Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 19. august, Sports-, Fritids - og Kulturudvalget, Hørsholm

HUI fodbold ansøger idrætspuljen til kunstgræs og sikkerhedszone omkring stadionbanen

HUI fodbold rykkede i 2025 i 3. division. I den forbindelse er der flere krav fra spillerforeningen, der skal opfyldes for, at HUI fodbold kan få lov til at afvikle kampe i Idrætsparken i Hørsholm. Eksempelvis mangler der fortsat en sikkerhedszone omkring stadionbanen (opvisningsbanen).

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Sports-, Fritids - og Kulturudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. SPORTS-, FRITIDS - OG KULTURUDVALGET DEN 19-08-2026.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

HUI fodbold rykkede i 2025 i 3. division. I den forbindelse er der flere krav fra spillerforeningen,
der skal opfyldes for, at HUI fodbold kan få lov til at afvikle kampe i Idrætsparken i Hørsholm.
Eksempelvis mangler der fortsat en sikkerhedszone omkring stadionbanen (opvisningsbanen).
HUI fodbold ansøger derfor Idrætspuljen til at forbedre banen, så foreningen fortsat kan afvikle
kampe.

Forslag
Administrationen indstiller, at Sports-, Fritids-, og Kulturudvalget bevilger 100.000 kr. fra
Idrætspuljen til etablering af kunstgræs med sand infill på begge sider af stadionbanen.

Sagsfremstilling

Foreningen skriver i ansøgningen:
Baggrunden for ansøgningen er, at HUI igen skal spille i 3. division, hvor der fortsat er krav til
både banens størrelse og sikkerhedszonerne omkring banen. Stadionbanen er i dag optegnet
til ca. 65 meter i bredden, men for at leve fuldt op til kravene skal banen kunne udvides til 68
meter.
Udfordringen er, at der på begge sider af banen ikke er tilstrækkelig sikkerhedszone.
Områderne består i dag blandt andet af stenkant og slagger, hvilket betyder, at banen ikke kan
udnyttes i den nødvendige bredde på en sikker og forsvarlig måde. Se den samlede ansøgning
i bilagsmaterialet.
HUI kan ikke fremadrettet forvente fortsat dispensation til at afvikle kampe på opvisningsbanen
uden etablering af den nødvendige ekstra sikkerhedszone. Samtidig giver spillerforeningen
alene mulighed for at benytte kunstgræsbanen i tilfælde, hvor lys- og vejrforhold ikke gør det
muligt at anvende stadionbanen, da der mangler tilskuerpladser på kunstgræsbanen.
På den baggrund er der behov for at opgradere stadionbanen, så den fuldt ud lever op til
spillerforeningens krav og således sikre stabile og fremtidssikrede rammer for afvikling af 3.
divisionskampe.
På møde i Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget i august 2025 blev der bevilliget 1,07 mio kr.
til at forbedre banerne. Nærværende ansøgning rækker ud over det beløb og indhold, der blev
søgt til i 2025.
Sagen har været i høring i Idrætsrådet som svarer: ”IR anbefaler, at Idrætspuljen finansierer de
ekstra foranstaltninger så der kan afvikles 3.div. kampe på stadion.”

Økonomi/personale

Idrætspuljen 2026 restbeløb 1.004.578 kr.

Sagens tidligere behandling
25/6470 SSKU 20. august 2026

Beslutning

SPORTS-, FRITIDS - OG KULTURUDVALGET DEN 19-08-2026
For stemte: C, T, R, V og I med 6.
Imod stemte: C med 1.

Kilde: Hørsholm Kommune, Sports-, Fritids - og Kulturudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.