Besluttet 7. september, Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget, Hørsholm
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen 2026 3.kvt
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkendte på mødet d. 05-01-2026, at de eksisterende mål og fokusområder for beskæftigelsesindsatsen i 2025 videreføres i 2026, indtil nye, centralt fastsatte mål fastlægges i forbindelse med implementeringen af beskæftigelsesreformen.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Mandag 7. september 2026
- Status
- Besluttet. ERHVERVS-, BYMIDTE- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 0709-2026 Orienteringen taget til efterretning. Notat om udviklingen i beskæftigelse blandt flygtninge i Hørsholm kommune vedlægges som bilag til referatet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkendte på mødet d. 05-01-2026, at de eksisterende
mål og fokusområder for beskæftigelsesindsatsen i 2025 videreføres i 2026, indtil nye, centralt
fastsatte mål fastlægges i forbindelse med implementeringen af beskæftigelsesreformen. Det
er mål mv., som ligger inden for de begrænsninger og rammer, som budgettet og lovgivningen
giver.
I denne kvartalsrapport er både data fra udgangen af 2025 og fra starten af 2026, så
kvartalsrapporten udtrykker på de pågældende områder en status ved udgangen af sidste år
og indgangen til i år.
Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget besluttede på udvalgsmødet den 20-04-2026,
at de ikke længere ønsker den månedlige sag vedr. ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen i
Hørsholm, men derimod skal udviklingen i ledigheden indgå i den kvartalsvise rapport.
Rapportens nøgletal vedrører følgende fokuspunkter, som blev besluttet af Erhvervs- og
Beskæftigelsesudvalget:
1. Ledighedsudviklingen i Hørsholm (ny)
2. De generelle effekt- og fokusmål inkl. samtaler og virksomhedsrettet indsats, herunder
styrket indsats for aktivering i virksomhederne
3. Etablering af arbejdspligten
4. Beskæftigelsesgrad for flygtninge m.fl.
5. Langtidsledighed
6. Lønnede/ordinære timer (IPS)
7. Tværgående Borgerforløb (TB) og Koordineret Ungeindsats (KUI)
Forslag
Administrationen anbefaler, at Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget tager orientering
om nøgletal for beskæftigelsesindsatsen 2026 3. kvt. til efterretning.
Sagsfremstilling
I beskæftigelsesindsatsen for 2026 sættes der fokus og mål for de fastsatte fokusområder
nedenfor. Administrationen fremlægger kvartalsvis en rapport med nøgletal.
1. Ledighedsudviklingen i Hørsholm
Den sæsonmæssige tendens, hvor ledigheden stiger i begyndelsen af året og falder mod
slutningen, er tydelig i alle tre år. Udviklingen i begyndelsen af nuværende år har dog været
højere end vores oprindelige prognoser.
Udviklingen i 2025-26 viser et højere niveau gennem hele perioden. Som det fremgår af den
blå og den grønne kurve, ses der normalt et fald i ledigheden fra marts til juni. Dette
sæsonmæssige fald udebliver imidlertid i det nuværende år (rød kurve), hvor ledigheden
fortsætter med at stige i april og maj. Først i juni ses et mindre fald i nuværende år.
Administrationen følger udviklingen tæt og vil fortsat have fokus på ledighedsudviklingen og de
tendenser, der viser sig på arbejdsmarkedet. Allerede nu bør man være opmærksom på, at
kommende prognoser for området (driftsopfølgning 3, budget 2026) må anses for usikre.
Tabel 1. Ledighed i Hørsholm kommune, fuldtidspersoner (Jobparate).
Note: Data for ledighed er hentet fra jobindsats.dk og omfatter A-dagpengemodtagere,
jobparate kontanthjælpsmodtagere og jobparate modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse samt overgangsydelse (tidl. integrationsydelse). Målgrupperne svarer til
Danmarks Statistiks registerbaserede ledighedsstatistik. Opgørelsen omfatter ikke
ydelsesmodtagere, som af forskellige årsager ikke er i stand til eller forventes at tage job. f.eks.
aktivitetsparate ydelsesmodtagere, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb,
ressourceforløb, fleksjobvisiterede, revalidender og førtidspensionister.
