalg vedr. børn og unges trivsel og
forebyggelse af ufrivilligt skolefravær, hvor temaer som styrket forældreinddragelse, bedre
støtte til familier og stærkere fællesskaber omkring børn og unge i mistrivsel har stået centralt.
På den baggrund har Den Musiske Helhedsskole taget initiativ til at etablere en forældrecafé
for forældre til børn og unge i begyndende eller længerevarende mistrivsel, herunder børn og
unge med ufrivilligt skolefravær. Tilbuddet skal være åbent for alle familier, og er således ikke
begrænset til familier med børn indskrevet på skolen.
Baggrunden for initiativet er skolens egne erfaringer med en eksisterende forældrecafé for
skolens familier. Her oplever skolen, at fællesskabet mellem forældre bidrager positivt til både
forældrenes trivsel og børnenes fremmøde samt deltagelse i skole- og fritidsliv. På den
baggrund ønsker skolen at udvide indsatsen til en bredere målgruppe.
Forældrecaféen skal fungere som et åbent, trygt og fagligt understøttet mødested, hvor
forældre kan:
møde andre familier i lignende situationer og opbygge meningsfulde relationer og
netværk,
udveksle erfaringer, støtte hinanden og reducere oplevelsen af ensomhed og isolation,
få faglig sparring, vejledning og deltage i oplæg om relevante temaer,
styrke trivsel, håb og handlekraft i forhold til at understøtte eget barns trivsel, udvikling og
skolegang,
indgå i et åbent og professionelt faciliteret fællesskab, der bidrager til forebyggelse af
yderligere mistrivsel hos børn og unge.
PPR og Familiesektionen vil løbende og efter behov blive inviteret til at deltage i
forældrecaféen og bidrage med faglige oplæg og sparring om relevante temaer. Herved får
forældrene adgang til viden og perspektiver fra kommunens fagpersoner, samtidig med at der
skabes en tættere sammenhæng mellem forældrenetværket og de eksisterende kommunale
tilbud på området.
I dialogen mellem kommunen og Den Musiske Helhedsskole har der været lagt vægt på, at
indsatsen organiseres med en gennemgående facilitator og et tydeligt fagligt fokus. Ambitionen
er at skabe et løsningsorienteret fællesskab med fokus på trivsel, deltagelse og håb for
familierne.
Der arbejdes samtidig på at skabe sammenhæng mellem forældrecaféen og lokale
fritidsfællesskaber, herunder Streetlab, med henblik på at understøtte børnenes deltagelse i
meningsfulde fællesskaber.
Forældrecaféen skal bidrage til at skabe bro mellem støtte til forældre og børnenes muligheder
for deltagelse i meningsfulde fællesskaber uden for skolen.
Forvaltningen vurderer, at initiativet understøtter kommunens samlede strategi for forebyggelse
af skolefravær, styrkelse af familiers handlekraft og udvikling af fællesskabsbaserede løsninger
på børne- og ungeområdet.
Opfølgning og evaluering
Forvaltningen vil følge implementeringen af forældrecaféen i samarbejde med Den Musiske
Helhedsskole. Der vil i opstartsperioden være fokus på at indsamle erfaringer med deltagelse,
målgruppe, fremmøde og de problemstillinger, som forældrene efterspørger støtte til.
Endvidere vil der være opmærksomhed på, hvordan indsatsen bidrager til at styrke
forældrenes handlemuligheder, trivsel og oplevelse af fællesskab.
Som led i samarbejdet vil der blive arbejdet med at indsamle viden og erfaringer, der kan
belyse aktivitetens omfang og erfaringerne med forældrecafeen. Der vil blandt andet blive set
på antal deltagere, forældrenes anvendelse af tilbuddet samt erfaringer med brobygning til
fritidsfællesskaber og andre støttende tilbud.
Forvaltningen vil efter det første driftsår forelægge Børn- og Familieudvalget en orientering om
erfaringerne med indsatsen samt en vurdering af, hvordan forældrecaféen understøtter
kommunens samlede arbejde med forebyggelse af ufrivilligt skolefravær og styrkelse af
familiernes handlekraft.
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at forældrecaféen har potentiale til at styrke støtten til familier med
børn i ufrivilligt skolefravær og samtidig bidrage til kommunens forebyggende indsats på
området. Initiativet bygger på konkrete erfaringer fra Den Musiske Helhedsskole og
understøtter kommunens ambition om at skabe stærke fællesskaber omkring børn, unge og
familier i mistrivsel.
Retsgrundlag
Ikke relevant for sagen.
Økonomi
Kultur, Idræt og Fritid har allerede afsat et engangsbeløb på 25.000 kr. fra Basens budget
til forebyggende indsatser som medfinansiering af opstarten af forældrecaféen.
Forvaltningen anbefaler herudover, at der afsættes 75.000 kr. af de borgerrettede midler
til yderligere medfinansiering af indsatsen i 2026.
Den samlede kommunale støtte vil dermed udgøre 100.000 kr., hvoraf 25.000 kr.
finansieres via Basens budget, mens 75.000 kr. finansieres af de borgerrettede midler.
Beslutning
Udvalget godkendte indstillingen.
Fraværende:
Mathias Skarby (I)
Kilde: Hillerød Kommune, Børn og Familieudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.