Besluttet 31. august, Kommunalbestyrelsen, Hørsholm
Frigivelse af anlægsmidler til klimatilpasning
I forlængelse af Klimatilpasningsplanen fra 2023 blev der afsat anlægsmidler til klimatilpasning i kommunen. Med denne sag søges anlægsmidlerne afsat i 2026 frigivet til konkrete projekter, som regnvandshåndtering, erosionssikring, kortlægning af vandløb og terrænnært grundvand.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. Tiltrådt med Økonomiudvalgets beslutning om, at anvendelse af opsparede midler skal forelægges Økonomiudvalget til godkendelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
I forlængelse af Klimatilpasningsplanen fra 2023 blev der afsat anlægsmidler til klimatilpasning i
kommunen. Med denne sag søges anlægsmidlerne afsat i 2026 frigivet til konkrete projekter, som
regnvandshåndtering, erosionssikring, kortlægning af vandløb og terrænnært grundvand.
Forslag
Administrationen indstiller til Klima- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen at godkende:
1) At det afsatte rådighedsbeløb til Klimatilpasning på 1 mio. kr. frigives til:
A) At sikre bebyggelserne Boelsvang og Hammersvang mod oversvømmelser fra Ådalsvej. 125.000 kr.
B) At kortlægge områder i kommunen med risiko for terrænnært grundvand ifm. med ny lovgivning på
området. 200.000 kr.
C) At kortlægge den nøjagtig placering af vandløbet ved Ådalsparkvej/Kystbanevej. 75.000 kr.
D) At forsøge at reparere/genoprette glaciset ved Mikkelborg. 150.000 kr.
E) At 25.000 kr. frigives til arbejdet med Grønt Trepart, nærmere bestemt til fælleskommunale
sekretariatsopgaver som varetages af Fredensborg Kommune
F) At det resterende beløb bliver startskuddet til en akkumulerende pulje af overskydende
klimatilpasnings-anlægsmidler, der kan bruges til at øge kapaciteten i Novafos’ fremtidige
regnvandshåndteringsprojekter.
Sagsfremstilling
I forbindelse med klimatilpasningsplanen blev der afsat midler til klimatilpasning i Hørsholm Kommune.
Midlerne fra 2024 og 2025 er anvendt til at øge kapaciteten på Novafos forsinkelsesbassin på
Hasselvej, til at udarbejde en beredskabsplan for ekstremt vejr (høj vandstand i Øresund og skybrud)
og til indkøb af materiel, herunder afspærring, sandsække, pumper, slamsuger, generatorer.
Anlægsmidler afsat i 2026 søges frigivet til følgende tiltag:
a) Ådalsvej - Boelsvang – Hammervej – Punkt 1 i klimahandlingsplanen.
På Ådalsvej - ud for Boelsvang og Hammersvang, findes et naturligt lavt punkt, der ved skybrud fyldes
med vand og svømmer over til boligerne på Boelsvang og Hammersvang. Der er lavet en mindre kant
for at forhindre dette, men den vurderes til at være for lav og for kort. Administrationen foreslår at hæve
og forlænge kanten mod bebyggelsen, for at mindske risiko for oversvømmelse af Boelsvang og
Hammersvang fra vejvandet på Ådalsvej. 125.000 kr.
b) Undersøgelse af terrænnært grundvand
Terrænnært grundvand er i Hørsholm Kommunes Klimatilpasningsplan fremhævet som en væsentlig
fremtidig klimarisiko. Frem til d. 1. juli 2025 var det den enkelte grundejer, der selv skulle forebygge og
finansiere løsninger mod terrænnært grundvand. Ny lovgivning giver nu Novafos mulighed for – i visse
tilfælde - at håndtere/sænke terrænnært grundvand på privat grund for at sikre det fælles kloaksystem
mod oversvømmelser og skader.
Dette kræver dog, at kommunen senest d. 1. juli 2027 udpeger hvilke områder, der i første omgang
skal undersøges for terrænnært grundvand. Disse udpegninger skal som minimum bero på de
offentlige tilgængelige kortlægninger, som udelukkende beror på teoretiske modeller og derfor kan
være mangelfulde. En mere grundig forundersøgelse vil kvalificere datagrundlaget og øge chancerne
for, at de rette områder bliver udpeget til undersøgelse. 200.000 kr.
