Spring til indholdet
Hjørring
Skift kommune
KøbenhavnHjørringAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Landsbyforum 2026, Hjørring

Matchningsmidler 2026 - Poulstrup, grøn omstilling af forsamlingshuset

Poulstrup og Omegns Borgerforening søger om støtte til udskiftning Poulstrup Forsamlingshus ældre gasfyr med moderne og energieffektiv varmepumpe. Ved at reducere energiforbruget vil der være flere midler til aktiviteter i forsamlingshuset, der skaber liv og fællesskab.

Klima og grøntÆldre og sundhedKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Landsbyforum 2026, Hjørring Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på hjoerring.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Poulstrup Forsamlingshus
Poulstrup og Omegns Borgerforening ejer og driver Poulstrup Forsamlingshus, som består af
forsamlingshuset og en lejlighed, som udlejes.
Forsamlingshuset er lokalområdets naturlige samlingspunkt. Her mødes borgere og foreninger
til forskellige arrangementer som fællesspisning, kulturelle aktiviteter, foredrag og socialt
samvær m.v. Herudover udlejes forsamlingshuset til private fester og arrangementer.
Foreningen ønsker at drive et levende forsamlingshus, som kan tilbyde et åbent og
inkluderende fællesskab, hvor alle borgere, uanset alder føler sig velkomne.
Grøn omstilling
Foreningen ønsker at udskifte et ældre gasfyr i forsamlingshuset med moderne varmepumpe,
som led i dens arbejde for at skabe en grøn omstilling af forsamlingshuset. Man har allerede
etableret et solcelleanlæg på forsamlingshusets tag samt et 25 kW batteri til anlægget.
Solceller, batterilagring og varmepumpe vil, i følge ansøger, gøre forsamlingshuset mere
energivenligt og derved også mere økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt. Foreningen ser
projektet som et eksempel på lokal, grøn omstilling.
Etableringen af varmepumpen, som der søges støtte til, vedrører udelukkende selve
forsamlingshusdelen og således ikke lejligheden, som Poulstrup og Omegns Borgerforening
udlejer.
Etablering af varmepumpe
Det nuværende gasfyr i forsamlingshuset er nedslidt og udskiftningsmodent. Foreningen
udskifter det således med en moderne, energieffektiv varmepumpe. Med etableringen af en
luft-til-vand varmepumpe forventer man at reducere forsamlingshusets energiforbrug og CO2udledning væsentligt i forhold til den nuværende opvarmning med gas. Samtidig får man en
mere stabil og fremtidssikret varmeforsyning med lavere vedligeholdelsesomkostninger, som
forventes at ligge på ca. 1.000 kr. om året fremover; væsentlig lavere end servicen på
nuværende gasfyr.

Projektet udføres i samarbejde med lokal autoriseret VVS-installatør, som vil stå for installation
af varmepumpe og afkobling af den eksisterende gasinstallation. Arbejdet planlægges igangsat
så snart foreningen har projektet fuldt finansieret.
Forventede resultater
Foreningen forventer bl.a. følgende resultater ved den grønne omstilling af forsamlingshuset:
Reducere de årlige energiudgifter betydeligt,
mindske forsamlingshusets klimaaftryk gennem udfasning af naturgas,
skabe et mere bæredygtigt og fremtidssikret samlingssted,
gennemføre flere kulturelle og sociale aktiviteter i løbet af året,
skabe bedre rammer for et aktivt landsbyliv og øget social sammenhængskraft.
Budget
Projektet har et samlet budget på 260.069 kr. Imødekommes foreningen med de ansøgte
75.000 kr. er projektet fuldt finansieret.
Varmepumpe i følge tilbud (forsamlingshuset)

Elektrikerarbejde

Nedtagning af gasstik

Udgravning til opsætning af pumpe

I alt

Finansieringsplan
Bevilget
Norlys Vækstpulje

Sparekassen Danmark
Fonden Vendsyssel

Energistyrelsen

Egenfinansiering

Kommunale
matchningsmidler
I alt

Samling & Sammenhold

Ansøges

Det er administrationens vurdering, at projektet opfylder kriterierne for at modtage støtte fra
matchningsmidlerne, da det spiller sammen med Samling & Sammenhold, landdistriktsstrategi
for Hjørring Kommune.
Strategien lægger vægt på lokalt engagement og lokale initiativer til gavn for fællesskabet.
Strategien anerkender samtidig betydningen af lokale samlingssteder til gavn for lokale
borgeres hverdagsliv og sociale fællesskab.
Hjørring Kommunes Energiplan 2.0
Projektet understøtter ligeledes Hjørring Kommunes Energiplan 2.0, hvor målet bl.a. er:
At få udfaset samtlige oliefyr i Hjørring Kommune senest i 2030 og alle gasfyr senest i 2040
samt sikre, at der er lokalt producers VE-strøm til rådighed til de varmepumper, som skal
erstatte en stor del af disse olie- og gasfyr.

Indstilling

FORMANDSKABET INDSTILLER
At Landsbyforum anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget, at ansøgningen
imødekommes med støtte.

Bilag

  • Ansøgning fra Poulstrup og Omegns Borgerforening
  • Energiberegning, Vølund Varmeteknik
  • Tilbud på varmepumpe

Kilde: Hjørring Kommune, Landsbyforum 2026, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.