Besluttet 22. juni, Kommunalbestyrelsen, Hørsholm
Revisionsberetning 2025
Hvert år afgiver Hørsholm Kommunes revision, BDO, en revisionsberetning af årsregnskabet. For regnskabsåret 2025 gælder det, ifølge Økonomi- og indenrigsministeriet, at revisionen skal have afgivet revisionsberetning til kommunalbestyrelsen senest d. 15. juni 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Mandag 22. juni 2026
- Status
- Besluttet. KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 22-06-2026 Revisionsberetning 2025 1. Taget til efterretning 2. Tiltrådt 3. Taget til efterretning 4. Taget til efterretning 5. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Hvert år afgiver Hørsholm Kommunes revision, BDO, en revisionsberetning af årsregnskabet.
For regnskabsåret 2025 gælder det, ifølge Økonomi- og indenrigsministeriet, at revisionen skal
have afgivet revisionsberetning til kommunalbestyrelsen senest d. 15. juni 2026.
Revisionen har påtegnet revisionsberetningen for året 2025 uden forbehold. På grund af ny
kommunalbestyrelsesperiode og ny revisor medsendes et bilag vedrørende revisionens
tiltrædelsesberetning
Forslag
Administrationen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen:
1) At tiltrædelsesberetning tages til efterretning
2) At årsregnskab 2025 med rettelser på balancen for Hørsholm Kommune endelig
godkendes.
3) At revisionsberetningen tages til efterretning
4) Underskrevet påtegning tages til efterretning
5) Handleplan vedrørende revisionsbemærkninger godkendes
Sagsfremstilling
BDO har revideret årsregnskabet 2025 for Hørsholm Kommune.
Revisionen har for 2025 afgivet en revisionsberetning uden forbehold, men med to
revisionsbemærkninger vedrørende regnskabsmaterialets kvalitet og en for afstemninger af
statuskonti der skal svares overfor tilsynsmyndighederne.
Årsregnskabet har fået flere rettelser, som bevirker at balancen ændres på både aktiv- og
passivside. Indskud i Landsbyggefonden er ændret i primo balancen med 78,2 mio.kr. på
foranledning af revisionen. Ultimobalancen har administrationen valgt at rette i samme
ombæring hvilket har betydet en netto ændring med 1,2 mio. kr., som skyldes ændringer i
anlæg, periodiseringer, vederlag og feriepengeforpligtelse. Rettelserne har hverken likviditetseller driftsmæssig betydning.
Ved revisionen af kommunens regnskab efterprøver BDO, om regnskabet er rigtigt og om de
dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte
bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med
indgået aftaler og sædvanlig praksis. Desuden vurderer BDO, om udførelsen af
Kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens
anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Ved revision af de sociale områder efterprøver BDO, om kommunens administrative og
regnskabsmæssige praksis, herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt
procedurer for sagsbehandling på de sociale områder, er hensigtsmæssige og fungerer på
betryggende vis.
I den forbindelse har revisionen udarbejdet revisionsberetning vedrørende årsregnskabet 2025
og har i den forbindelse konkluderet følgende:
”Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs.
udarbejdet i overensstemmelse med regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen samt
refusionsbekendtgørelsen.”
Kommunens regnskab:
Vurdering af kommunes økonomi:
BDO anbefaler at der i overslagsårene sikres at Hørsholm Kommune har en bæredygtig
drift.
Den samlede vurdering for 2025 vurderes til at have en bæredygtig drift og et likvidt
beredskab inden for kommunes økonomiske politik.
Regnskabsføring og interne kontroller
BDO anbefaler en gennemgang og ajourføring af økonomistyringshåndbogen på enkelte
områder.
Det anbefales at der fra centralt hold fastlægges en plan for kommunens tilsyn med
decentrale forskudskasser.
Juridisk-kritiske revision har haft fokus på sagsbehandling af frivillige anbringelsessager.
BDO anbefaler at der tilrettelægges og indarbejdes strategier for tidlig indsats og
forebyggende foranstaltninger, med henblik på at barnet ikke skal anbringes, men
derimod støttes i eget (forældres) hjem
Ved forvaltningsrevision har BDO et par anbefalinger på det specialiserede område som
bør følges tæt. BDO anbefaler at kommunalbestyrelsen fastsætter overordnede politiske
mål/strategier for anbringelsesområdet
BDO vurderer samlet set, kommunen i alt væsentlighed har et hensigtsmæssigt design
af ledelsestilsyn og hensigtsmæssige forretningsgange på området
Revision af kommunens interne IT-kontroller:
BDO har konstateret kontrolmangler i forretningsgangene, der relaterer sig til VPNadgange og tildelingen af priviligerede rettigheder.
Kontrolmanglerne er dog mindre væsentlige
Årsregnskabet
2 revisionsbemærkninger vedrørende regnskabsmaterialets kvalitet og en for
statusafstemninger som der ligger en handleplan for, som skal svares overfor
myndighederne
BDO konstatere der ikke er aflagt anlægsregnskaber for 2025
Revisionen har givet anledning til rettelser i balancen og dermed rettelser til regnskabet.
Der er vedhæftet et notat med rettelserne til balancen.
BDO anbefaler at der tilrettelægges en risikovurdering ved nye og løbende garantier
Revision af det sociale område:
På personsager ved bl.a. flytning, beboerindskud m.m. er der behov for forbedringer af
sagsadministrationen. BDO har haft dialog med administration og der vil blive taget
hånd om omkring dette.
Det anbefales at der redegøres for differencerne på KY/KSD
Administrationen tager anbefalingerne fra revisionen til efterretning.
BDO deltager og fremlægger revisionsberetningen på Økonomiudvalgets møde d. 22. juni
Revisionsberetningen indgår som led i regnskabsaflæggelsen vedrørende 2025.
Beslutning
KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 22-06-2026
Revisionsberetning 2025
1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt
3. Taget til efterretning
4. Taget til efterretning
5. Tiltrådt
Kilde: Hørsholm Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.