2. De generelle effekt- og fokusmål inkl. samtaler og virksomhedsrettet indsats,
herunder styrket indsats for aktivering i virksomhederne
Vi har i tidligere nøgletalsrapporter aflagt en kvartalsvis status på de fastlagte effekt- og
fokusmål fra statens side, her gav vi en status på følgende:
Kommunens faktiske antal borgere på offentlig forsørgelse skal være mindre end
kommunens forventede antal (resultatmål).
at kommunen holder sig under 20% for personer med 12 måneders anciennitet eller
mere, og som har fået afholdt færre end 4 samtaler med jobcentret (fokusmål)
at personer med 12 måneders anciennitet eller mere, som hverken har deltaget i aktivt
tilbud eller haft ordinære timer 12 måneder eller derover, er færre end 30% (fokusmål)
Der publiceres ikke længere information om målopfyldelsen på disse tre parametre.
Som led i den nye beskæftigelsesreform afskaffes det skærpede tilsyn (effekt- og fokusmål)
med kommunernes beskæftigelsesindsats pr. 1. februar 2026. formålet er at fjerne fokus fra
proceskrav og i stedet skifte til en ny, resultatbaseret opfølgning, der giver kommunerne større
frihed til at fokusere på, at borgere kommer i job eller uddannelse.
Som nævnt i seneste kvartalsrapport har administrationen været i dialog med Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som oplyser, at de forventer at offentliggøre nye
målinger vedrørende den resultatbaserede opfølgning på Jobindsats. STAR er aktuelt i dialog
med andre interessenter, herunder Beskæftigelsesministeriets departement, Kommunernes
Landsforening, Danske A-kasser mv. og der er endnu ikke noget færdigudarbejdet. Så snart de
nye målinger er offentliggjort, vil vi benytte dem i vores statusrapporter. Derefter kan udvalget
træffe beslutning om den samlede rapporteringspakke.
3. Etablering af arbejdspligten
Vi har som mål at tilbyde aktivering efter reglerne om arbejdspligt til alle, som ikke er fritaget
for arbejdspligt. Vi følger udviklingen på området og rapporterer om, hvor mange som er
omfattet af arbejdspligten, fritaget for arbejdspligten og i aktivering.
Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, ligger Hørsholm Kommune under landsgennemsnittet for
andelen af borgere omfattet af arbejdspligten, der deltager i en beskæftigelsesrettet indsats
(aktivering). I Hørsholm udgør andelen i april 2026 70,8 %, mens den på landsplan er 81,1 %.
Andelen i Hørsholm kan dog variere betydeligt på grund af det lille datagrundlag, hvilket gør
kommunen mere følsom over for udsving sammenlignet med landsgennemsnittet.
Tabel 2 - Kilde: Jobindsats
4. Beskæftigelsesgrad for flygtninge m.fl.
Målet er, at flygtninge og familiesammenførte kommer i job og i selvforsørgelse. Hørsholm
kommune skal præstere lige så godt som sammenligningskommunerne.
Tabel 3 – Kilde: Jobindsats
Målingen opgør antal og andelen af 18-66-årige beskæftigede flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge i forhold til det samlede antal flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge. I målingen opgøres således, hvor stor en andel af alle
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er i beskæftigelse i den valgte periode.
Hørsholm kommune ligger under landsgennemsnittet og opfylder ikke målet om at præstere
lige så godt som sammenligningskommunerne. Der ses et mindre fald i antallet af
beskæftigede i målgruppen i kommunen.
Det bemærkes, at målingen ikke omfatter fordrevne personer fra Ukraine med ophold efter
særloven.
5. langtidsledighed
Tabel 4 – Kilde: jobindsats
Målet er at følge udviklingen og skabe grundlag for politisk drøftelse, hvis der viser sig en
negativ udvikling i det ældre segment, dvs. en stigning i antallet af langtidsledige, jobparate
borgere i alderen 50+.
*De steder der er et ”punktum”, i stedet for et tal, skyldes at jobindsats har anonymiseret data
for at sikre, at data ikke kan identificeres med de personer, det vedrører. I dette tilfælde er
celler med færre end 3 observationer vist med et punktum.
Som det fremgår af tabel 4 har antallet af langtidsledige personer, vist udsving, men samlet set
været relativt stabilt. Antallet steg fra 67 personer i december 2025 til en top på 74 i februar
2026, hvorefter det faldt til 65 personer i juni 2026. Udviklingen peger på en sæsonbetonet
stigning i vintermånederne og et svagt fald i foråret.
Tabellen viser desuden, at der stadig er en betydelig overvægt af 50+ årige i gruppen af
langtidsledige, men tilgangen af langtidsledige i denne aldersgruppe følger ikke stigningen til adagpenge generelt, hvilket er godt. Det samlede fald i juni 2026 skyldes primært aldersgruppen
Tabel 4a – Kilde: jobindsats
Tabel 4a viser, at stigningen i langtidsledighed stadig ligger i gruppen af forsikrede ledige og
ikke på kontanthjælpsområdet.
