Besluttet 13. august, Økonomiudvalget, Hørsholm
Takster for miljøtilsyn 2026
I henhold til Miljøbeskyttelseslovens skal administrationen på vegne af kommunalbestyrelsen føre miljøtilsyn med virksomheder. Virksomhederne bliver faktureret for denne tid. Som noget nyt er kommunerne i 2026 blevet pålagt at udarbejde et lokalt gebyr for miljøtilsyn.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
I henhold til Miljøbeskyttelseslovens skal administrationen på vegne af kommunalbestyrelsen
føre miljøtilsyn med virksomheder. Virksomhederne bliver faktureret for denne tid. Som noget
nyt er kommunerne i 2026 blevet pålagt at udarbejde et lokalt gebyr for miljøtilsyn.
Miljøtilsynsgebyret udregnes med udgangspunkt i brugerbetalingsbekendtgørelsen
(Bekendtgørelse 2025-11-28 nr. 1466 om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter
lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.) Der skal med
denne sag træffes beslutning om taksten for miljøtilsyn i 2026.
Forslag
Administrationen indstiller til Klima – og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen at godkende:
1) At taksten for miljøtilsyn i 2026 fastsættes til 824 kr. pr. time.
Sagsfremstilling
Miljøtilsynet
Tilsynet er en del af det offentlige arbejde med at forebygge miljøskader og beskytte natur,
klima og borgernes sundhed. Kommunen fører tilsyn for at sikre, at virksomheder og landbrug
overholder gældende miljøregler og driver deres aktiviteter på en miljømæssigt forsvarlig
måde. Tilsynet gennemføres med hjemmel i den samlede miljølovgivning, herunder især
miljøbeskyttelsesloven, men også husdyrbrugloven, jordforureningsloven og miljøskadeloven
samt bekendtgørelser fastsat i medfør af disse, herunder affaldsreglerne, og bidrager samtidig
til dialog og vejledning om mulige miljøforbedringer.
Taksten for miljøtilsynet
Kommunen skal fra 2026 selv fastsætte taksten for miljøtilsyn. Taksten skal dække
kommunens faktiske omkostninger til udførelse af lovpligtige tilsyn.
Taksten er beregnet på baggrund af:
- Direkte lønudgifter til medarbejdere
- Andel af indirekte omkostninger (administration, husleje, fællesfunktioner mv.)
- Udgifter til kørsel og materiel
- Estimeret effektive tilsynstimer pr. årsværk
På baggrund af de samlede direkte og indirekte udgifter samt aktive arbejdstimer er timeprisen
beregnet til 824 kr. pr. time i 2026.
Taksten er fastsat omkostningsægte og afspejler det forventede ressourceforbrug til miljøtilsyn.
Beregningerne kan ses i bilag 1.
Økonomi/personale
Taksten fastsættes med henblik på fuld omkostningsdækning og har derfor ikke
bevillingsmæssige konsekvenser.
Opkrævningen for miljøtilsyn opkræves i november for de foregående års miljøtilsyn. Derfor er
der ikke udsendt opkrævninger for miljøtilsyn for 2025 endnu.
Der blev for 2024 opkrævet et samlet beløb på 32.974,50 kr.
Behandling i Klima- og Miljøudvalget 16. juni 2026
Tiltrådt.
Beslutning
Tiltrådt.
Kilde: Hørsholm Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.