Orientering om den kommunale investeringsmotor og det fælleskommunale investeringskatalog

Indstilling

Administrationen indstiller, at:
1. udvalget tager orienteringen om den kommunale investeringsmotor og det
fælleskommunale investeringskatalog til efterretning

Baggrund

Den kommunale investeringsmotor er en del af sundhedsreformen og skal understøtte
udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Midlerne skal bidrage til langsigtet
kapacitetsopbygning og udvikling af indsatser, der ligger inden for de kommunale
sundhedsopgaver og sundhedsreformens intentioner.
Midlerne prioriteres i de enkelte sundhedsråd. Det betyder, at Sundhedsråd Midt- og
Vestsjælland har ansvaret for at beslutte, hvordan midlerne anvendes i rådets geografiske
område. Prioriteringen skal ske med afsæt i sundhedsrådets populationsansvar, den
kommende nærsundhedsplan og en samlet vurdering af, hvor indsatserne kan give størst
værdi for borgerne.
Den kommunale investeringsmotor består både af frie midler og bundne midler. De frie midler
skal prioriteres til kommunale sundhedsopgaver, hvor kommunerne fortsat har
myndighedsansvaret. De bundne midler er målrettet nationale kvalitetsstandarder og fordeles
direkte til kommunerne efter indbyggertal. For 2027 vedrører de bundne midler blandt andet
kvalitetsstandarder for almen sygepleje og basal palliation.
Arbejdet med et fælles investeringskatalog
Kommunerne i Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland har som led i arbejdet med den kommunale
investeringsmotor indsendt forslag til mulige fælles indsatser. Forslagene er efterfølgende
blevet samlet og tematiseret med henblik på at skabe et fælles overblik over kommunernes
input og de områder, hvor der kan være grundlag for fælles prioriteringer.
Det videre arbejde består i at kvalificere temaerne og de mulige indsatser, så der kan
udarbejdes et beslutninggsgrundlag for sundhedsrådet. Som led i kvalificeringen har der den
22. september været afholdt en workshop for kommunale politikere om indsatserne. I den
resterende proces skal der blandt andet arbejdes videre med formål, målgrupper, forventede
effekter, økonomi, ansvar og sammenhængen til nærsundhedsplanen.

Temaerne præsenteres nedenfor for at give udvalget et overblik over de områder, som det
videre arbejde med investeringskataloget og prioriteringen af midlerne tager afsæt i. Der er
ikke tale om konkrete forslag til indsatser, men om temaer og foreløbige overvejelser, som skal
kvalificeres yderligere i det videre arbejde.
Indsatser til borgere med misbrugsproblemer, herunder med alkohol, nikotin og rusmidler
Temaet kan blandt andet give anledning til overvejelser om forebyggelse, tidlig opsporing,
sammenhængende forløb og samarbejde mellem kommune, almen praksis, sygehus og
civilsamfund.
Temaet skal kvalificeres i sammenhæng med sundhedsrådets populationsansvar og med fokus
på, hvor en fælles indsats kan skabe størst værdi for borgerne og det samlede borgerforløb.
Indsatser til voksne med psykiatriske lidelser, funktionsnedsættelser eller særlige behov
Temaet peger på behovet for overvejelser om sammenhængende forløb, tydelige overgange
og koordination mellem behandling, social støtte, kommunale indsatser og hverdagsliv.
Det videre arbejde skal blandt andet afklare målgrupper, snitflader, ansvar og muligheder for
fælles løsninger, der kan reducere risikoen for brud i borgernes forløb.
Indsatser til borgere med demens
Temaet kan give anledning til overvejelser om tidligere opsporing, rådgivning, støtte til
pårørende og bedre sammenhæng mellem pleje, behandling og kommunale tilbud.
Det videre arbejde skal afklare, hvordan indsatser på demensområdet kan understøtte tryghed,
kontinuitet og sammenhæng i borgernes samlede forløb.
Indsatser til borgere med kroniske sygdomme eller til særligt sårbare borgere
Temaet retter sig mod borgere, hvor sundhedsmæssige, sociale og praktiske udfordringer ofte
hænger tæt sammen, og hvor der er behov for at styrke forebyggelse, behandling, mestring og
sammenhæng i hverdagen.
Det videre arbejde skal blandt andet afdække, hvordan fælles indsatser kan målrettes de
borgergrupper, hvor en styrket og mere koordineret indsats kan have størst effekt.
Indsatser der skal styrke sektorovergange for borgere på tværs af sygehuse og kommuner
Temaet handler om at styrke sammenhængen i borgernes forløb, når ansvar, opgaver eller
opfølgning går på tværs af sygehuse og kommuner.
Det videre arbejde skal blandt andet afklare snitflader, ansvarsfordeling, visitation, opfølgning
og kapacitet, så sektorovergange understøtter patientsikkerhed og sammenhæng for borgerne.
Indsatser der skal styrke sektorovergange for borgere til civilsamfundet
Temaet kan give anledning til overvejelser om, hvordan civilsamfundets ressourcer kan bringes
bedre i spil som en del af borgernes samlede forløb, uden at ansvar og opgaver bliver uklare.

