Besluttet 2. november, Integrationsrådet, Hjørring
Nyt event: "Mød din nabo - plads til forskellighed"
FORMANDEN FOR INTEGRATIONSRÅDET INDSTILLER, at Integrationsrådet tager orienteringen om status på "Mød din nabo - plads til forskellighed" til efterretning, samt på baggrund af denne drøfter de næste skridt.
Kort fortalt
- Hvem
- Integrationsrådet, Hjørring Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Formanden gav status på det afholdte møde, og det planlagte fremtidige samarbejde, med "Det gode naboskab". Der er lige blevet ansat en konsulent i indsatsen, med baggrund i integration, som det videre samarbejde om eventet vil blive drøftet med.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Formanden vil på mødet kort præsentere sine videre tanker om eventet "Mød din nabo - plads
til forskellighed" og give status herpå.
Mødet med interessenter
Mødet i Event-arbejdsgruppen i forlængelse af sidste Integrationsrådsmøde måtte aflyses
grundet flere afbud. Til mødet var inviteret flere mulige interessenter, hvor dog kun få havde
tilmeldt sig. Mødet i arbejdsgruppen med interessenter skulle have påbegyndt kortlægningen af
eksisterende arrangementer og interessen for eksterne aktører i at involvere sig i "Mød din
nabo - plads til forskellighed".
Det Gode Naboskab
Efterfølgende har formanden afholdt møde med "Det Gode Naboskab", for at afstemme en
base for et samarbejde om "Mød din nabo...".
Det Gode Naboskab er et samarbejde mellem Hjørring Kommune, lokalpolitiet og lokale
aktører, der arbejder sammen for at styrke tryghed og fællesskab gennem konkrete, lokale
initiativer.
I dag løses mange opgaver parallelt af kommunen, politiet og andre instanser. I Det Gode
Naboskab ser de ingen grund til at gøre det hver for sig. I stedet bryder de siloerne ned, så
man sammen kan løse opgaverne én gang, ved at bringe hinandens kompetencer i spil. Målet
er at skabe et stærkt naboskab på tværs af borgere, institutioner og virksomheder og at skabe
et stærkere samfund sammen. Fokus er blandt andet på trygt festliv, ensomhed, kriminalitet,
beredskab mv.
Dato
Eventet vil først blive muligt i 2027. Tidligere aftaler genbesøges ift. tid og sted.
Næste tiltag
På Integrationsrådsmødet aftales næste skridt og møde i Event-gruppen.
Indstilling
FORMANDEN FOR INTEGRATIONSRÅDET INDSTILLER,
at Integrationsrådet tager orienteringen om status på "Mød din nabo - plads til
forskellighed" til efterretning, samt på baggrund af denne drøfter de næste skridt.
Beslutning
Formanden gav status på det afholdte møde, og det planlagte fremtidige samarbejde,
med "Det gode naboskab". Der er lige blevet ansat en konsulent i indsatsen, med
baggrund i integration, som det videre samarbejde om eventet vil blive drøftet med.
Kilde: Hjørring Kommune, Integrationsrådet, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.