Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 20. august, Byudviklingsudvalget, Hørsholm

Indkredsning af format og temaer, der sættes særlig fokus på i Kommuneplan 2029

Kommunalbestyrelsen har d. 22. juni 2026 igangsat en revision af Hørsholmstrategien, som er kommunens samlede plan- og udviklingsstrategi. Hørsholmstrategien fra 2023 er vedlagt som bilag 1.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Byudviklingsudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Torsdag 20. august 2026
Status
Besluttet. BYUDVIKLINGSUDVALGET DEN 20-08-2026 Udsat.
Næste skridt
Administrationen vil på baggrund af drøftelserne af temaerne udarbejde et udkast til den planstrategiske del af Hørsholmstrategien.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har d. 22. juni 2026 igangsat en revision af Hørsholmstrategien, som er
kommunens samlede plan- og udviklingsstrategi. Hørsholmstrategien fra 2023 er vedlagt som
bilag 1. Revisionen er primært centreret om den del af Hørsholmstrategien, der handler om den
fysiske udvikling af kommunen (den planstrategiske del af Hørsholmstrategien). Med dette
dagsordenpunkt skal formatet og administrationens forslag til temaer drøftes. Administrationen
vil på mødet gennemgå forslagene til temaer.

Forslag
Administrationen indstiller til Byudviklingsudvalget:
1) At drøfte forslag til format og temaer for den planstrategiske del af Hørsholmstrategien.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet en foreløbig oversigt over aktuelle emner, som vil være
relevante at tage op i den planstrategiske del af Hørsholmstrategien. Oversigten er bl.a.
udarbejdet på baggrund af en opsamling på Kommuneplan 2025. Se oversigten over temaer,
baggrundinfo og forslag til de respektive input til Kommuneplan 2029 i bilag 2.
Følgende temaer på listen med politisk karakter foreslås drøftet på udvalgsmødet:
Arealanvendelse
Boligsammensætning
Bevaringsværdige bygninger
Kulturmiljøer
Bæredygtighed, bynatur og klima
Grønt Danmarkskort og Bevaringsværdige landskaber og Større sammenhængende
landskaber

For temaet bevaringsværdige bygninger er der igangsat en selvstændig proces, som løber
parallelt med Hørsholmstrategien på baggrund af beslutning i Byudviklingsudvalget d. 13.
november 2025. På mødet blev der truffet beslutning om det videre arbejde med udpegning af
bevaringsværdige bygninger i Kommuneplanen, herunder at SAVE-registrerede ejendomme
opført før 1960 med en SAVE-værdi på 4 skal gennemgås, samt at udvalgte ejendomme opført
efter 1960 skal SAVE-registreres. Herefter skal det politisk besluttes, om og hvilke ejendomme,
der skal optages på listen over bevaringsværdige bygninger i Kommuneplanen.

Videre proces

Administrationen vil på baggrund af drøftelserne af temaerne udarbejde et udkast til den
planstrategiske del af Hørsholmstrategien. Udkastet vil primært centrere sig om følgende afsnit
i planstrategien:
Målsætning og herunder Forudsætninger og tendenser
Input til Kommuneplan
Planlægning siden sidst
Fælles om en bæredygtig fremtid

Herudover vil der være en opdatering af følgende indsatsområder:
Vi ønsker en bæredygtig byudvikling
Vi passer på vores ressourcer og klimaet
Vi gør det let at komme rundt
Vi styrker handels- og bylivet
Vi inviterer naturen ind

Alle ændringer fra Hørsholmstrategien 2023 til det nye udkast til Hørsholmstrategien vil blive
markeret, så ændringerne er lette at se. Udkastet vil blive behandlet på Byudviklingsudvalgets
møde i oktober 2026.
Baggrund for den 4-årige planproces
Ifølge Planloven skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år gennemføre en større eller mindre
revision af først kommunens planstrategi og dernæst kommuneplanen.
Planstrategien igangsætter arbejdet med kommuneplanen og sætter rammen for enten en fuld
eller delvis revision af kommuneplanen. I strategien skal bl.a. fremgå hvilke ændringer,
Kommunalbestyrelsen har til hensigt at foretage i den efterfølgende kommuneplan.
Planstrategien har i de sidste to kommunalbestyrelsesperioder været udarbejdet som en
samlet plan- og udviklingsstrategi - Hørsholmstrategien i 2019 og i 2023.

Sagens tidligere behandling
KB 22.06.26 – Beslutning om igangsætning ag revision ag Hørsholmstrategien (BYU-ØU-KB)

Beslutning

BYUDVIKLINGSUDVALGET DEN 20-08-2026
Udsat.

Kilde: Hørsholm Kommune, Byudviklingsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.