Besluttet 3. september, Økonomiudvalget, Hørsholm
Affaldstakster for 2027
Kommunalbestyrelsen skal hvert år inden den 1. oktober fastsætte affaldsgebyrer for de kommunale affaldsordninger for det kommende år. Med denne sag skal affaldstaksterne for 2027 godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Torsdag 3. september 2026
- Status
- Besluttet. ØKONOMIUDVALGET DEN 03-09-2026 1.-2. Tiltrådt. Sak 10: Prioritering af lokalplaner i 2. halvår 2026.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Kommunalbestyrelsen skal hvert år inden den 1. oktober fastsætte affaldsgebyrer for de
kommunale affaldsordninger for det kommende år. Med denne sag skal affaldstaksterne for
2027 godkendes. Ved fastsættelsen af taksterne er det forudsat, at det forventede overskud
ultimo 2026 tilbagebetales over en 4-årig periode fra 2027-2030.
Forslag
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende:
1) Affaldstaksterne for 2027 (jf. bilag 1) og
2) Producentgebyrerne (jf. bilag 2).
Sagsfremstilling
Overordnet om fastsættelse af affaldstaksterne
Affaldsgebyrer fastsættes ud fra de faktiske omkostninger ved affaldshåndteringen. Priserne
følger lovgivningen og bygger på, at brugeren af affaldsordningen betaler, og at priserne følger
”hvile i sig selv- princippet". Det betyder, at gebyrerne hverken må give overskud eller
underskud, men kun må dække de faktiske omkostninger til affaldsordningen. Eventuelle overeller underskud skal udlignes over tid.
Taksterne er fastsat på baggrund af oplysninger fra Norfors.
Lovgivningens påvirkning af taksterne
I efteråret 2025 trådte de nye regler om udvidet producentansvar for emballage
(bekendtgørelse nr. 1146 af 29. september 2025 om visse krav til emballager, udvidet
producentansvar for emballage samt øvrigt affald der indsamles med emballageaffald) i kraft.
De nye regler har stor betydning for affaldstaksterne for 2026 og vil ligeledes have stor
betydning for affaldstaksterne for 2027. Konkret betyder reglerne, at borgernes andel af
taksterne bliver lavere, da en stor del af regningen for indsamling og behandling af emballagen
i stedet skal betales af den kollektive producentansvarsorganisation, Vana.
Der er udarbejdet en revideret udgave af bekendtgørelsen, som har været i høring i foråret
2026, og det er forventningen, at en ny bekendtgørelse træder i kraft, inden kravet om
offentliggørelse af producentansvarsgebyrerne på kommunernes hjemmesider (senest 1.
oktober 2026). Administrationen har derfor regnet producentansvarsgebyrerne ud efter de
forventede kommende regler.
I den reviderede udgave af bekendtgørelsen er der lagt op til, at kommunerne får et loft for de
gebyrer, som kollektivordningerne (producenterne) maksimalt må blive opkrævet for den
konkrete emballagefraktion.
Efter den gældende bekendtgørelse har kommunerne kun måtte opkræve 62,5 % af de
beregnede productansvarsgebyrer for perioden 1. oktober 2025 til 1. juli 2026.
Ifølge ændringsforslaget skal kommunerne opkræve et tillægsgebyr på 20 % (tillagt
markedsrente) af de gebyrer, som kommunalbestyrelsen opkrævede hhv. den 1. oktober 2025,
1. januar 2026 og 1. april 2026. Tillægsgebyret opkræves over fire år fra 2026 og frem.
Producentgebyret for emballageaffald for 2027 fremgår af bilag 2.
Hvis forudsætningerne for fastsættelsen af taksterne ændres, vil virkningen heraf blive
indregnet i taksterne for 2028.
Taksterne for 2027
KMU anbefalede på sit møde den 21. april 2026, at overskuddet på 8,9 mio. kr. på
renovationsområdet i 2025 skulle indregnes direkte i 2027-taksterne. På grund af stor
usikkerhed omkring udgifter til bl.a. Norfors og et forventet underskud i 2026 grundet fejl i
taksterne (jf. nærmere nedenfor) anbefaler administrationen en tilbagebetaling af overskuddet
over en 4-årig periode fra 2027-2030. I taksterne for 2027 er indregnet en samlet
tilbagebetaling på ca. 1,6 mio. kr., som finansieres af de opsparede midler i kommunekassen.
Nedenfor ses eksempler på takster for enfamilieboliger og fællesløsninger. Taksterne er
udregnet ud fra princippet om tilbagebetaling over en 4 -årig periode.
