Besluttet 2. september, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Holbæk
Strategi for køb og salg af ejendomme
Da Kommunalbestyrelsen behandlede sagen om overførsel af bevillinger fra 2025 til 2026, så fremgik det, at tidligere besluttede puljer til strategisk byudvikling og boligstrategi blev nulstillet, idet de har vist sig at være uigennemskuelige og svært styrbare.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Holbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Det indstilles, at strategien udformes som et selvstændigt dokument med en klar beskrivelse af formål og prioritering.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. strategi for køb og salg af kommunale ejendomme godkendes
Baggrund
Holbæk Kommune råder over en ejendomsportefølje, der løbende udvikles og tilpasses
kommunens behov. Der er således løbende indtægter fra salg og udgifter til køb.
Gennem de sidste 7-8 år har der været arbejdet med nedenstående forskellige puljer, som
skulle rumme midler til at købe nye ejendomme med. Puljerne skal ses i lyset af en periode,
hvor der var behov for en tilpas stram styring af sammenhænge mellem indtægter og udgifter,
men ofte har oplevelsen været, at sammenhængen mellem indtægter og mulighed for at købe
nye ejendomme ikke passede sammen tidsmæssigt samt at puljerne satte nogle
begrænsninger for muligheder, som der var et politisk ønske om at forfølge.
Strategisk byudvikling
Indtægter fra Holbæk Have til brug for strategisk køb af ejendomme.
Boligstrategi
Indtægter til brug for bl.a. etablering af cykelstier, køb af lavbundsjorde og arealer til
skov.
Indtægter til båndlagte opgaver
Salg af en ejendom som finansierer køb af en anden.
Alt efter købsemnet er midlerne således fundet i en af de omtalte puljer. Beholdningen og
trækket på de enkelte puljer har været varierende alt efter mængden af køb og salg.
I år hvor indtægter for salget af Holbæk Have er gået ind har puljen for strategisk byudvikling
været stor, mens den i andre år har været lavere. Mens puljen boligstrategi ofte har skullet
have omprioriteret midler. Puljen indtægter til båndlagte opgaver har ofte haft behov for
mellemfinansiering, da et salg ikke nødvendigt er sket lige så hurtigt som et køb/behov for køb.
Med udgangspunkt i sagen om overførsel af bevillinger, så vil puljerne bliver nedlagt og det vil
dermed i stedet fremadrettet være likviditeten som bliver styrende for, hvilke køb som kan
gennemføres. Tilsvarende vil indtægter fra salg af kommunale ejendomme blive lagt i
kommunekassen, hvormed der fremadrettet ikke nødvendigvis længere vil være en
sammenhæng mellem indtægter fra salg og udgifter til køb.
I indeværende periode er den forventede ramme til opkøb af ejendomme 50 mio. kr. Rammen
skal ses i sammenhæng med kommunens likviditet og danner dermed det økonomiske
udgangspunkt for, hvilke opkøb der kan gennemføres.
Fremadrettet vil en sag med indstilling om enten køb eller salg af ejendom dermed indeholde
en beskrivelse af konsekvenserne for den kommunale likviditet. Derudover vil administrationen
årligt lave en orientering om det seneste års køb og salg af ejendomme samt de fremtidige
muligheder for, i et likviditetsmæssigt perspektiv, at købe nye ejendomme.
Købsmuligheder
Der er mange indgange for hvordan købsmulighederne opstår – typisk sker det ved:
henvendelser fra ejere til administrationen.
politiske ønsker.
strategier og planer mm.
Hvad køber vi til?
Det primære formål med kommunens opkøb af ejendomme er at understøtte
erhvervsudviklingen og tiltrække virksomheder som vil etablere sig i kommunen.
Heri er der fokus på arealer som ligger nær infrastruktur såsom omfarts- og motorveje.
Herudover kan opkøb også ske med henblik på:
Naturudvikling
Byudvikling
Ejendomme til enten etablering af nye kommunale faciliteter eller udvikling af
eksisterende. kommunale ejendomme
Konkrete projekter
Hvad sælger vi til?
Når vi sælger ejendomme, er det ofte til aftagere som vil lave:
Erhvervsudvikling
Boligudvikling
Private køb, hvor arealet typisk lægges til eksisterende ejendom.
Processen ved køb og salg.
Processen ved et køb er kort beskrevet som følger:
Købsemne/mulighed opstår på baggrund af henvendelser fra ejere til administrationen,
politiske ønsker, strategier og planer mm.
Administrationen rækker ud til ejer og indgår en betinget købsaftale om KB godkendelse.
Sagen forelægges KB og efter godkendelse realiseres handlen.
Processen ved et salg er kort beskrevet som følger:
Salgssager opstår oftest på baggrund af henvendelser fra borgere og virksomheder til
Administrationen, men kan også opstå når ejendomme i porteføljen kommer i overskud fx
en ungdomsklub eller daginstitution som flytter til nye lokaler.
