Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 31. august, Kommunalbestyrelsen, Hørsholm

Opdatering af kommunalbestyrelsens forretningsorden

Efter kommunestyrelsesloven fastsætter kommunalbestyrelsen selv sin forretningsorden. Kommunalbestyrelsen har senest opdateret forretningsordenen i 2001.

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Hørsholm Kommune
Hvornår
Mandag 31. august 2026
Status
Besluttet. KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 31-08-2026 1. Tiltrådt 2. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Efter kommunestyrelsesloven fastsætter kommunalbestyrelsen selv sin forretningsorden.
Kommunalbestyrelsen har senest opdateret forretningsordenen i 2001.
Udkastet til ny forretningsordenen er fortrinsvis blevet opdateret sprogligt i henhold til seneste
udgave af Indenrigsministeriets Normalforretningsorden.

Forslag
Administrationen foreslår Kommunalbestyrelsen at
1) godkende udkastet til ny forretningsorden for Hørsholm Kommunalbestyrelse, og
2) sende sagen til 2. behandling i kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Indenrigsministeriet udsendte i 2023 en ny normalforretningsorden. Af Indenrigsministeriets
indledning til normalforretningsordenen fremgår bl.a.
”Efter § 2, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse vedtager kommunalbestyrelsen selv sin
forretningsorden. Indholdet af normalforretningsorden i bilag I er således vejledende.
Normalforretningsordenen afspejler imidlertid en række regler, som udgør lovgivning og derfor
ikke kan fraviges af den enkelte kommunalbestyrelse. Det er navnlig regler i lov om
kommunernes styrelse og almindelige retsgrundsætninger.
Det forhold, at kommunalbestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, betyder bl.a., at
kommunalbestyrelsen i sin forretningsorden kan udelade regler fra normalforretningsordenen,
der ikke er udtryk for gældende ret. Det gælder eksempelvis bestemmelsen i § 1, stk. 4, om, at
sager for lukkede døre så vidt muligt behandles sidst. Det betyder også, at
kommunalbestyrelsen i sin forretningsorden kan medtage andre regler om behandlingen af
sagerne og mødets afvikling end dem, der er angivet i normalforretningsordenen, når disse
ikke er i strid med gældende lovgivning. Det er f.eks. muligt og naturligt at optage eventuelle
bestemmelser om taletidsbegrænsninger eller om varigheden af kommunalbestyrelsens møder
i kommunalbestyrelsens forretningsorden, jf. herved § 8, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse.”
Hørsholm Kommunes forretningsorden er blevet sprogligt opdateret i henhold til den nye
Normalforretningsorden.

En ny forretningsorden skal vedtages på 2 ordinære kommunalbestyrelsesmøder, før den kan
træde i kraft.

Beslutning

KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 31-08-2026
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt.

Kilde: Hørsholm Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.