Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 13. august, Økonomiudvalget, Hørsholm

Budgettilpasning på beskæftigelsesområdet

Der ses stigende ledighed blandt forsikrede og stigende antal sygedagpengemodtagere. Af de konsoliderede marts-tal ses på de to målgrupper en fortsat, men uventet stigning i omegnen af 20-25 borgere.

Budget og økonomiErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. ERHVERVS-, BYMIDTE- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 1506-2026 4.1 Anbefales. 4.2 Anbefales. 4.3 Anbefales. ØKONOMIUDVALGET DEN 13-08-2026 Ændringsforslag fra E: Tages med til budgetforhandlingerne. Ikke tiltrådt. 1-3 tiltrådt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Der ses stigende ledighed blandt forsikrede og stigende antal sygedagpengemodtagere. Af de
konsoliderede marts-tal ses på de to målgrupper en fortsat, men uventet stigning i omegnen af
20-25 borgere. Det er i fortsættelse af stigninger i 2025 og kalder på en styrkelse af
myndighedsopgaven med samtale-/kontaktforløb med ca. to årsværk.
Samtidig ses færre borgere i arbejdspligt, som der er afsat et årsværk til. Dette årsværk kan
frigøres til en øget myndighedsindsats for de omhandlede ledige og sygemeldte borgere (inden
for servicerammen). Netto vurderer administrationen, at der er behov for at styrke
myndighedsopgaven med samlet et årsværk.

Forslag
Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Bymidte og Beskæftigelsesudvalget over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler, at
1) at der frigøres og omdisponeres årligt 0,65 mio. kr. (i 2026 kun 0,27 mio. kr.) fra indsats
uden for servicerammen på Erhvervs-, Bymidte og Beskæftigelsesudvalgets område til
beskæftigelsesområdets myndighedsopgave inden for servicerammen på Økonomiudvalgets
område
2) at der årligt afsættes yderligere 0,65 mio. kr. (i 2026 kun 0,27 mio. kr.) til styrkelse af
beskæftigelsesområdets myndighedsopgave inden for servicerammen på Økonomiudvalgets
område
3) at budgettet vedr. forsørgelsesydelser på Erhvervs-, Bymidte og Beskæftigelsesudvalgets
område som følge af den styrkede myndighedsindsats, jf. pkt. 1 og 2, reduceres med 0,25 mio.
kr. i 2026 og med 2 mio. kr. i 2027 og derefter

Sagsfremstilling

Der er stigende ledighed og stigende antal sygedagpengemodtagere. Samtidig ses færre
borgere i arbejdspligt, som der er afsat et årsværk til. Dette årsværk kan omdisponeres til en
øget myndighedsindsats for visse ledige og sygemeldte borgere (inden for servicerammen).
Beskæftigelsesområdet gennemgik i årene 2020-22 betydelige besparelser ved reduktion af
serviceniveau og en tilpasning af bemandingen til et forventet lavere ledighedsniveau. Siden
jan. 2023 er ledigheden blandt ”jobparate” (primært forsikrede) ledige steget med ca. 55
fuldtidsborgere uden forøgelse af bemandingen, svarende til øget produktivitet med ca. 20 pct.
Se ”tuborg” til venstre i fig. 1. Den stigende røde linje til højre er fortsat i februar og marts.
Medarbejderne har derfor mere travlt og må reducere service og kvalitet i samtaler, individuelt
tilpasset rådgivning, karrierevejledning, nudging og opmærksomhed til enkelte borger. Det har

erfaringsmæssigt en negativ effekt på
forsørgelsesudgifterne.
På kommunens anden store målgruppe, som
er sygedagpengemodtagere, ses også et øget
opgavepres. Godt nok har der set over årene
ikke været tale om en stigning, men i
månederne omkring det seneste årsskifte ses
en stigning, der ikke (som den ellers plejer) er
aftaget i løbet af foråret.
På begge områder falder udviklingen sammen med, at de statslige krav til kontakten med
borgerne reduceres, hvilket også er tilfældet mht. indsatstilbud, og derfor er budget og
bemanding på de to målgrupper beskåret med 2½ årsværk. (Og dette vil i nogen grad
komplicere implementeringen af en investering.)
Administrationen vurderer, at der på baggrund af stigningen i antallet af borgere er anledning til
at styrke myndighedsområdets forudsætninger for at foretage den individuelt tilpassede
rådgivning, opfølgning, karrierevejledning, nudging og opmærksomhed, som dokumenteret
medvirker til at få den enkelte borger hurtigere videre. Det gælder det jobparate område (de
forsikrede ledige), og det gælder også sygedagpengeområdet, hvor sygemeldte borgere i
fortsat beskæftigelse fra d. 1. juli efter loven ikke længere skal modtage opfølgning fra
kommunen, hvilket kommunerne i øvrigt generelt anser for en økonomisk risikabel disposition.
Administrationen vurderer, at med en styrkelse på et årsværk vedr. jobparate ledige og et
årsværk vedr. sygedagpengemodtagere vil intensiteten i kontakten til borgere med udsigt til
lang varighed i systemet kunne styrkes, så effekten på forsørgelsesydelserne vil overstige den
øgede myndighedsudgift.
Ud af investeringen på i alt to årsværk foreslås et helt årsværk (inden for servicerammen)
finansieret af allerede bevilgede midler vedr. borgere i arbejdspligt (uden for servicerammen).
Det andet årsværk foreslås finansieret ved ny bevilling (investering inden for servicerammen).
Der forventes en gevinst på forsørgelsesydelser på op til 2 mio. kr. fra 2027 og i underkanten
af en kvartårlig effekt i 2026 i omegnen af 0,2-0,4 mio. kr. Helårseffekten svarer til en reduktion
i forsørgelsen med ca. 18-20 helårsborgere.

Økonomi/personale
Der foreslås i 2026 netto tilført 0,27 mio. kr. og i efterfølgende år 0,65 mio. kr. inden for
servicerammen på Økonomiudvalgets område.
Der foreslås omdisponeret et tilsvarende beløb fra indsats til myndighed, dvs. fra Erhvervs-,
Bymidte- og Beskæftigelsesudvalgets budget til Økonomiudvalgets budget på servicerammen.
Der foreslås budgetteret med en varig effekt på forsørgelsesudgifterne på 2 mio. kr. og en

effekt i 2026 på 0,25 mio. kr.

Beslutning

ERHVERVS-, BYMIDTE- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 1506-2026
4.1 Anbefales.
4.2 Anbefales.
4.3 Anbefales.

ØKONOMIUDVALGET DEN 13-08-2026
Ændringsforslag fra E:
Tages med til budgetforhandlingerne.
For: 1 (E)
Imod: 5 (B, C, I, V)
Ikke tiltrådt.
For: 5 (B, C, I, I, V)
Imod: 0
Undlod: 1 (E)
1-3 tiltrådt.
Ann deltog ikke under punktet.

Kilde: Hørsholm Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.