Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 21. september, Sundheds-, Ældre- og Socialudvalget, Hørsholm

Drøftelse af anvendelse af midler fra den kommunale investeringsmotor for 2027

Sundhedsråd Nordsjælland fik på mødet den 21. august 2026 præsenteret et overblik over midlerne i den kommunale investeringsmotor inklusiv en orientering om midlernes bindinger/ophæng samt sundhedsrådets handlerum i forhold til udmøntning af midlerne.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Sundheds-, Ældre- og Socialudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG SOCIALUDVALGET DEN 21-09-2026 Udvalget besluttede at afsende vedlagte høringssvar.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Sundhedsråd Nordsjælland fik på mødet den 21. august 2026 præsenteret et overblik over
midlerne i den kommunale investeringsmotor inklusiv en orientering om midlernes
bindinger/ophæng samt sundhedsrådets handlerum i forhold til udmøntning af midlerne.
Kommunerne har efterfølgende valgt at behandle en sag i kommunernes fagudvalg i
september, hvor der lægges op til en drøftelse af hvorledes midlerne i den kommunale
investeringsmotor i 2027 skal anvendes. Formålet er, at kommunerne dermed får mulighed for
at bidrage med input til lokale prioriteringer inden for tre temaer i den kommende
nærsundhedsplan. Det skal være med til at kvalificere sundhedsrådets udmøntning af midler,
som besluttes på sundhedsrådets møde i oktober.
Med denne sag får Sundheds-, Ældre- og Socialudvalget præsenteret et overblik over midlerne
i den kommunale investeringsmotor for Sundhedsråd Nordsjælland. Formålet er, at Sundheds-,
Ældre og Socialudvalget kvalificerer Sundhedsråd Nordsjælland udmøntning af midlerne ved at
pege på lokale prioriteringer inden for rammen af sundhedsrådets overordnede temaer for den
kommende nærsundhedsplan.

Forslag
Administrationen foreslår, at Sundheds-, Ældre og Socialudvalget:
1) med afsæt i Sundhedsråd Nordsjællands valg af overordnede temaer for den
kommende nærsundhedsplan, drøfter mulige tematikker for anvendelse af
investeringsmidler i 2027 i Hørsholm Kommune.

Sagsfremstilling

Den kommunale investeringsmotor for 2027-2030
Det statslige tilskud til kommunernes sundhedsindsats via sundhedsrådene også kaldet den
kommunale investeringsmotor fordeles til sundhedsrådene. I perioden 2027-2030 bliver de
samlede investeringsmidler øget år for år, hvilket giver mulighed for at igangsætte flere
udviklingsinitiativer og skabe større effekt over perioden.
I Sundhedsråd Nordsjælland er der afsat 20,1 mio. kr. i 2027, hvilket omtales som ’frie’ midler,
som kan udmøntes til kommunale sundhedsindsatser. Det er Sundhedsråd Nordsjælland, der
fordeler de ’frie’ midler mellem kommunerne. Sundhedsrådet kan indgå samlede aftaler med
alle kommuner i sundhedsrådet og bilaterale aftaler med enkeltkommuner. Den kommunale
investeringsmotor udgør en del af finansieringsgrundlaget for realiseringen af
nærsundhedsplanens indsatser.

Økonomien er yderligere beskrevet i bilag 1 og bilag 2. Investeringsmotoren beskrives
nærmere i bilag 3.
Det er aftalt nationalt, at de ’frie’ midler skal bidrage til langsigtet kapacitetsopbygning og
udvikling af indsatser i tråd med sundhedsreformens intentioner. Herunder, at midlerne kan
bruges til et midlertidigt kapacitetsløft i forbindelse med udvikling og afprøvning af nye
indsatser. Ligeledes er det aftalt, at midlerne skal udmøntes efter følgende fire principper:
1. Kommunerne har myndighedsansvaret for opgaven
2. Relevante oplysninger deles mellem kommuner/region for at understøtte
gennemsigtighed i de økonomiske prioriteringer
3. Der kan indgå krav (fx i forhold til faglighed) i forbindelse med tilsagn om midler
4. Aftalerne kan bidrage til langsigtet udvikling af indsatser indenfor sundhedsreformens
intention.

