Besluttet 17. september, Foreningsudvalget, Høje-Taastrup
Meddelelsessag - administrativt godkendte folkeoplysende foreninger - september 2026
Som en del af budget 2021 blev det besluttet at iværksætte et arbejde med henblik på at optimere samarbejdet med de frivillige foreninger.
Kort fortalt
- Hvem
- Foreningsudvalget, Høje-Taastrup Kommune
- Hvornår
- Torsdag 17. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Som en del af budget 2021 blev det besluttet at iværksætte et arbejde med henblik på at
optimere samarbejdet med de frivillige foreninger.
I forlængelse heraf, besluttede Fritids- og Kulturudvalget i maj 2022, at Administrationen
godkender nye folkeoplysende foreninger efter dialog med relevante samråd.
Foreningsudvalget skal orienteres om godkendelserne.
Sagsfremstilling
Følgende folkeoplysende foreninger er godkendt administrativt siden mødet i maj 2026:
Koret Samklang
Foreningens formål er at være et blandet kor for voksne, der har lyst til at synge flerstemmige
satser i et alsidigt repertoire med vægt på ”rytmisk musik”. Gennem sang i Koret SamKlang
gives medlemmerne lyst til at deltage aktivt og engageret i det sociale samfundsliv, ligesom det
øger deres evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og trivsel.
Foruden faste øveaftener mødes koret lejlighedsvis andre aftener eller i weekender, for at øve
til planlagte arrangementer.
Foreningen er hjemhørende i Høje-Taastrup Kommune.
Foreningen har 34 medlemmer. Alle medlemmer er over 25 år.
Hvis foreningen opløses, tilfalder foreningens formue lokale almennyttige formål, der ligger i
forlængelse af foreningens formål.
Efter høring af samrådet, er foreningen placeret under Kulturelt Samråd
ProTeam Sports & Entertainment
Foreningens formål er at fremme folkeoplysende idrætsaktiviteter, særligt indenfor fodbold,
samt styrke fællesskab, trivsel og sund livsstil.
Dette sker gennem løbende fodboldtræning og fodboldkampe, talentudvikling indenfor
breddeidræt, samt afholdelse af sportslige aktiviteter og arrangementer.
Foreningen er almennyttig og har ikke kommercielt formål.
Foreningen er hjemhørende i Høje-Taastrup Kommune.
Foreningen har 21 medlemmer heraf 11 under 25 år.
Hvis foreningen opløses, skal foreningens midler anvendes til almennyttige idrætsformål i
Høje-Taastrup Kommune.
Efter høring af samrådet, er foreningen placeret under Idrættens Samråd.
Høje-Taastrup Bilaug
Foreningens formål er at styrke interessen for bier og biavl og ved gensidig støtte at hjælpe
begyndere i gang med biavl. Foreningen er medlem af Danmarks Biavlerforening.
Foreningen er hjemhørende i Høje-Taastrup Kommune.
Foreningen har 53 medlemmer alle over 25 år.
Ved foreningens ophør skal et evt. overskud tilfalde en eller flere organisationer, som på ikke
kommercielt grundlag arbejder på samme/beslægtede formål som foreningen.
Foreningen er godkendt under forudsætning af at regnskabsåret følger kalenderåret.
Foreningen er placeret under Samrådet for Øvrige Foreninger.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Foreningsudvalget, referat fra mødet torsdag 17. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.