På dagsordenen 11. november, Landsbyforum 2026, Hjørring
Matchningsmidler 2026 - Lønstrup, skilte med formidling af Lønstrups historie
Lønstrup Turistforening søger om støtte til udvikling og opstilling af formidlingsskilte om Lønstrups turismefortælling. Projektet er et samarbejde mellem Lønstrup Turistforening og Vendsyssel Historiske Museum.
Kultur og fritidErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Landsbyforum 2026, Hjørring Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på hjoerring.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Naturkatastrofen i Lønstrup
Den 11. august 1877 blev Lønstrup ramt at et voldsomt skybrud, hvor store vandmasser fik
byens bæk til at svulme op og rive bygninger med sig og bore en kløft igennem byen. Folk fra
hele landet tog efterfølgende til Lønstrup for at se skaderne, og her opdagede de byens
charme og fine bademuligheder. Naturkatastrofen blev således begyndelse på Lønstrup som
turistby. Derfor kan byen i 2027 markere sit 150 års jubilæum som turistdestination.
Turismen i Lønstrup
Lønstrup har hvert år besøg af mange turister, som bl.a. tiltrækkes af byens velbevarede
bygningsmiljø med gamle hoteller, velholdte byhuse og historiske sommervillaer. Byens
historie fornemmes i gadebilledet, men der mangler egentlig formidling af historien. Lønstrup
Turistforening og Vendsysselhistoriske museum har derfor indledt et formidlingssamarbejde,
som skal resultere i opstilling af en række formidlingsskilte i byen.
Formidlingsskilte
Lønstrup Turistforening mener, at formidlingsskiltene vil være et aktiv for lokalsamfundet, som
er afhængigt af turismen, idet skiltene vil forbedre turisternes oplevelse af Lønstrup. Byens
erhvervsdrivende har efterspurgt formidlingsskiltene og på borgermøder om Lønstrup
udviklingsplan, har lokale borgere givet udtryk for det samme.
Skiltene skal formidle følgende:
Lønstrup som skudehandelby (forhistorien til turistfortællingen berøres)
Lønstrup som fiskerleje (ditto og der er tråde til turistfortællingen)
Skybruddet i 1877
Badeliv på stranden/de første badegæster
De gamle hoteller
Overklassens sommervillaer
Formidlingen skrives i et let tilgængeligt sprog med max 250 ord pr. skilt og suppleres med 1-3
fotos på hvert skilt. Teksten fremgår også i engelsk og tysk udgave på skiltene. Og endelig vil
skiltene rumme et kort, som angiver placeringen af de øvrige formidlingsskilte samt andre
seværdigheder i nærheden af Lønstrup. Formidlingsskiltene placeres ved steder, der rummer
spor af den fortælling, som det pågældende skilt formidler. Målgruppen er voksne turister fra
ind- og udland.
Formidlingsskiltene udføres i overensstemmelse med wayfinding konceptet "Vestkysten Viser
Vejen" og udviklingsplanen for Lønstrup, som bl.a. har fokus på at synliggøre områdets
seværdigheder bedre. Med kortet kommer skiltene også til at danne grundlag for en ny sti rundt
i Lønstrup baseret på de historiske hændelser.
Lønstrup Turistforening oplyser, at formidlingskiltene vil blive afsløret som led i fejringen af
jubilæet i 2027.
Projektet har et samlet budget på 123.821 kr., og der søges om 89.821 kr. fra
matchningsmidlerne. Imødekommes projektet med det ansøgte beløb, vil det være fuldt
finansieret.
Budget
Formidlingsskilte i Lønstrup
Trykning af 8 skilteplader, skilteholdere,
skiltepæle og fragt
Grafisk opsætning af skilte, 3 timer pr.
planche/skilteplade
Research og tekstudarbejdelse til 8 skilte, ca.
50 timer á 320 kr.
Opsætning af 8 skilte, Lønstrup Turistforening
- arbejdstimer og kørsel
I alt
Finansieringsplan
Formidlingsskilte i Lønstrup
Bevilget
Ansøges
Eva Merete Falck Crones
Fond
Vendsyssel Historiske
Museum, arbejdstimer
Lønstrup Turistforening,
opsætning af skilte
Matchningsmidler
I alt
Samling & Sammenhold
Det er administrationens vurdering, at projektet opfylder kriterierne for at modtage støtte fra
matchningsmidlerne, da det spiller sammen med Samling & Sammenhold, landdistriktsstrategi
for Hjørring Kommune.
Strategien lægger vægt på lokale initiativer, der tager udgangspunkt i lokale potentialer og
lokalt engagement samt understøtter den ønskede udvikling i lokalområdet til gavn for såvel
lokale som besøgende.
Projektet understøtter ligeledes Hjørring Kommunes turismeudvikling, jf. Kommuneplan 2025,
hvor der bl.a. er fokus på:
at sikre en bæredygtig udvikling af de stærke feriesteder: Løkken, Lønstrup, og Hirtshals
- Tversted,
at sikre en oplevelsesudvikling med udgangspunkt i kulturarv og den stedbundne natur.
Indstilling
FORMANDSKABET INDSTILLER
At Landsbyforum anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget, at ansøgningen
imødekommes med støtte.
Bilag
- 1. Ansøgning fra Lønstrup Turistforeningen
- 2. Budget
- 3. Finansieringsplan
- 4. Vedtægter for Lønstrup Turistforening
Kilde: Hjørring Kommune, Landsbyforum 2026, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.