6. Lønnede/ordinære timer
Målet er at Hørsholm kommune skal præstere lige så godt som landsgennemsnittet og
sammenligningskommunerne.
Tabel 5 – Kilde: jobindsats
Af tabel 5 fremgår det, at udviklingen i seneste kvartal har været positiv i Hørsholm, men fortsat
ikke er på det ønskede niveau, da Hørsholm fortsat præsterer under landsgennemsnittet og
sammenligningskommunerne. Kommunen har efter politisk beslutning prioriteret Individuelt
Planlagt Job med Støtte (IPS), hvor der i et samarbejde med psykiatrien arbejdes særligt med
småjobs/ordinære timer for sårbare ledige, idet metoden i en række studier har vist sig særligt
effektiv for denne gruppe. Det er ikke helt tilfredsstillende, at styrkelsen endnu ikke kan aflæses
af rapporten, men administrationen følger udviklingen.
7. Tværgående Borgerforløb (TB) og Koordineret Ungeindsats (KUI)
Målet er at opnå en dybere forståelse af de sociale og økonomiske forhold for borgere og
familier indenfor disse specifikke grupper samt give input til den politiske drøftelse i Erhvervsog Beskæftigelsesudvalget.
Status på Tværgående Borgerforløb
Tværgående Borgerforløb har fokus på de borgere og familier, der modtager indsatser fra flere
fagcentre, med henblik på, at borgeren skal opleve en sammenhængende indsats, hvor der er
mulighed for at arbejde med fælles mål.
Tabel 6
Der ses fra marts 2025 til marts 2026 en ændring i sammensætningen af målgruppen. Antallet
af voksne er steget fra 19 til 35, mens antallet af familier er faldet fra 26 til 14. Det samlede
antal borgere og familier er dermed kun steget fra 45 til 49. Udviklingen viser en forskydning
mod flere voksne i de tværgående borgerforløb.
Status vedrørende den koordinerede ungeindsats (KUI)
Tabel 6a – Kilde: Danmarks statistik
For aldersgruppen 15–19 år ses en overordnet stigning frem til 2025K3, hvorefter niveauet
falder igen frem mod 2026K3. Samlet set har antallet af 15–19-årige været relativt stabilt i den
undersøgte periode. I aldersgruppen 20–24 år ses der derimod en markant samlet stigning på
107 personer i perioden fra 2024K2 til 2026K3.
Samlet viser tallene, at Hørsholm Kommune har fået flere unge i alderen 15–24 år i den
undersøgte periode. Væksten skyldes næsten udelukkende gruppen 20–24 år, som er steget
med 12,8 %, mens antallet af 15–19-årige stort set er uændret.
Tabel 6b - Kilde: UU-Sjælsø
Tallene i tabel 6b viser, at billedet samlet set er relativt stabilt fra januar 2026 til juni 2026.
Antallet af unge på gymnasiale uddannelser er faldet svagt fra 896 til 874, mens antallet på
erhvervsuddannelser er faldet fra 101 til 86. Samtidig ses en markant stigning i gruppen på
grundskoleniveau fra 526 til 918 unge. Udviklingen skal ses i sammenhæng med
opgørelsestidspunktet tæt på afslutningen af skoleåret, hvor en del unge endnu ikke er
overgået til ungdomsuddannelse.
Antallet af unge i forberedende og udviklende aktiviteter er steget svagt fra 174 til 180, hvilket
peger på en fortsat stabil anvendelse af de afklarende og brobyggende tilbud. Gruppen uden
aktivitet er samtidig steget fra 149 til 163 unge. Stigningen vurderes fortsat at hænge sammen
med overgangsperioder mellem forskellige tilbud og uddannelsesforløb samt ventetid på
opstart af nye aktiviteter.
Antallet af unge med gennemført ungdomsuddannelse er faldet fra 918 til 814. Udviklingen skal
ses i lyset af sæsonmæssige forskelle mellem opgørelsestidspunkterne, da mange unge
afslutter deres uddannelse i sommermånederne. Samlet set giver juni-opgørelsen ikke
anledning til at konstatere væsentlige ændringer i de unges uddannelses- og aktivitetssituation
sammenlignet med januar 2026.
Tabel 6c - Kilde: UU-Sjælsø
Tabel 6c viser, at fordelingen inden for de forberedende og udviklende aktiviteter er forholdsvis
stabil sammenlignet med januar 2026. Det samlede antal unge i kategorien er steget fra 158 til
165. Stigningen ses især på danskuddannelse, som er vokset fra 7 til 14 unge, mens antallet i
ordinært arbejde er steget svagt fra 65 til 67 unge.
