Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Folkeoplysningsudvalget, Hillerød

Ansøgning om tilskud til projektet Tavse Ræv

Forvaltningen indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at ansøgningen imødekommes med et tilskud på 30.149 kr. fra Udviklingspuljen til den folkeoplysende del af projektet Tavse Ræv.

Kort fortalt

Hvem
Folkeoplysningsudvalget, Hillerød Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Folkeoplysningsudvalget godkendte indstillingen. Tilskuddet ydes under forudsætning af, at der foreligger de nødvendige tilladelser til at spille musik i skoven. Stedfortræder: Morten Meldgaard (C), Susanne Sandholt Michael Kistrup, Peter Ingemann Bentsen (C), Susanne Henriksen, Ole Steen Lintrup og Lotte Reffs.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at ansøgningen imødekommes med
et tilskud på 30.149 kr. fra Udviklingspuljen til den folkeoplysende del af projektet Tavse
Ræv.

Sagsfremstilling

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra projektet Tavse Ræv om tilskud på
30.149 kr. til en støjsvag batteribaseret strømforsyning til 27.799 kr. og til 2.350 kr. til
koordinering af aktiviteterne.
Formålet med projektet er at bruge musik og kunst som anledning til at få mennesker ud i
naturen sammen med andre i lokalområdet.
Projektet kobler professionelle kunstnere med lokale institutioner, skole, foreningsliv, frivillige
og naturfaglige aktører og skaber 13 tilbagevendende møder med natur, friluftsliv, lokal historie
og fællesska og forventes gennemført fra april 2027 til april 2028. For Hillerød Kommune er
projektets særlige værdi derfor ikke kun de kunstneriske resultater, men den folkeoplysende
aktivitet omkring dem: vandringen, formidlingen, frivilligheden, samarbejderne og det konkrete
møde mellem borgere og natur.
Tavse Ræv er et årsforløb, hvor musik, kunst, friluftsliv og natur- og kulturformidling forbindes i
13 offentlige aktiviteter i og omkring Grib Skov. Gennem året skrives og udgives 13 nye sange
med udgangspunkt i arbejdet i skoven. Ved hver fuldmåne inviteres publikum til en fælles
vandring til en konkret lokalitet, hvor der fortælles om stedet, naturen eller lokalhistorien, inden
koncerten begynder. Projektet giver dermed publikum en anledning til ikke blot at høre musik i
naturen, men til at bevæge sig ud i landskabet, opleve konkrete steder og få ny viden om
naturen og områdets historie.

Målgruppen er bred og omfatter børn, unge, voksne og ældre med interesse for natur, musik,
kulturhistorie eller lokale fællesskaber. Børn og unge er en særlig vigtig målgruppe, og
projektet inddrager lokale skoler og andre børn- og ungefællesskaber i naturformidlingen,
deriblandt spejderne i Nødebo og studerende ved Skovskolen. Projektet henvender sig også til
mennesker, som normalt ikke opsøger naturformidling eller traditionelle kulturtilbud. De fælles
skovaktiviteter er tænkt som et uformelt møde mellem mennesker på tværs af alder og
baggrund, hvor man kan opleve naturen sammen og få nye perspektiver på det landskab, man
bor i. Projektet forventer omkring 50 deltagere pr. aktivitet, svarende til ca. 650 deltagelser i
løbet af året. Afhængig af hvor mange skoleklasser der deltager, forventes antallet at kunne
stige til 800.
Projektet har etableret samarbejde med Klaverfabrikken, spejderne i Nødebo og andre lokale
aktører. Der er dialog med Skovskolen/Københavns Universitet, Museum Nordsjælland,
Naturstyrelsen Nordsjælland, Frivilligcenteret, Danmarks Naturfredningsforening og
Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Aktørerne bidrager eller kan bidrage med faglig
sparring, formidling, frivillige, naturhensyn og lokal forankring.
Frivillighed er tænkt ind i projektets praktiske afvikling. Der forventes omkring 10 frivillige
omkring hver koncert, som bl.a. kan hjælpe med publikum, værtskab, lys og bål, transport af
udstyr og praktisk afvikling.
Det er samtidig et mål, at projektets materiel kan få et liv efter projektperioden. Den
batteribaserede strømforsyning forventes fx at kunne overgå til brug hos en lokal grejbank eller
spejderne og dermed fortsat anvendes til aktiviteter i naturen.
Det samlede budget for Tavse Ræv er 605.649 kr. Projektet har modtaget støtte fra Autor og
Dansk Artist Forbund på 23.500 kr. og fra Gribskov Kommune på 10.000 kr. Samlet budget for
projektet er vedlagt som bilag sammen med projektbeskrivelse fra ansøger.
Ansøgningen lever op til retningslinjerne for tildeling af tilskud fra Udviklingspuljen, der støtter
nye initiativer og projekter med folkeoplysende formål. Projekterne skal være åbne for alle og
henvende sig til borgere i Hillerød Kommune.
At formidle Gribskov er af interesse for Hillerød Kommune som indgår som part i Kongernes
Nordsjælland.

Retsgrundlag
Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Der er i budget 2026 afsat 153.000 kr. til Udviklingspuljen, hvor der 8. oktober 2026
resterer 143.000 kr.

Beslutning

Folkeoplysningsudvalget godkendte indstillingen. Tilskuddet ydes under forudsætning af,
at der foreligger de nødvendige tilladelser til at spille musik i skoven.
Stedfortræder: Morten Meldgaard (C), Susanne Sandholt

Fraværende:
Michael Kistrup, Peter Ingemann Bentsen (C), Susanne Henriksen, Ole Steen Lintrup og
Lotte Reffs

Kilde: Hillerød Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.