Med sundhedsreformen er der en klar ambition om at omstille sundhedsvæsenet mod et mere
nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen. Det skal disse midler bidrage til at realisere.
De ’frie’ midler i sundhedsrådene kan udmøntes til kommunale sundhedslovsopgaver eller
kommunale opgaver på tilgrænsende områder, fx social-, ældre-, børn og unge- eller
beskæftigelsesområdet.
For 2027 kan der være tale om mere midlertidig kapacitetsopbygning, opkvalificering af
medarbejdere, afprøvning af indsatser eller andet, indtil nærsundhedsplanen kan sætte en
mere langsigtet strategisk retning for anvendelse af midlerne. Der er ikke mulighed for at
overføre midler fra 2027 til 2028, men prioriteringerne i 2027 kan tænkes sammen med mere
langsigtede indsatsområder.
Udover de ’frie’ midler indeholder den kommunale investeringsmotor også ’bundne’ midler. Det
er midler, der allerede er øremærket implementeringen af de kvalitetsstandarder, der udgives i
kølvandet på sundhedsreformens udbredelse. I 2027 er det særligt kvalitetsstandarder for
almen sygepleje samt kvalitetsstandarder for basal palliation, der er i fokus. De bundne midler
fordeles efter en fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i kommunens indbyggertal 1. januar
2026. Overordnet set fordeles der 6,8 mio. kr. til kommunerne i Nordsjælland. Hørsholm
Kommune modtager i den forbindelse 515.000 kr. i 2027, der således er bundet til
implementeringen af kvalitetsstandarderne.

Sammenhæng med temaer for den kommende nærsundhedsplan
Det er ambitionen at udmøntningen af midler fra den kommunale investeringsmotor har
sammenhæng til den kommende nærsundhedsplan, som Sundhedsråd Nordsjælland beslutter.
Nærsundhedsplanen skal være vedtaget senest 1. juni 2027.
Bilag 4 beskriver Vision og målsætninger for nærsundhedsplanen, bilag 5 beskriver den
tematiske ramme og i bilag 6 er Sundhedskoordinationsforum (SKF)’s anbefalinger i relation til
nærsundhedsplanerne.

Sundhedsråd Nordsjælland har på møde d. 21. august 2026 peget på tre overordnede temaer,
som skal danne ramme for en kommende nærsundhedsplan. Administrationen beskriver under
hvert tema en række lokale indsatser, som inspiration til det input, der skal gives videre til
Sundhedsråd Nordsjælland den 21. september 2026. Der er generelt tale om indsatser, der
bygger videre på allerede eksisterende indsatser eller indsatser, der går på tværs af det
psykiatriske og somatiske område i Hørsholm Kommune.
Bilag 7 er en beskrivelse af de mål og indsatser, som Forberedende Sundhedsråd
Nordsjælland har prioriteret.

Tema 1 om psykiatri (særligt indsatser til børn og unge) og
misbrugsbehandling
Administrationen foreslår følgende lokale indsatser:
Styrke koblingen og samarbejdet mellem psykiatriområdet, socialområdet samt
ældre- og sundhedsområdet. Administrationen foreslår at styrke de tværgående
indsatser/snitflader, hvor områderne allerede samarbejder om borgere, der har
berøring med både psykiatri og/eller socialområdet og fx
hjemmeplejen/hjemmesygeplejen eller hjælpemiddelområdet. Udviklingen og
fremtidig drift af de kommende psykiatriske afklaringspladser er også tænkt som et
tæt samarbejde mellem de to fagcentre.
PPR-ledere og Myndighed på børne- og ungeområdet har på tværs af de otte
nordsjællandske kommuner fremhævet KL’s nationale projekt ”På Tværs – Børn &
Unge”, som et muligt emne for de kommunale investeringsmidler. Der kan i den
enkelte kommune eventuelt være behov for at afsætte et mindre engangsbeløb i
2027 til implementering af løsningen, når den tekniske løsning udrulles til alle
kommuner fra 2027 og skal sikre bedre datadeling mellem børne- og
ungdomspsykiatri, kommuner og almen praksis ift. børn og unge med psykisk
sygdom.

