Besluttet 22. juni, Kommunalbestyrelsen, Hørsholm
Godkendelse af kvalitetsstandarder på det specialiserede voksensocialområde 2026
Hørsholm Kommune står over for stigende udfordringer på det specialiserede socialområde, både økonomisk og fagligt. På den baggrund har SÆSU godkendt en handleplan for at imødekomme udfordringer i kommunen.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Mandag 22. juni 2026
- Status
- Besluttet. SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG SOCIALUDVALGET DEN 18-05-2026 Indstillingen anbefales. ØKONOMIUDVALGET DEN 04-06-2026 Godkendt. KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 22-06-2026 Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Hørsholm Kommune står over for stigende udfordringer på det specialiserede socialområde,
både økonomisk og fagligt.
På den baggrund har SÆSU godkendt en handleplan for at imødekomme udfordringer i
kommunen. Et fokusområde for handleplanen er en opdatering af den nuværende
kvalitetsstandard for relevante indsatsområder på det specialiserede voksenområde. På denne
baggrund medfølger hermed et opdateret udkast af kvalitetsstandarden med fokus på
indsatsområdet for Bostøtte jf. Servicelovens §85. Her vil indsatsen fremover baseres på en
mere fleksibel indsats i stedet for faste timer, hvilket giver bedre mulighed for at tilpasse støtten
til borgerens behov.
Kvalitetsstandarderne vil løbende blive opdateret på andre relevante områder (eksempelvis
Væresteder og botilbud).
Forslag
Administrationen indstiller, at Sundheds-, Ældre og Socialudvalget
1. anbefaler Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at godkende den reviderede
kvalitetsstandard for bostøtte efter Servicelovens § 85.
Sagsfremstilling
Den reviderede kvalitetsstandard for socialpædagogisk bostøtte indfører en model baseret på
løbende faglig vurdering i stedet for faste timer. Støtten tilpasses fremover igennem fem
pakkeforløb, der giver medarbejderne mere faglig frihed til at justere indsatsen efter borgerens
behov og progression. Dette sikrer fagligt funderede og målrettede indsatser, der både
motiverer borgeren til at udvikle sine egne evner og optimere kommunens kapacitetsstyring.
Målet er at skabe en fleksibel og helhedsorienteret indsats, der understøtter borgerens
progression hen imod en mere selvstændig livsmestring.
Som en del af den fortsatte udvikling på området, vil Center BOV udarbejde et fælles katalog,
der samler og beskriver kommunens overordnede ramme for social service til borgerne.
Kataloget vil give overblik og gennemskuelighed for både medarbejdere og borgere ved at
beskrive et vejledende serviceniveau, relevante støtteydelser samt lovgrundlag. Dette arbejde
er en del af en samlet revision af alle kvalitetsstandarder for at sikre ensartethed og klarhed i
kommunens tilbud.
Kommunikation
Den godkendte kvalitetsstandard lægges på kommunens hjemmeside
Sagens tidligere behandling
Den seneste kvalitetsstandard er godkendt i 2024.
Opdatering af kvalitetsstandarder på indsatsområdet for Bostøtte jf. Servicelovens §85
blev af SÆSU 16. marts 2026 henstillet til offentlig høring.
Opdatering af kvalitetsstandarder på indsatsområdet for Bostøtte jf. Servicelovens §85
har været i offentlig høring fra 17. marts – 13. april 2026. Der er ikke modtaget
høringssvar.
Noter til bilag
Den nuværende samt den reviderede kvalitetsstandard er vedhæftet.
Beslutning
SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG SOCIALUDVALGET DEN 18-05-2026
Indstillingen anbefales.
ØKONOMIUDVALGET DEN 04-06-2026
Godkendt.
Stine Pagh deltog ikke under punktet.
KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 22-06-2026
Tiltrådt.
Kilde: Hørsholm Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.