På dagsordenen 11. november, Landsbyforum 2026, Hjørring
Matchningsmidler 2026 - Tornby, teknisk udstyr og møbler til Tornby Bådhus
Tornby Bjergelav søger om støtte til teknisk udstyr og møbler til foreningens nye bådhus ved Tornby Strand. Udstyret er en forudsætning for, at foreningen kan anvende bådhuset, som ønsket og planlagt. Bygningen har været i brug i et år, og der er allerede en bred skare af brugere.
Kort fortalt
- Hvem
- Landsbyforum 2026, Hjørring Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på hjoerring.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Tornby Bjergelav er med hjælp fra frivillige kræfter lykkedes med at få genopført det gamle
bådhus ved Tornby Strand i en ny og tidssvarende udgave. Bådhuset er nødvendig for, at de
frivillige i bådelavet kan vedligeholde og bevare den gamle bevaringsværdige fladbåd. For at
det også fremover er muligt at tiltrække folk til arbejdet med den historiske fladbåd, har det
været nødvendigt for Bjergelavet at kunne tilbyde bedre bygningsmæssige rammer og
velfærdsfaciliteter til ildsjælene, som lægger mange timers arbejde i vedligeholdelse af båden
og sejlads med den.
Bådhuset indeholder en stor bådhal til opbevaring af fladbåden og en udstilling omkring
skudehandel etableret i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum. Herudover rummer
bygningen to baderum, toilet og handicaptoilet samt et velfærdsrum med køkken og
undervisningsbord til skoleklasser.
Bådhuset er udført, så det fremstår som et levende og arbejdende "museum"; åbent for alle
interesserede - turister, vandrere, besøgende og lokale med interesse for gammelt maritimt
håndværk m.fl.
Opførelsen af bådhuset havde et samlet budget på 2,3 mio. kr. og er støttet med 0,300 mio. kr.
fra matchningsmidlerne i 2020 og med 0,100 mio. kr. i 2025.
Teknisk udstyr og møbler til bådhuset
Bådhuset blev taget i brug i efteråret 2025, men der er stadig noget udstyr, som Bjergelavet
har ønske om at installere for at kunne udnytte huset og dets faciliteter bedst muligt. Tanken
er, at bådhuset udover bjergelavet også kan bruges af lokalsamfundet m.fl. Foreninger, skoler
og andre institutioner, har ifølge ansøger, efterspurgt at kunne benytte huset til forskellige
aktiviteter.
Projektor og lærred til fællesrum/velfærdsrum
Bjergelavet har ønske om en projektor og et lærred til fællesrummet, så stedet i højere grad
kan danne ramme om møder, workshops, foreningsaktiviteter, sociale arrangementer m.v. Det
vil bl.a. styrke fællesskabet på tværs af bjergelavets medlemmer og andre brugere. Lokalet er
forberedt til opsætning af lærred og projektor.
Låsesystem
Der er behov for et moderne, digitalt adgangssystem til bådhusets udvendige døre. I dag
benyttes almindelige nøgler og en ældre kodeboks, hvilket gør administration og koordinering
besværlig. Med det ønskede system kan adgangen styres fleksibelt og sikkert via
fjernadministration. Medlemmerne, gæster og vandrere ( fx Hærvejen, Nordsøstien) får lettere
adgang til faciliteterne. Løsningen vil bl.a. give mulighed for automatisk døråbning for vandrere,
der benytter huset på deres vandretur.
Effektiv og energivenlig styring af gulvvarme
Bjergelavet ønsker at reducere energiforbruget ved hjælp af intelligent og energieffektiv styring
af gulvvarmen i bådhuset. I dag reguleres det manuelt, hvilket medfører et unødigt
energiforbrug og begrænser mulighederne for at tilpasse opvarmningen efter behov.
Man ønsker at installere et automatisk styringssystem, som løbende kan regulere gulvvarmen
ud fra aktuelle vejrforhold, temperaturændringer eller i forhold til om fladbåden er i bådhuset
eller ude. Systemet gør muligt at overvåge og styre opvarmningen via telefon eller computer.
Det betyder, bl.a. at man kan forvarme bådhuset de dage, hvor der er planlagt aktiviteter,
vedligeholdelsesarbejde (fladbåden) eller ophold. Systemet vil således bidrage til en mere
bæredygtig anvendelse og drift af huset.
Borde og stole
Bådhusets danner ramme om en række sociale arrangementer og medlemsaktiviteter. Ved
arrangementer med mere end 30 deltagere, er antallet af stole og borde i huset ikke
tilstrækkeligt. Hidtil har Bjergelavet lånt stole og borde i Tornby Hallen, men det kræver tid og
frivillige ressourcer af få stole og borde hente og afleveret igen. Der søges således om støtte til
at kunne indkøbe supplerende bord/stolesæt til bådhuset, som kan dække behovet ved større
arrangementer. Det vil lette arbejdet for de frivillige og gøre det lettere at afholde
arrangementer for medlemmerne og gæster.
Samlet budget
Projektor og lærred
Låsesystem
Styringssystem til gulvvarme
Bord/stole-sæt
I alt
Finansieringsplan
Bevilget
Egenfinansiering
Matchningsmidler
I alt
Ansøges
Samling & Sammenhold
Det er administrationens vurdering, at projektet opfylder kriterierne for at modtage støtte fra
matchningsmidlerne, da det spiller sammen med Samling & Sammenhold, landdistriktsstrategi
for Hjørring Kommune.
Strategien lægger vægt på lokale initiativer, der tager udgangspunkt i lokale potentialer og
lokalt engagement samt understøtter den ønskede udvikling i lokalområdet til gavn for såvel
lokale som besøgende.
Projektet understøtter ligeledes Hjørring Kommunes turismeudvikling, jf. Kommuneplan 2025,
hvor der bl.a. er fokus på:
at sikre en bæredygtig udvikling af de stærke feriesteder: Løkken, Lønstrup, og Hirtshals
- Tversted,
at sikre en oplevelsesudvikling med udgangspunkt i kulturarv og den stedbundne natur.
Indstilling
FORMANDSKABET INDSTILLER
At Landsbyforum anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget at ansøgningen
imødekommes med støtte.
Bilag
- 1. Ansøgning fra Tornby Bjergelav
Kilde: Hjørring Kommune, Landsbyforum 2026, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.