Eksempel på sammensætningen af taksterne for enfamilieboliger med egne beholdere i 2026
Individuel løsning/enfamiliebolig
2026 takst
2027 takst
Husstandsgebyr
2-kammer beholder for rest/mad - 14 dages tømning
(med ugetømning om sommeren)
I alt per husstand
Eksempel på sammensætningen af taksterne for boliger med fællesløsninger i 2026 vs. 2027:
Fællesløsning (fælles standplads ved etageboliger
m.m.) - eksempel beregnet vedr. 36 husstande
2026 takst
2027 takst
Husstandsgebyr
2 x 770 l. beholder restaffald med ugetømning
1 x 400 l. beholder til restaffald med ugetømning
1 x 400 l. beholder til madaffald med ugetømning
Samlet udgift for 36 enheder
I alt per husstand
Nærmere om fastsættelsen af affaldstaksterne:
Kommunens opgaver i forbindelse med borgernes og virksomhedernes affald finansieres af
gebyrer, som opkræves af affaldskunderne. Gebyrerne er sammensat af en række elementer
(takster), som præsenteres i det følgende med angivelse af forholdet mellem taksten for
henholdsvis 2026 og 2027 og årsagen til ændringen.
Generel administration
Taksten falder grundet overdækning fra tidligere år, selvom taksterne for affaldssamarbejdet
med Norfors stiger med godt 131 %. Taksten dækker de generelle udgifter, som ikke kan
placeres direkte på de forskellige ordninger, herunder administration, affaldsplanlægning,
information og formidling m.v.
Restaffald
Taksterne for restaffald stiger i 2027 i forhold til 2026. Stigningen skyldes en fejl i fastsættelsen
af taksterne for husholdningernes restaffald for 2026, som skulle have været ca. 24 % højere.
Fejlen skyldes, at taksterne ikke blev konsekvensrettet fuldt ud som følge af den ændrede
lovgivning, der blev vedtaget lige op til godkendelsen af taksterne for 2026. I taksten for 2027
er der indregnet tilbagebetaling af overdækning (overskud) fra tidligere år.
Storskrald
Taksten falder i 2027 på grund af et lavere serviceniveau med færre afhentninger. Der er
samtidig indregnet tilbagebetaling af overdækning (overskud) fra tidligere år.
Genanvendelige fraktioner
Taksten stiger med ca. 26 % i 2027 i forhold til 2026. Det skyldes primært, at Norfors forventer
markante stigninger i taksterne for glas, metal, pap, plast/MDK (mad- og drikkekartoner).
Producentansvaret for emballage betyder, at det siden oktober 2025 har været producenterne
af emballage, der skal betale for indsamlingen og behandlingen af emballageaffald. Det
betyder, at en betydelig andel af udgifterne til behandling og indsamling af de genanvendelige
fraktioner afholdes af producenterne og ikke borgerne via taksterne. Den andel af de
indsamlede genanvendelige fraktioner, som ikke er emballageaffald, bliver indregnet i de
kommunale takster, idet producenterne fakturerer kommunen for deres udgifter til behandling
og transport samt administration heraf. Producentansvaret betyder altså ikke, at producenterne
bærer den fulde udgift til affaldshåndtering.
Farligt affald
Taksten på farligt affald sænkes i 2027, idet der tilbagebetales overdækning (overskud) fra
tidligere år.
Det bemærkes imidlertid, at Norfors forventer at øge taksterne for farligt affald med 61,1 % i
forhold til 2026, idet der er tilført flere personaleressourcer på området som følge af flere
tilsluttede kemiskabe/viceværtordninger i både Hørsholm, Allerød og Rudersdal. Dertil kommer,
at Alfa Specialaffald opløses, hvilket betyder hjemtagning af flere opgaver hos Norfors. Denne
stigning bliver i 2027 imidlertid opvejet af tilbagebetalingen af førnævnte overdækning
(overskud), hvorfor 2027-gebyret samlet set falder.
Genbrugsplads
Taksten for borgerne vedr. brug af genbrugspladsen stiger med ca. 12 % i forhold til 2026.
Dette skyldes ifølge Norfors’ oplysninger en historisk underdækning (akkumulerede
underskud) på 6,7 mio. kr. i årene frem til 2026 samt et forventet underskud på 3,1 mio. kr. i
2026. Underdækningen vil blive udjævnet over flere år.
Madaffald
Taksten for borgerne vedr. madaffald stiger med ca. 20-25 % i 2027. Dette skyldes ifølge
Norfors’ oplysninger tidligere underdækning (underskud). Det udbud, som resulterede i bedre
priser på affaldshåndtering i 2026, vedrørte kun forbrændingsegnet affald og affald til
genanvendelse. Madaffald var ikke omfattet af dette udbud.
Øvrige bemærkninger
Institutioner vil fremover blive opkrævet for de mængder af affaldsbeholdere, de har, hvor de
tidligere er blevet opkrævet en gennemsnitlig takst.
Sagens tidligere behandling
Klima- og Miljøudvalget d. 21. april 2026 – Referat - Punkt 11, Overskud på
renovationsområdet.
Noter til bilag
Bilag 1 – Takstblad over affaldstakster 2027
Bilag 2 – Producentansvarsgebyrer 2027
Beslutning
ØKONOMIUDVALGET DEN 03-09-2026
For: 7 (A, B, C, I, V)
Undlod: 1 (E)
1.-2. Tiltrådt.
Sak 10: Prioritering af lokalplaner i 2. halvår 2026
Fraværende: Dorte Holst (V)
Kilde: Hørsholm Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.