Indsatser der skal styrke indlæggelse af borgere i eget hjem eller på sundheds- og
omsorgspladser (SOP)
Temaet er centralt i forhold til at sikre, at flere borgere kan modtage relevant behandling,
observation eller opfølgning tættere på hjemmet. Det forudsætter fælles modeller for ansvar,
kvalitet, visitation og samarbejde mellem relevante aktører.
Indsatser til børn, unge og familier
Temaet kan f.eks. omhandle en fælles kommunal og regional indsats om overvægt hos børn,
unge og familier, der skal sikre en tilgang, hvor sundhed, trivsel og vaner tænkes bedre
sammen.
Kompetenceudvikling og palliation
Temaet skal ses i sammenhæng med nationale kvalitetsstandarder og behovet for at styrke
kompetencer, kvalitet og sammenhæng i den basale palliation. Det videre arbejde skal afklare,
hvordan kompetenceudvikling kan understøtte ensartede og bæredygtige tilbud på tværs af
kommuner og samarbejdspartnere.
Udvalgets rolle i forhold til sundhedsrådet

Videre proces

Kommunerne skal i efteråret 2026 bidrage til den videre prioritering af investeringsmotorens
midler. Sundhedsrådet forventes herefter at træffe beslutning om de første fælles investeringer
for 2027. Det forventes samtidig, at der vil komme en tilsvarende proces for prioritering af
midler for 2028 og frem.

Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv udgifter, der kræver særskilt bevilling.
I 2027 forventes Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland at disponere over 52,3 mio. kr. via den
kommunale investeringsmotor. Af dette beløb udgør 35,0 mio. kr. frie midler til lokale aftaler,
5,5 mio. kr. frie midler til indsatser vedrørende kvalitetsstandarder og 11,8 mio. kr. bundne
midler til nationale kvalitetsstandarder. Holbæk Kommunes forventede andel af de bundne
midler udgør ca. 2,1 mio. kr. i 2027.
I nedenstående tabeller gives et samlet overblik over den økonomiske ramme for den
kommunale investeringsmotor. Tabellerne er medtaget i sagen, da sundhedsrådets sag ikke
vedlægges som bilag.
År

Forventet ramme, mio. kr.

Tallene er foreløbige og angivet med forbehold for finansieringsreformen og de endelige
fordelingsnøgler.
Type af midler

Forventet beløb, mio. kr.

Bemærkning

Frie midler til lokale aftaler

Prioriteres i fællesskab i
Sundhedsråd Midt- og
Vestsjælland

Frie midler til
kvalitetsstandarder

Prioriteres i fællesskab i
sundhedsrådet

Bundne midler til
kvalitetsstandarder

Fordeles til kommunerne
efter indbyggertal

I alt

Samlet forventet ramme for

De frie midler udgør den del af økonomien, hvor sundhedsrådet skal prioritere fælles indsatser.
De bundne midler er målrettet nationale kvalitetsstandarder og fordeles direkte til
kommunerne.
Kommune

Antal indbyggere

Bundne midler, tusinde kr.

Holbæk

Kalundborg

Lejre

Næstved

Odsherred

Ringsted

Slagelse

Sorø

Midt- og Vestsjælland i alt

Holbæk Kommunes forventede andel af de bundne midler i 2027 udgør ca. 2,1 mio. kr.
Midlerne er bundet til nationale kvalitetsstandarder og kan derfor ikke anvendes frit til øvrige
indsatser.
De frie midler prioriteres ikke af Holbæk Kommune alene, men i fællesskab i Sundhedsråd
Midt- og Vestsjælland. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke kan anvises en konkret
økonomisk ramme for de enkelte indsatser i Holbæk Kommune. Den endelige økonomi
afhænger af sundhedsrådets prioritering, fordelingen mellem kommunerne, eventuelle aftaler
med Region Østdanmark og almen praksis samt den konkrete organisering af indsatserne.
Når der på et senere tidspunkt foreligger konkrete forslag til indsatser, skal der derfor
udarbejdes særskilt økonomisk vurdering. Den skal blandt andet belyse finansiering, eventuelle
kommunale medfinansieringsbehov, bemanding, varighed, mulighed for skalering,
driftsmæssige konsekvenser og risiko for udgifter efter tilskudsperiodens ophør.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser
Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Øvrige konsekvenser
Prioriteringerne kan få betydning for den fremtidige udvikling af sundhedstilbud og samarbejdet
mellem kommunerne, Region Østdanmark og almen praksis i Midt- og Vestsjælland.

Lovgrundlag
Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

Beslutning

Orientering taget til efterretning.