På dagsordenen 22. oktober, Børne- og Skoleudvalget, Hørsholm
Orientering om konsekvenser af udskudt skolestart i 2027
Kommunalbestyrelsen besluttede i budgetaftalen 2026-2029 at omlægge overgangen fra børnehave til skole, så de kommende skolestartere bliver i børnehaven indtil skolestart i august gældende fra skoleåret 2026/2027. Dermed afvikles mini-sfo forløbene.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 22. oktober 2026. Du finder dem på horsholm.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Kommunalbestyrelsen besluttede i budgetaftalen 2026-2029 at omlægge overgangen fra
børnehave til skole, så de kommende skolestartere bliver i børnehaven indtil skolestart i august
gældende fra skoleåret 2026/2027. Dermed afvikles mini-sfo forløbene.
Udskydelsen af skolestarten betyder, at nogle dagtilbud i perioden maj-august vil opleve at
have ekstra børn i dagtilbuddet.
De ekstra børn i sommerperioden 2027 blokerer i pladsanvisningssystemet for optag af nye
børn. For bedst muligt at benytte kapaciteten i dagtilbud, arbejder administrationen med
midlertidigt at åbne flere pladser i dagtilbud, selvom det betyder at dagtilbuddene vil have flere
børn end normalt i sommermånederne 2027. I dagsordenspunktet gives en status på
håndteringen af perioden med ekstra børn i år, samt muligheder for opskrivning og løsninger i
de enkelte dagtilbud i 2027. Opskrivningerne foretages umiddelbart efter denne orientering.
Dog er enkelte opskrivninger foretaget allerede for at kunne overholde pasningsgarantien.
Forslag
Administrationen indstiller til, at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Beslutningen om at lægge skolestarten i august har i 2026 betydet, at nogle dagtilbud har haft
flere børn end der normalt er indskrevet. Det skyldes at børnene allerede var indskrevet eller
havde booket plads, og derefter fik de kommende skolebørn forlænget deres indmeldelse fra 1.
maj til 9. august. Det varierer mellem dagtilbuddene, hvor mange ekstra børn der har været –
fra et par børn til op mod 14 børn ekstra.
Administrationen har støttet op om, at der blev planlagt gode måneder for de kommende
skolebørn. Alt efter hvor mange ekstra børn der er i det enkelte dagtilbud, er der lavet aftaler
om lån af lokaler på den lokale skole, skov-uger, brug af Lågehuset eller andre kommunale
bygninger. I 2026 er der således samlet gode erfaringer, hvor bl.a. Mariehøj har lånt et lokale
på Slotsmarken og Skovvænget har lånt et lokale på Hørsholm skole. Andre dagtilbud har haft
planlagte ture ud af huset. Alt i alt har der været en positiv oplevelse af månederne ind til nu i
2026 i de enkelte dagtilbud med hver deres lokale løsning.
Derudover har administrationen i 2026 oplevet, at en stor del af forældrene har valgt at
udskrive deres børn fra dagtilbud allerede fra udgangen af juni før de starter i skole i august.
Det gør også at det reelle antal børn ikke har været så højt, som først forventet.
Håndtering i 2027
I 2027 er der ligesom i år et stort antal børn i de enkelte dagtilbud i månederne op mod
skolestart i 2027. Den korte periode med et stort antal børn gør, at pladserne bliver blokeret i
pladsanvisningssystemet, da de først er ledige pr. 1. august. Det forventes desuden, som i
2026, at en del forældre vil udmelde deres børn tidligere end august.
Der er pres på kapaciteten i dagtilbud, og administrationen vurderer at kapaciteten benyttes
bedst muligt, hvis der midlertidigt åbnes flere pladser i dagtilbud. Det vil medføre en større
belægning end normalt i perioden maj til august 2027, hvor der iværksættes særlige løsninger,
der gør at det er forsvarligt at have de ekstra børn i institutionerne.
Opnormeringen vil være midlertidig og dreje sig om i alt 45-50 ekstra børn, fordelt på de
kommunale og selvejende dagtilbud. De ekstra børn forventes at have almindeligt fremmøde i
maj og juni, mens tallet forventeligt vil være lavere i juli, hvor nogen forældre vælger at
udskrive deres børn for at holde ferie frem til skolestart. Belægningen forventes at være tilbage
på det normale niveau efter skolestart.
Administrationen har sat en ramme for et maximalt antal ekstra børn, som de enkelte dagtilbud
kan optage i perioden. Se skema nedenfor.
Max antal ekstra børn i dagtilbud i sommerperioden 2027
Dagtilbud
Ramme for maksimalt antal
ekstra børn
Forslag til aktivitet
Børnehuset Skovvænget
Lån af lokale Hørsholm Skole
Børnegården Alsvej
0, da de allerede er
opnormeret i
genhusningsperioden
Jægerhuset
Ture og evt. lån af hal
sammen med Regnbuen
Mariehøj
Ture og evt. lån af lokale
Ulvemosehuset
Ture og evt. lån af lokale på
Rungsted Skole eller
Lågehuset
Æblegården
Ture og evt. lån af lokale på
Vallerødskolen eller
Lågehuset
Regnbuen
Ture og evt. lån af hal
sammen med Jægerhuset
Løvehuset
Ture
Børneuniverset
Ture til madpakkehuset eller
andre steder
Rammen er sat ud fra en vurdering af husets og personalegruppens kapacitet og muligheder
for at optage ekstra børn. Det vil ikke være nødvendigt, at alle ovenstående løsninger tages i
brug.
De ekstra børn vil blive indmeldt i dagtilbuddene ud over husenes kapacitet. De ovenstående
løsninger sikrer derfor, at der ikke kommer til at være flere børn fysisk i dagtilbuddene, end
bygningerne kan rumme.
De 45-50 børn vil blive fordelt i samarbejde med den enkelte dagtilbudsleder samt efter hensyn
til ønsker fra borgerne til dagtilbudsplads. Der kan både være tale om vuggestue- og
børnehavebørn, alt efter hvad det enkelte hus kan rumme og hvilket behov for pladser, der er i
kommunen.
Opnormeringen er midlertidig og begrænset til perioden maj til august 2027. Dagtilbuddene har
ikke pladsen som reel overskydende kapacitet og den er derfor midlertidig (Det skyldes at
dagtilbuddene ikke har pladsen i deres hus til de ekstra børn, og der er derfor ikke tale om reel
overskydende kapacitet i dagtilbuddene.) Opnormeringen kan kun lade sig gøre, fordi der er
tale om sommermåneder med mulighed for at tage på tur, bruge Lågehuset, lokaler på
skolerne og andet. Der er derfor ikke tale om løsninger, der giver permanent øget kapacitet i
dagtilbuddene.
Økonomi/personale
Der er ingen ekstra økonomi forbundet med opnormeringen. Det enkelte dagtilbuds økonomi
justeres via ”Pengene følger barnet” i de måneder, de har ekstra børn.
Kilde: Hørsholm Kommune, Børne- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.