Tema 2 om ældre (fx fokus på medicinhåndtering, demens, kost, ernæring
og velfærdsteknologi)
Administrationen foreslår følgende lokale indsatser:
Administrationen foreslår et fortsat fokus på kompetence- og driftsudvikling i 2027,
da de nye kvalitetsstandarder forventeligt medfører nye arbejdsgange og opgaver i
kommunerne. Der bliver behov for en fælles forståelse af, hvorledes kommunerne i
Nordsjælland og også Hørsholm Kommune lokalt skal oversætte og arbejde med de
nye standarder. Også her har administrationen fokus på snitfladerne og koblingen
mellem psykiatri og socialområdet samt ældreområdet.
Der er allerede et stort fokus på at tænke i bæredygtige velfærdsteknologiske
løsninger i Hørsholm Kommune. Administrationen foreslår, at disse indsatser forsat
skal have stor bevågenhed, og at der også kommer et fokus på at udbrede
velfærdsteknologiske opfølgningsmetoder på både ældreområdet og det psykiatriske
område. Det kan fx være en udvidelse af målgruppen for skærmbesøg, øge tilbud
om hjemmemonitorering, kigge ind i AI dokumentationsmuligheder, udbredelsen af

digitalt understøttet træning til fx borgere under Ældreloven eller på plejehjem og
lave fælles afprøvninger, der går på tværs af fagcentrene.

Tema 3 om styrket sundhedsindsats i den vestlige del af Sundhedsråd
Nordsjælland, samt fokus på kronisk sygdom og forebyggelse
Administrationen foreslår følgende lokale indsatser:
Styrket fokus og samarbejde om indsatser til borgere i relation til alkoholforbrug. Det
kan være borgere med samtidige psykiatriske og kroniske lidelser eller alkoholmisbrug.
Det kan f.eks. være en tværgående rusmiddelindsats som har fokus på forebyggelse
samt motiverende samtale eller kan være et alternativ til at borgere med det samme
henvises til eksterne alkoholbehandlingstilbud. Eller en styrkelse af kompetencer hos
medarbejdere, der møder borgerne i afklarende samtaler eller på forebyggende
hjemmebesøg.

Det anbefales, at Sundheds-, Ældre- og Socialudvalget drøfter anvendelse af midler fra den
kommunale investeringsmotor for 2027 med udgangspunkt i ovenstående temaer samt
administrationens forslag til lokale indsatsområder.

Tidsplan for udmøntning af midler i 2027
Sundhedsråd Nordsjælland har besluttet følgende proces:
September 2026: Drøftelse af tematikker for anvendelse af investeringsmidler i 2027 i
kommunale udvalg
21. september 2026: Drøftelse af tematikker i Sundhedsråd Nordsjælland med afsæt i
de kommunale input
28. oktober 2026: Beslutning om udmøntning i Sundhedsråd Nordsjælland
November-december 2026: Godkendelse i kommunalbestyrelserne ift. de aftalte
indsatser
Primo 2027: Midlerne udbetales til kommunerne ud fra en given fordelingsnøgle
Ultimo 2027: De aftalte indsatser skal være afsluttet inden årets udgang

Økonomi/personale
Fremgår af sagsfremstillingen. Økonomien er yderligere beskrevet i bilag 1 og bilag 2.
Investeringsmotoren beskrives nærmere i bilag 3.

Beslutning

SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG SOCIALUDVALGET DEN 21-09-2026
Udvalget besluttede at afsende vedlagte høringssvar.

Kilde: Hørsholm Kommune, Sundheds-, Ældre- og Socialudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.