Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 13. august, Økonomiudvalget, Hørsholm

Lokal brændeovnsforskrift – valg af model på baggrund af offentlig høring

På baggrund af et ønske om at reducere partikelforureningen i kommunen besluttede Kommunalbestyrelsen på sit møde den 26. januar 2026 at sende et forslag om indførelse af en lokal brændeovnsforskrift i offentlig høring. I høringsperioden er der kommet 80 høringssvar.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. KLIMA- OG MILJØUDVALGET DEN 16-06-2026 Ikke tiltrådt. Udvalget anbefaler i stedet model 4 og foreslår samtidig, at midlerne benyttes til konkrete biodiversitetsprojekter. KMU anbefaler desuden, at indsatsen mod forurening fra brændeovne skal ske gennem oplysning om korrekt afbrænding. ØKONOMIUDVALGET DEN 13-08-2026 Ikke tiltrådt Ændringsforslag: Økonomiudvalget tiltræder beslutningen fra Klima- og Miljøudvalget om at følge model 4. Tiltrådt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

På baggrund af et ønske om at reducere partikelforureningen i kommunen besluttede
Kommunalbestyrelsen på sit møde den 26. januar 2026 at sende et forslag om indførelse af en
lokal brændeovnsforskrift i offentlig høring. I høringsperioden er der kommet 80 høringssvar.
På baggrund af høringssvarene skal der tages stilling til fire alternative løsningsmodeller.

Forslag
Administrationen indstiller til Klima- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen
1) at vælge Model 2, som er én af fire mulige løsningsmodeller (som beskrives nærmere
nedenfor samt bilag 3). Model 2 indebærer, at kommunen afventer national lovhjemmel
til dispensationsordninger, før forskriften sættes i kraft. Det betyder, at implementeringen
udskydes, indtil der foreligger klar og entydig statslig regulering, som giver kommunerne
et lovligt grundlag for at administrere dispensationer.
Ved valg af Model 2 fastholdes den nuværende situation, indtil den nationale lovgivning
er opdateret. Når dette sker, vil Klima- og Miljøudvalget få forelagt et nyt udkast til
forskrift, der afspejler de nationale regler.

Sagsfremstilling

Høringssvar
Administrationen har modtaget 80 høringssvar i høringsperioden, som kan ses i bilag 2 og er
sammenfattet i bilag 3.
Høringssvarene peger sammenfattende på en række udfordringer ved det udkast til forordning,
som har været i høring:
Udkastet bygger på den gældende lovgivning, som tager udgangspunkt i en fast skæringsdato
for installationstidspunkt. Det kan medføre, at teknisk sammenlignelige brændeovne behandles
forskelligt.
Den gældende lovgivning giver ikke hjemmel til dispensation, hvilket begrænser mulighederne
for at tage højde for konkrete forhold såsom emission, økonomi og anvendelse som backupvarmekilde.
Der er varslet ændringer på nationalt niveau, hvilket bidrager til usikkerhed om det fremtidige
regelgrundlag, herunder om en lokal brændeovnsforordning i nær fremtid vil skulle ændres.
På nuværende tidspunkt er der usikkerhed om den konkrete miljøeffekt af forskriften. Der
foreligger således ikke en lokal vurdering af effekten.

Mange borgere har ikke kendskab til alder eller installationsår for deres brændeovn. Dette
medfører en betydelig usikkerhed om, hvorvidt den enkelte bolig vil være omfattet af forskriften,
og må forventeligt afføde et stort antal henvendelser til administrationen og skorstensfejere
med henblik på afklaring.
Blandt de 3 positive høringssvar, fremhæves bekymringer for sundhedsskade fra gamle og
dårlige brændeovne, samt konkrete røggener i borgeres lokalområder.
Lovgrundlag
Lovgrundlaget for en eventuel lokal forskrift findes i miljøbeskyttelsesloven samt
bekendtgørelse nr. 640 af 24/05/2023 om kommunale forskrifter om udskiftning eller
nedlæggelse af ældre brændeovne og pejseindsatse. Bekendtgørelsen giver kommunerne
mulighed for at fastsætte lokale regler i områder med kollektiv varmeforsyning. Den nuværende
lovgivning indeholder ikke en generel hjemmel til dispensationsordninger, hvilket har væsentlig
betydning for valg af reguleringsmodel.
Valget af løsningsmodel indebærer en afvejning mellem miljøhensyn, borgerøkonomi og
administrativ gennemførlighed. En lokal forskrift kan bidrage til forbedret luftkvalitet, men vil
samtidig have konsekvenser for borgere i form af økonomiske udgifter til udskiftning og
ændrede opvarmningsmuligheder. Friststrukturen i forskriften indebærer endvidere, at både
økonomiske og administrative konsekvenser i høj grad vil være koncentreret i perioden efter
ikrafttrædelsen.
Erfaringer fra andre kommuner viser forskellige tilgange. Aarhus Kommune arbejder med en
dokumentationsbaseret praksis via skorstensfejer, mens Københavns Kommune har sat
arbejdet i bero og afventer national regulering. Dette illustrerer, at der ikke er en entydig tilgang
til området på tværs af kommuner.
På baggrund af erfaringer fra andre kommuner og høringssvarene skal der tages stilling til fire
alternative løsningsmodeller, med forskellige administrative konsekvenser:
Model 1 – Fastholdelse af forskrift med nuværende formuleringer.
Ved model 1 vil administrationen opleve en væsentlig stigning i aktivitetsniveauet
sammenlignet med den nuværende situation. Opgaven vil have karakter af en tidsafgrænset
implementeringsindsats med øget behov for vejledning og dialog frem mod udløbet af fristen,
som indebærer at brændeovne der omfattes af forskriften skal udskiftes seneste 12 måneder
efter forskriftens offentliggørelse. Der må samtidig forventes klager fra borgere, som oplever
forskriften som uforholdsmæssig eller vanskeligt forståelig, hvilket vil øge den administrative
belastning i perioden. Efter fristens udløb forventes aktivitetsniveauet at falde.
Model 2 – Afvent national lovhjemmel til dispensationsordninger før implementering.
Ved model 2 vil den administrative belastning på kort sigt ligge tæt på det nuværende niveau.
Ved en eventuel senere indførelse af en forskrift med dispensationsmulighed må der dog
forventes en øget kompleksitet i opgaven, idet administrationen i højere grad vil skulle
håndtere ansøgninger og individuelle vurderinger. Omfanget heraf er forbundet med betydelig

