Besluttet 18. august, Klima- og Miljøudvalget, Hørsholm
Høns i nyttehaver
Administrationen har fået henvendelser om, hvorvidt man må holde høns i nyttehaver. Udvalget skal orienteres om administrationens vurdering. Forslag Administrationen indstiller, at Klima- og Miljøudvalget: 1) Tager sagen til efterretning
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Administrationen har fået henvendelser om, hvorvidt man må holde høns i nyttehaver.
Udvalget skal orienteres om administrationens vurdering.
Forslag
Administrationen indstiller, at Klima- og Miljøudvalget:
1) Tager sagen til efterretning
Sagsfremstilling
Administrationen har fået spørgsmål fra borgere om, hvorvidt man må holde høns i nyttehaver.
Administrationen har gennemgået lejekontrakten for nyttehaver og vurderer, at det ikke er
tilladt at holde høns og haner i nyttehaver.
Formålet med nyttehaverne er at give kommunens borgere mulighed for at have en slags
køkkenhave på det pågældende areal til dyrkelse af afgrøder til eget brug. Hønsehold ligger
ikke inden for formålet om dyrkelse af afgrøder.
Jf. lejekontrakten er det tilladt at opsætte 1 mindre skur, på max. 4 m2 til haveredskaber mm.
Skuret må alene anvendes til haveredskaber eller lignende. Opsættelse af eventuelt skur eller
lignende til høns er således ikke tilladt efter bestemmelsen.
Det er således sammenfattende ikke foreneligt med kontraktens vilkår at have hønsehold i
nyttehaverne.
Administrationen vil skrive til lejerne af nyttehaverne ved Lågegyde og Mortenstrupvej og
præcisere, at det ikke er tilladt at holde høns og haner og fastsætte en passende frist for
afvikling af hønsehold.
Beslutning
Tiltrådt.
Kilde: Hørsholm Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.