Læs mere om terrænnært grundvand her: “Orientering om ny lov om terrænnært grundvand” Klima –
og Miljøudvalgsmødet d. 21. april 2026.
https://dagsordener.horsholm.dk/vis?id=4ddafeb5-2fb3-4897-993c-98a040d1e1c3&punktid=dc43b034819a-415b-ad27-d5c99347eb5e
c) Undersøge vandløb Ådalsvej - Punkt 3 i Klimahandlingsplanen
Området omkring Ådalsparken er i risiko for oversvømmelse ved skybrud og større regnhændelser og
på længere sigt, opstigende grundvand, da området ligger lavt. Der er erfaring med oversvømmelser,
særligt i svinget ved Ådalsparkvej og Kystbanevej, samt i kælderen under sportshallen på Ådalsparkvej
Der ligger et rørlagt vandløb i området, administrationen ved dog meget lidt om dette, og der er behov
for at kortlægge den nøjagtige placering og dimension. Dette bør gøres inden Ådalsparkvej 2 udvikles
eller renoveres. 75.000 kr.
d) Genopretning af glaciset ved Mikkelborg
Glaciset (den skrånende stenvold mellem strandvejen og kysten), der holder på Rungsted Strandvej ud
for Mikkelborg Park (ca. 75m), er delvist eroderet og kræver en reparation inden for kort tid, for at
forhindre at strandvejen og cykelstien falder sammen. Glaciset er ældre og med tiden udvaskes
materielaet mellem de store sten, som glaciset er opbygget af. Denne proces er formentlig accelereret
ifm. med de højvandshændelser og storme strækningen har været udsat for de sidste 5-10 år.
Administration foreslår at fylde tomrummene mellem de større sten ud med beton for at forlænge
glacisets levetid. 150.000 kr.
e) Støtte til sekretariatsarbejde i Fredensborg Kommune ifm. Grøn trepart
På Klima – og Miljøudvalgets møde d. 19. maj, besluttede udvalget at afsætte 25.000 kr. I 2026 og i
2027, til Fredensborg Kommune, for deres arbejde som sekretariatsleder for den lokale Grønne
Trepart. Midlerne går til at drive de fælleskommunale opgaver i Grøn Trepart. Hørsholm Kommune
støttede arbejdet i 2025 med 25.000 kr. og Fredensborg Kommune har anmodet om samme beløb i
f) Pulje til at øge kapacitet på fremtidige Novafos projekter
Det anbefales at restbeløbet på 425.000 kr. bliver startskuddet til en akkumulerende pulje af
overskydende anlægsmidler, der kan bruges til at øge kapaciteten i Novafos’
regnvandshåndteringsprojekter – som ved Hasselvej-projektet - da Novafos kun dimensionerer deres
klimatilpasningsprojekter op til en 5 års-hændelse. Beløbet flyttes frem til næste regnskabsår, hvis der i
det pågældende år, ikke er relevante Novafos-projekter. Puljen øges dermed hvert år og flyttes med
videre til det nye regnskabsår. Midlerne vil ligeledes kunne anvendes til rekreative tiltag ifm. Novafos’
projekter.
Når kommunen øger kapaciteten på projekter, som Novafos allerede arbejder på, kan der laves større
løsninger til en lavere pris, end hvis kommunen selv skulle lave et helt nyt projekt senere. Det sparer
både tid og penge og giver færre gener for borgerne.
Samtidig bygger Novafos’ projekter kun til at kunne håndtere regn, der statistisk sker hvert 5. år. Men
med udsigt til mere ekstremt vejr, kan der være brug for løsninger, der kan klare større mængder vand.
Hvis kommunen betaler for ekstra kapacitet nu, mindsker det risikoen for oversvømmelser og skader i
fremtiden.
En opsparende pulje gør det også lettere at handle hurtigt, når der opstår et godt projekt, hvor ekstra
kapacitet giver mening. Hvis der ikke er et projekt det ene år, bliver pengene bare gemt til næste år. På
den måde går midlerne aldrig tabt, og kommunen kan bruge dem dér, hvor de gør størst nytte.
Administrationen vurderer, at det er ved disse kapacitetsforøgelser, at kommunen får mest ud af
klimatilpasningsmidlerne. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter ikke at godkende et eller flere af
ovenstående tiltag a - e, anbefales det, at det tilsvarende beløb bliver en del af puljen til
kapacitetsforøgelser.
Økonomi/personale
Bevillingsskema
Beløb hele kr.
Tillægsbevilling
Indeværende Overslagsår Overslagsår Overslagsår Overslagsår
år
Drift
Politikområde:
Anlæg
Politikområde:
I alt
Anlægsbevilling:
(igangsætningstilladelse)
Politikområde: 11
Klimatilpasningstiltag
Politikområde:
I alt
Sagens tidligere behandling
“Orientering om ny lov om terrænnært grundvand” Klima – og Miljøudvalgsmødet d. 21. april 2026.
https://dagsordener.horsholm.dk/vis?id=4ddafeb5-2fb3-4897-993c-98a040d1e1c3&punktid=dc43b034819a-415b-ad27-d5c99347eb5e
Behandling i Klima- og Miljøudvalget 16. juni 2026
Tiltrådt med en bemærkning om, at beslutninger om anvendelse af opsparede midler skal
forelægges for udvalget til godkendelse.
Behandling i Økonomiudvalget 13. august 2026
1 A-F tiltrådt.
Beslutning
Tiltrådt med Økonomiudvalgets beslutning om, at anvendelse af opsparede midler skal
forelægges Økonomiudvalget til godkendelse.
Kilde: Hørsholm Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.