Er der tale om en større ejendom fx større grundstykke, bygning o.l. så indhentes
der en ekstern vurdering for at finde markedsprisen.
Er der tale om mindre ejendomme fx mindre grundstykker, vejarealer eller områder
som støder op til en nabo (oftest 1-200m2) så findes markedsprisen via tidligere
salgspriser for lignende arealer.
Salgssagen forelægges KB og efter godkendelse af salgspriser udbydes ejendommen til
salg.
Økonomiske konsekvenser
En ændring af måden hvorpå køb og salg finansieres, administreres vurderes ikke, at ville
negative økonomiske konsekvenser. Køb vil forsat være en udgift og salg vil være en indtægt.
Miljø- og klimamæssige konsekvenser
Der vurderes ikke umiddelbart at være nogle væsentlige miljø- og klimamæssige
konsekvenser.
Supplerende sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 17. juni 2026 at tilbagesende sagen til Klima-, Miljø- og
Naturudvalget med henblik på at vurdere konsekvenserne af Venstres ændringsforslag. Ændringsforslaget
rummer primært 2 elementer, henholdsvis at opkøb af ejendomme med henblik på Byudvikling gøres til et
primært formål på linje med opkøb af ejendomme til Erhvervsudvikling samt at der skal udarbejdes en
delstrategi til ”Strategi for køb og salg af ejendomme” som definerer, hvilket kriterier der skal lægges til
grund, når der opkøbes jord til naturudvikling.
Administrationen vurderer, at ændringsforslaget vedr. at gøre opkøb af ejendomme til byudvikling til et
primært formål, er et valg om politisk prioritering. Alt andet lige, så vil flere ligestillede prioriteter betyde, at
der er færre midler til de enkelte prioriteter.
I forhold til ændringsforslaget vedrørende opløb med henblik på naturudvikling, så vurderer administrationen
at det er i overensstemmelse med intentionerne i Holbæk 2050 og understøtter kommunens arbejde med
arealomlægning, naturudvikling og implementeringen af aftalen om Et Grønt Danmark. Ændringsforslaget
ændrer ikke på de grundlæggende principper for køb og salg af ejendomme, men indebærer, at opkøb til
naturudvikling i højere grad prioriteres inden for de områder, der er udpeget i kommunens
arealomlægningsplan.
Udarbejdelse af en særskilt delstrategi for naturudvikling vil kræve administrative ressourcer til nærmere
fastlæggelse af kriterier, prioriteringer og håndtering af opkøbte arealer. Arbejdet vurderes at kunne
gennemføres inden for eksisterende organisatoriske rammer.
Ændringsforslaget medfører ikke i sig selv yderligere økonomiske dispositioner eller ændringer i den
samlede økonomiske ramme for køb af ejendomme.
Sagens forløb
10/06/2026 Økonomiudvalget
Indstilles godkendt.
Afbud: Søren Stavnskær
17/06/2026 Kommunalbestyrelsen
V stillede følgende ændringsforslag:
Det anerkendes, at det primære formål med kommunens opkøb af ejendomme (herunder jord)
er at understøtte erhvervsudviklingen og tiltrække virksomheder, som vil etablere sig i
kommunen, samt understøtte byudvikling generelt i kommunen.
Herudover (sekundære formål) kan opkøb også ske med henblik på_
Naturudvikling
Ejendomme til enten etablering af kommunale faciliteter eller udvikling af eksisterende
kommunale ejendomme.
Konkrete projekter.
Det indstilles, at opkøb af jord i det åbne land med henblik på naturudvikling primært gøres i de
områder, der er udpegede på Holbæk kommunes arealomlægningskort/omlægningsplan med
henblik på at understøtte tiltagene fra aftale om ”Et grønt Danmark”
Samtidigt indstilles det, at der udarbejdes en delstrategi til ”Strategi for køb og salg af
ejendomme” fsv. Naturudvikling, der skal indeholde kriterier for opkøb f.eks:
Opkøb skal understøtte arealomlægningskortet
Beskriver hvad skal der ske med de opkøbte arealer, efter de er taget ud af
landbrugsproduktion? (at de udbydes til salg efter omdannelse til natur, idet kommunen
ikke har som hovedformål at akkumulere ejerskab af naturarealer)
Hvis de økonomiske ressourcer er begrænsede, hvordan skal de kommunale opkøb så
prioriteres? – (eks. skal et lokalområde have flere skove, før et andet overhovedet kan få
sin første skov)
Kommunalbestyrelsen besluttede at sende sagen tilbage til udvalget med henblik på at vurdere
ændringsforslagets konsekvenser.
Beslutning
Det indstilles, at strategien udformes som et selvstændigt dokument med en klar
beskrivelse af formål og prioritering.
Kilde: Holbæk Kommune, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.