usikkerhed, da den nationale regulering endnu ikke er fastlagt.
Vælges denne model vil administrationen præsentere et nyt udkast der afspejler den nye
nationale lovgivning.
Model 3 - Aktiv dispensationspraksis uden eksisterende lovhjemmel.
Ved model 3 vil administrationen opleve en tilsvarende implementeringsperiode som i model 1,
idet modellen fortsat er baseret på forskriftens faste frist. Samtidig indebærer modellen et
væsentligt større behov for individuel sagsbehandling i form af dokumentation eller
dispensation, herunder vurdering af anlæg, gennemgang af dokumentation og dialog med
borgere, der ikke kan fastslå deres ovns alder eller status. Dette øger den administrative
kompleksitet væsentligt og medfører en større samlet byrde end i model 1, både i
implementeringsperioden og efterfølgende som led i løbende sagsbehandling. Det bemærkes,
at der ikke er nogen lovhjemmel til denne model, men at den praktiseres i bl.a. Aarhus
Kommune.
En dispensationsordning anslås med stor usikkerhed at kræve ca. 80 arbejdstimer om året, i
minimum 3 år, svarende til ca. 60.000 kr. i interne lønomkostninger.
Model 4 – Ingen forskrift
Ved model 4 fastholdes status quo.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler model 2, dvs. at man afventer national lovhjemmel til
dispensationsordninger.
Anbefalingen skal navnlig ses i lyset af den betydelige usikkerhed, der på nuværende tidspunkt
knytter sig til den fremtidige nationale regulering. Den forventede opdatering af
bekendtgørelsen kan få væsentlig betydning for rammerne for lokale forskrifter, herunder
mulighederne for dispensation. En vedtagelse af en lokal forskrift på det nuværende grundlag
indebærer derfor en risiko for, at forskriften efterfølgende skal ændres, hvilket kan medføre
ekstra administrativt arbejde og udfordringer i forhold til allerede trufne afgørelser.
Derudover vurderes det problematisk at pålægge borgere krav om udskiftning af brændeovne,
som på et senere tidspunkt potentielt vil kunne opnå lovlig status som følge af ændret
lovgivning. Dette kan svække tilliden til reguleringen og give anledning til både klager og
oplevet urimelighed.
Høringssvarene peger samtidig på væsentlige udfordringer i forhold til forskelsbehandling,
både i relation til skæringsdatoen og i forhold til forskelle mellem kommuner.

Økonomi/personale
Ved valg af model 3 skal der gives en tillægsbevilling på 60.000 kr. om året i minimum 3 år.

Kommunikation
Ved valg af Model 2 vil kommunen informere offentligheden via kommunens hjemmeside om,
at arbejdet med lokalforskriften er sat i bero, indtil den nationale lovgivning er opdateret. Det vil

samtidig blive kommunikeret, at brændeovne i Hørsholm fortsat reguleres efter de gældende
nationale regler, og at der derfor ikke sker ændringer for borgerne i denne periode.

Beslutning

KLIMA- OG MILJØUDVALGET DEN 16-06-2026
Ikke tiltrådt.
Udvalget anbefaler i stedet model 4 og foreslår samtidig, at midlerne benyttes til konkrete
biodiversitetsprojekter. KMU anbefaler desuden, at indsatsen mod forurening fra
brændeovne skal ske gennem oplysning om korrekt afbrænding.

ØKONOMIUDVALGET DEN 13-08-2026
For: 1 (B)
Imod: 6 (A, C, E, I V)
Ikke tiltrådt
Ændringsforslag:
Økonomiudvalget tiltræder beslutningen fra Klima- og Miljøudvalget om at følge model 4.
For: 6 (A, C, E, I, V)
Imod: 1 (B)
Tiltrådt.

Kilde: Hørsholm Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 18. Læs den originale sag hos kommunen.