Antallet af unge på FGU er steget fra 15 til 18, mens unge i VUC-HF forløb er faldet fra 29 til
25. De øvrige aktiviteter ligger på et relativt stabilt niveau. Samlet peger tallene på en fortsat
bred anvendelse af de forberedende og udviklende tilbud uden større forskydninger mellem
aktiviteterne.
Tabel 6d - Kilde: UU-Sjælsø og BAK
Bemærkning til tabel 6d:
Opgørelsen over unge tilknyttet Ungehuset er udgået af tabellen. Baggrunden er, at de unge i
Ungehuset nu indgår i Ungeløftets indsatsgruppe. Da de samme unge samtidig kan være
registreret under ét eller flere af Ungeløftets øvrige initiativer, vil en særskilt opgørelse af
Ungehuset medføre risiko for dobbeltregistrering. Af hensyn til en retvisende opgørelse indgår
Ungehuset derfor ikke længere som en selvstændig kategori i oversigten.
Forberedende grunduddannelse (FGU)
Som det fremgår af tabel 6f, er antallet af unge på FGU steget fra 15 i januar 2026 til 18 i juni
2026. Stigningen er beskeden og indikerer fortsat et stabilt aktivitetsniveau. FGU anvendes
fortsat primært af unge, der har behov for at styrke deres faglige kompetencer eller afklaring i
forhold til videre uddannelse og beskæftigelse.
Udvikling for tidligere FGU-elever
Hørsholm Kommune har siden 2021 fulgt op på unge, der har afsluttet eller afbrudt et FGUforløb. Af de 36 unge, som indgår i opgørelsen, er 17 efterfølgende overgået til ordinær
uddannelse, mens ni er i beskæftigelse eller deltidsbeskæftigelse. Derudover er tre unge
visiteret til STU. De resterende otte unge er siden fraflyttet kommunen, og deres nuværende
status indgår derfor ikke i opfølgningen. Samlet set er hovedparten af de registrerede unge
således efterfølgende overgået til uddannelse eller beskæftigelse, hvilket indikerer, at FGU for
mange unge fungerer som et skridt videre mod tilknytning til uddannelses- eller
arbejdsmarkedet.
Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
Antallet af STU-elever er faldet fra 17 til 13 mellem januar og juni 2026. Udviklingen vurderes at
hænge sammen med naturlig afgang fra uddannelsen samt variationer i tidspunktet for
visitation og opstart af nye elever. Niveauet svarer til det, der blev registreret i 2025, og giver
derfor ikke anledning til at vurdere, at der er tale om en væsentlig ændring i målgruppen.
Status på Ungeløftet
Ungeløftet er fortsat under implementering i Hørsholm Kommune og udgør en væsentlig del af
den samlede indsats for unge uden job eller uddannelse. Ifølge STARs første
monitoreringsrapport indgik 30 unge fra Hørsholm Kommune i indsatsen i maj 2026, mens
kommunens egne registreringer viser 50 unge tilknyttet indsatsen pr. august 2026. Forskellen
skal blandt andet ses i lyset af forskellige opgørelsestidspunkter og registreringsgrundlag.
Kommunens IPS-indsats er i fuld drift, og der ses en løbende tilgang af unge, som ønsker at
deltage i indsatsen. Samtidig er den beskæftigelsesrettede del af Ungeløftet fortsat under
udvikling. I den forbindelse arbejdes der målrettet med at styrke samarbejdet med lokale
virksomheder med henblik på at skabe flere jobåbninger, herunder mindre og fleksible
jobfunktioner, som kan danne grundlag for de unges tilknytning til arbejdsmarkedet.
Som et led i den fortsatte udvikling af Ungeløftet arbejdes der desuden på etableringen af et
lokalt værested for unge i målgruppen. Initiativet udvikles i samarbejde mellem henholdsvis
BOV, BAK, Frivilligcenter Hørsholm og en NGO. Formålet er at skabe et lokalt fællesskab og et
trygt udgangspunkt for unge, som har behov for støtte til at styrke deres sociale, personlige og
uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige muligheder. Der forventes at kunne orienteres
nærmere om initiativet på et senere tidspunkt.
Beslutning
ERHVERVS-, BYMIDTE- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 0709-2026
Orienteringen taget til efterretning.
Notat om udviklingen i beskæftigelse blandt flygtninge i Hørsholm kommune vedlægges
som bilag til referatet.
Kilde: Hørsholm Kommune, Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.