Besluttet 4. august, Kultur-, Fritids- og Lokaludviklingsudvalget, Holbæk
Frekvens for møder med Holbæk Sportsby
Mødefrekvensen for de politiske møder med Holbæk Sportsby har siden 2024 været aftalt til kvartalsvise møder.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Fritids- og Lokaludviklingsudvalget, Holbæk Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 4. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller at:
1. mødefrekvensen for politiske opfølgningsmøder med Holbæk Sportsby fastsættes til
halvårlige møder i april/maj og november
Baggrund
Den 26. oktober 2022 godkendte Kommunalbestyrelsen et kommissorium for en politisk
arbejdsgruppe vedrørende Holbæk Sportsby. Arbejdsgruppen fik til opgave at analysere
Sportsbyens økonomi og fremlægge forslag til, hvordan der kunne skabes bedre økonomisk
balance inden for rammerne af OPP-aftalen.
Arbejdet omfattede blandt andet at identificere muligheder for forbedret drift, effektiviseringer
og øgede indtægter samt at udarbejde et idékatalog til politisk behandling.
Afrapportering og politisk organisering (2023-2024)
På baggrund af arbejdsgruppens arbejde godkendte Kommunalbestyrelsen den 24. januar
2024 afrapporteringen og fastlagde den fremtidige politiske opfølgning.
Det blev besluttet, at opfølgningen skulle forankres i Udvalget for Kultur og Fritid, med løbende
fokus på Sportsbyens økonomi og drift, samt at der årligt skulle ske en politisk drøftelse i
Kommunalbestyrelsen.
Kvartalsvis opfølgning 2024
Som led i den nye organisering blev opfølgningen i 2024 tilrettelagt som kvartalsvise drøftelser
mellem Holbæk Sportsby og Udvalget for Kultur og Fritid.
Holbæk Sportsby leverer i den forbindelse løbende økonomiopfølgning til administrationen,
herunder budget, regnskab og likviditet. De kvartalsvise møder har dannet grundlag for dialog
om økonomi, drift og udvikling.
Erfaringer med den nuværende praksis (2024-2026)
Den politiske opfølgning blev i 2024 forankret i Udvalget for Kultur og Fritid. Efter det seneste
kommunalvalg er opgaven videreført i Kultur-, Fritids- og Lokaludviklingsudvalget, som i dag
udgør den politiske ramme for opfølgningen.
Den nuværende model har bidraget til:
- en tæt og løbende politisk opfølgning på økonomien
- en kontinuerlig dialog om drift, udvikling og strategiske initiativer
- et stabilt og opdateret grundlag for politiske beslutninger
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved denne sag.
Miljø- og klimamæssige konsekvenser
Der vurderes ikke at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser
Høring og anden inddragelse
Der vurderes ikke at være anledning til høring eller anden inddragelse.
Beslutning
Godkendt.
Afbud: Derya Tamer, Susanne Utoft
Fraværende: Betina Olsen
Kilde: Holbæk Kommune, Kultur-, Fritids- og Lokaludviklingsudvalget, referat fra mødet tirsdag 4. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.