Hjørring
Skift kommune
KøbenhavnHjørringAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Fritids- og Folkeoplysningsudvalget, Hjørring

Orientering om budget 2027-2030

Fritids- og Folkeoplysningsudvalget orienteres om udfaldet på budget 2027-2030.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Fritids- og Folkeoplysningsudvalget, Hjørring Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. Fritids- og Folkeoplysningsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog på møde den 7. oktober 2026 budget for perioden 2027-2030.
I forbindelse med budgetprocessen har Hjørring Kommune sammenlagt skulle finde
besparelser for 155 mio. kr. for den kommende fireårige periode.
På fritidsområdet betyder besparelserne følgende:
Nedlæggelse af Talent- og Eliteidrætsrådet, besparelse på 300.000 med effekt fra 2027.
Talent og Eliteidrætsrådet samt Talent- og Eliteidrætspuljen nedlægges.
Reduktion i puljer på fritidsområdet, besparelse på 400.000 med effekt fra 2027. Byrådet
vedtog en besparelse på puljer indenfor Børne-, Fritid- og Undervisningsområdet. Den
samlede besparelse skal findes indenfor Udviklingspuljen, Puljen til foreningstilskud til
borgere med særlige behov, Medfinansieringspuljen og Kontingentstøttepuljen. Det
indstilles til Børne-, Fritid- og Undervisningsudvalget på mødet d. 2. november 2026, at
Fritids- og Folkeoplysningsudvalget får til opgave at anbefale en konkret udmøntning af
besparelsen til behandling i Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget primo 2027.
Reduktion i lokaletilskud til de frivillige folkeoplysende foreninger på fritidsområdet.
Reduktionen er på 1,250 mio. med effekt fra 2028. Fritids- og Folkeoplysningsudvalget
skal i løbet af 1. halvår 2027 udarbejde en anbefaling til den konkrete udmøntning af
besparelsen til behandling i Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget. Baggrunden for
besparelsen er, at budgettet for lokaletilskud er under pres. Det er derfor nødvendigt at
ændre i rammerne for at bringe balance i budgettet.
Udover besparelser på selve fritidsområdet er der også i forbindelse med budgettet truffet
beslutning om besparelser på andre områder, hvor besparelsen påvirker fritidsområdets
brugere. På Teknik og Miljøudvalgets området er der således vedtaget følgende besparelser:
Ændring af serviceniveau overfor foreninger og klubber, besparelse på 300.000 med
effekt fra 2027. Ved besparelsen ændres serviceniveauet ved kommunens foreninger i
forhold til reduceret adgang til materiel.
Vedligeholdelse af boldbaner, besparelse på 500.000 med effekt fra 2027. Reduktionen
vedrører blandet andet en reduktion i vedligeholdelse af kommunens boldbaner.
Forvaltningen bemærker, at der i forbindelse med budgetprocessen også var andre forslag
fremme i forhold til reduktion på fritidsområdet, som ikke blev vedtaget. Her valgte Byrådet
således, at følgende reduktioner ikke kom i betragtning:

Nedlæggelse af stillingen som foreningsudviklingskonsulent og målrettede indsatser,
samlet besparelse på 460.000 fra 2028.
Reduktion i rammen for tilskud til selvejende haller, samlet besparelse på 2 mio. fra 2028.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

CHEFEN FOR FRITID,- UDVIKLING OG ADMINISTRATION INDSTILLER
at Fritids- og Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Fritids- og Folkeoplysningsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kilde: Hjørring Kommune, Fritids- og Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.