Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 7. september, Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget, Hørsholm

Ukraine-shoppen på Å2

Økonomiudvalget behandlede på sit møde d. 1. december 2025 under sagen ”Flygtninge Status på midlertidig indkvartering nov. 2025” en orientering om en samarbejdsaftale med Ukrainehjælpen, der drives af Eva Bryld m.fl.

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. ERHVERVS-, BYMIDTE- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 0709-2026 Pkt. 1 – 3: Anbefalet Pkt. 4: Anbefalet Pkt. 5 – 6: Ikke anbefalet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Økonomiudvalget behandlede på sit møde d. 1. december 2025 under sagen ”Flygtninge Status på midlertidig indkvartering nov. 2025” en orientering om en samarbejdsaftale med
Ukrainehjælpen, der drives af Eva Bryld m.fl.
Økonomiudvalget besluttede, at ”administrationen skal forelægge en beslutningssag om
samarbejdsaftalen på Økonomiudvalgets førstkommende møde i januar 2026 med forløb til
Kommunalbestyrelsen”.
På mødet den 16. marts 2026 anbefalede Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget over
for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen ”at tage samarbejdsaftalen [mellem kommunen
og Ukraineshoppen] til efterretning, idet Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget
ønsker, at en kommende sag indeholder flere alternativer for opgaveløsningen”. Sagen gik ikke
videre til Økonomiudvalget eller Kommunalbestyrelsen.
Den sag, der nu forelægges, er en ajourført opfølgning på sagen fra mødet d. 16. marts 2026,
hvor der er tilføjet en alternativ opgaveløsning.

Forslag
Administrationen foreslår, at Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage til efterretning, at

1. kommunen for nogle år siden har indgået aftale med Ukraineshoppen om drift af
shoppen i lokaler på Ådalsparkvej 2, jf. bilag
2. at aktiviteterne i Ukraineshoppen er en del af den frivillige forening Hjælp Ukraine,
hvilket støtter op om kommunens intention og ambition om udvidelse af samarbejdet
med frivillige.
3. at udgifterne ved en alternativ organisering af aktiviteterne vedr. midlertidig indkvartering
ved det nuværende aktivitetsniveau estimeres til ca. 1 mio. kr. årligt

Administrationen foreslår, at Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at beslutte,

4. om Ukraineshoppen kan drives videre på de i sagen beskrevne præmisser, og
5. at administrationen foretager en gennemskrivning af samarbejdsaftalen med
Ukraineshoppen, således at den får et mere formelt præg, ELLER
6. om der i stedet skal iværksættes en kommunalt organiseret og betalt indsats til at løse

den beskrevne opgave i samarbejde med andre frivillige organisationer.

Sagsfremstilling

Kommunen har siden krigens begyndelse i foråret 2022 indgået en samarbejdsrelation med
Ukrainehjælpen/-shoppen, der hører under organisationen Hjælp Ukraine og drives af lokal
borger og frivillig Eva Bryld.
Ukraineshoppen og hele samarbejdet med Hjælp Ukraine har leveret møbler, service,
sengetøj, håndklæder, kommoder, skabe, skuffer m.m. til indretning af kommunens midlertidige
indkvarteringssteder. Hele indretningen af kommunens midlertidige indkvarteringssteder er
således etableret med brugsmøbler doneret og indleveret af kommunens lokalbefolkning.
Samarbejdet med Ukraineshoppen foregår i tæt samarbejde med kommunens boligsociale
medarbejder, der har til opgave at manøvrere beboersammensætningen, oprette beboere i
systemer og opkræve husleje, udføre lettere håndværksrelaterede reparationer, være
kontaktperson for ukrainerne ude ved boligerne, sørge for overordnet ro blandt beboerne mv.
samt også støtte op om beboerne i den første tid i permanent bolig.
Samarbejdet med Ukraineshoppen er velfungerende, og med donation af møbler m.m. fra
lokalbefolkningen har det sparet Hørsholm Kommune for udgifter svarende til skønsmæssigt 1
mio. kr. årligt, når man inkluderer de frivillige kræfters timer på opgaven med at koordinere
afhentning af møbler fra borgere, indretning af boliger, hjælp og støtte til flytning af enkelte
ukrainere, der enten fraflytter midlertidig indkvartering til permanent indkvartering eller rokerer
internt i den midlertidige indkvartering.
Kommunens lovgivningsmæssige forpligtigelse er at stille (midlertidig) indkvartering til rådighed
for flygtninge og hjælpe, ud fra en konkret vurdering, flygtningen med fornødenheder, som bl.a.
omfatter et minimum af møbler og tøj. I det omfang, dette tilvejebringes på brugtmarkedet og i
partnerskab med frivillige, reduceres udgifterne til selvsamme for kommunen.
Ukraineshoppen hører under hovedorganisationen Hjælp Ukraine (https://www.helpukra.dk/).
Alle økonomiske donationer, der går til og fra Ukraineshoppen, går via indbetaling til
moderorganisationen Helpukra.dk. På deres hjemmeside findes også information om
Ukraineshoppen på Ådalsparkvej 2.
Lokationen af Ukraineshoppen sker uden beregning af husleje for brugen af lokaler på
Ådalsparkvej 2. Ukraineshoppens tilstedeværelse på Ådalsparkvej 2 medfører iflg. kommunens
ejendomsenhed merudgifter til forsyning på ca. kr. 3.000 årligt. Udover udgiften på 3.000 kr.
årligt medfører Ukraineshoppen på Ådalsparkvej ikke merudgifter til bygningsdrift.
Det er administrationens vurdering, at kommunen igennem samarbejdet med Ukraineshoppen
og Helpukra.dk sparer betydelige udgifter til møblering, samling af møbler, afhentning af
møbler og indretning af kommunens midlertidige indkvarteringssteder m.m. Dertil kommer
kommunens besparelse til aflønning af mandskab til opgaver, der lige nu udføres af frivillige.
Administrationen er ikke bekendt med, at andre organisationer eller enkeltpersoner er

