På dagsordenen 3. november, Kultur-, Fritids- og Lokaludviklingsudvalget, Holbæk
Tilskud til CPH:DOX i Holbæk 2027 - filmfestival med dokumentarfilm
Det skal besluttes, om der skal afsættes 50.000 kr. til filmfestivalen CPH:DOX i Holbæk i marts 2027. Festivalen får et styrket lokalt islæt og læringsperspektiv gennem deltagelse af elever fra Filmskolen Blank under Holbæk Kulturskole.
Skoler og børnKultur og fritid
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Fritids- og Lokaludviklingsudvalget, Holbæk Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på holbaek.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. der afsættes 50.000 kr. til dokumentarfilmfestival CPH:DOX i Holbæk i marts 2027 i
samarbejde med CPH:DOX, Mørkøv Kino, Kulturbiografen Frysehuset og Filmskolen
Blank under Holbæk Kulturskole
Økonomi
Der afsættes samlet 50.000 kr. til filmfestivalen, hvoraf de 40.000 betales til CPH:DOX og
10.000 kr. til udgifter forbundet med Filmskolens Blanks deltagelse i projektet. Midlerne skal
anvendes til de unges festivalforløb, herunder faglig vejledning, ekstra lærerressourcer fra
Filmskolen Blank samt praktiske udgifter i forbindelse med forberedelse og gennemførelse.
Relation til Kultur- og Fritidspolitikken
Sagen understøtter bl.a. den politiske ambition om ”Det begynder med børn og unge" ved at
fastholde og videreudvikle faglige talentmiljøer.
Desuden understøtter sagen den politiske ambition om "Et stærkt kulturliv skaber identitet" ved
at indgå i nationale eller internationale kultursamarbejder, som styrker og beriger lokale kulturog fritidstilbud.
Økonomiske konsekvenser
En bevilling på 50.000 kr. til CPH:DOX i Holbæk i 2027 kan finansieres fra puljen Øvrige Kulturelle Opgaver i
budget 2026. Finansieringen foreslås afholdt af puljen i 2026, da der er disponible midler, mens der allerede
er disponeret en væsentlig del af puljen i 2027.
Miljø- og klimamæssige konsekvenser
Der vurderes ikke at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.
Høring og anden inddragelse
Der har været en forudgående dialog med CPH:DOX og Holbæk Kulturskole om filmfestivalen
og det nærmere samarbejde.
Mørkøv Kino og Kulturbiografen har i forbindelse med evalueringen af Holbæk:DOX 2026
tilkendegivet, at de gerne vil deltage i filmfestivalen i 2027.
Kilde: Holbæk Kommune, Kultur-, Fritids- og Lokaludviklingsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.