interesserede i – eller har kapacitet til – at udføre tilsvarende opgave i det omfang og på frivillig
basis, dvs. uden udgifter for kommunen og med samme (nødvendige) fleksibilitet og
engagement.
Administrationen har undersøgt mulighederne for at flytte Ukraineshoppen et andet sted hen,
men har ikke fundet egnede, ledige lokaler. Det bemærkes i den forbindelse, at nærheden til
pavillonerne med midlertidige indkvarteringer er et stort aktiv for driften af opgaven med
møblering mv. Den sekundære gevinst ved Ukraineshoppens tilstedeværelse på Ådalsparkvej
2 er ”nærhedsprincippet”, som ved deres aktivitet sikrer og holder øje med området omkring
Ådalsparkvej 2. Blandt andet ift. unge eller andre uvedkommende, som administrationen er
bekendt med ”hænger ud” på området omkring det gamle rådhus. Til udvalgets orientering, er
der indgået et samarbejde med kommunens SSP og politiet om at holde øje med området
sammen med Ukraineshoppens brugere.
Eva Bryld, der står for Ukraineshoppen, har desuden fået godkendt et initiativ til yderligere
foreningsdannelse i juni måned 2026. Den nye forening hedder Familie Foreningen
sommerfuglen. Her vil Eva, udover at drive Ukraineshoppen, også indsamle og uddele
julehjælp samt hjælpe danske familier med tøj og ting til lettere etablering af et hjem (efter
skilsmisse, tilflytning til egen lejlighed efter ophold på f.eks. krisecenter m.v.). Det er hjælp til
familier, der er mindrebemidlede, eller som står i en svær situation. Derudover er ambitionen at
lave kortere ferieophold eller andre aktiviteter for familier m. børn for midler, der er doneret fra
fonde eller andre. Foreningen har en bestyrelse bestående af to andre personer foruden Eva
Bryld.
Administrationen bemærker hertil, at ovenstående er med til at højne kommunens samarbejde
med de frivillige organisationer i kommunen, og det repræsenterer en direkte og gavnlig
indsats for nogle af byens borgere, der er uden økonomiske midler. Administrationen vurderer,
at de frivilliges støtte, når den gives så direkte, er et aktiv såvel socialt som materielt, og et
bidrag der sparer kommunen for økonomiske, medarbejdermæssige og driftsmæssige udgifter.

Økonomi/personale
1. Fortsat samarbejde med ukrainehjælpen med fortsat lokation på Ådalsparkvej 2
a. Udgifter til drift af Ukraineshoppen på nævnte lokation kr. 3.000,- årligt

2. Kommunens egen varetagelse af tilsvarende opgave
a. Udgifter til drift af bil til afhentning af møbler til indretning kr. 20-40.000,- årligt
b. Udgifter til yderligere kommunal bemanding til fortsat koordinering af opgaven,
afhentning af møbler, samling af møbler m.m. kr. 675.000,- årligt

Hvis der ønskes indkøb af møbler fra f.eks. Røde Kors møbellager, vil der være en udgift
forbundet hermed estimeret til kr. 300.000,- årligt.

Sagens tidligere behandling
Økonomiudvalget den 04-12-2025
Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget den 16-03-26

Beslutning

ERHVERVS-, BYMIDTE- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 0709-2026
Pkt. 1 – 3: Anbefalet
Pkt. 4: Anbefalet
Pkt. 5 – 6: Ikke anbefalet.

Kilde: Hørsholm Kommune, Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.